Ugens pengetricks: Vigtig skattefrist nærmer sig – undgå dyre renter

Ugens nyheder og tips, der kan gøre en forskel for din privatøkonomi – kort og kontant.
Det blev en uge, hvor vi fik en ny regering, som har mange store planer, der kan påvirke din privatøkonomi. Blandt andet billigere frugt og grønt og skattelettelser, der vil komme nogle 3F’ere til gode.
Mens vi venter på, at de mange nye initiativer bliver til virkelighed, er det dog vigtigt, at du er opmærksom på en vigtig skattefrist. ⬇️
🚨 Ugens fælde
Normalt falder elprisen, når vi har lagt fyringssæsonen bag os, og sommermånederne med billig solenergi banker på døren. Men i år er historien en anden.
De to danske energiselskaber Andel Energi og Norlys oplyser, at elprisen er steget mærkbart fra april til maj. Det er første gang i fire år, at det sker, lyder det fra sidstnævnte, skriver Ritzau.
Den gennemsnitlige rene elpris – det vil sige før skatter, afgifter og tariffer – er i maj steget til 75 øre per kilowatt-time. Det svarer til en prisstigning på 24 procent fra april.
Der er dog været masser af næsten gratis strøm i perioden. Men som altid er det afgørende, at du udnytter dine muligheder for at bruge den, når den er billig – især i dagtimerne.
✅ Ugens tjek
Er du opmærksom på, at der er gode muligheder for at skabe en fleksibel overgang til pensionslivet? Det kan være, at du gerne vil arbejde mindre frem mod din pensionsalder – eller fortsætte i en periode efter.
Har du din pensionsopsparing i PensionDanmark, kan du få udbetalt din pension fleksibelt, så det passer til din situation.
Du kan normalt begynde dine pensionsudbetalinger i PensionDanmark tre år før din folkepensionsalder. I visse tilfælde kan udbetalingen begynde før, dog tidligst når du fylder 60 år.
Du kan se præcist, hvornår du kan starte pensionsudbetalingerne, ved at logge ind på dine personlige sider på PensionDanmarks app eller hjemmesiden pension.dk. Klik på menupunktet ”Pension” og derefter på ”Udbetaling af pension”.
Fik du læst?
Rejsende med det nye basiskort skal tjekke ud flere gange end med det gamle rejsekort. Hvis du kikser flere gange, risikerer du at få en advarsel og eventuelt blive blokeret. ⬇️
Tak fordi du læste med!
Følg med om fredagen eller i Lørdagsguiden. Har du et godt tip eller et spørgsmål, vi skal kigge på?
