Ugens pengetricks: Ny energikrise truer – sådan kan det ramme dig

Ugens nyheder og tips, der kan gøre en forskel for din privatøkonomi – kort og kontant.
Krigen i Mellemøsten er i denne uge fortsat med uformindsket styrke, og det har haft dramatiske konsekvenser for priserne på energi – og nye prischok truer.
Situationen er lige nu den, at verdensmarkederne mangler den olie, der er taget som gidsel i konflikten mellem Iran, USA og Israel. Olien kan kort sagt ikke komme ud af stedet, og det presser priserne voldsomt op.
Det har en række konsekvenser for energipriserne herhjemme, som du skal holde godt øje med i de kommende dage ⬇️
🚨 Ugens fælde
Som om det ikke er nok med, at konflikten i Mellemøsten sender benzinpriserne til vejrs, så viser en afsløring fra bilejernes organisation, FDM, at man ikke engang kan regne med, at priserne på tankstationen passer.
For FDM har i flere tilfælde observeret, at tankstationernes vejskilte viste priser, som man ikke kunne stole på, når man står ved pumpen.
I denne omgang drejer sagerne sig om Uno-X og Q8, hvor der ved enkelte tankstationer ikke har været overensstemmelse mellem priserne. Ved en konkret tank kostede diesel 15,29 kroner literen ved vejskiltet, men 15,79 kroner ved pumpen.
Skulle det ske for dig, bør den billigste pris gælde, lyder det fra FDM, og du bør kunne få udbetalt prisforskellen. Du kan eksempelvis tage billeder, der dokumenterer, at du er blevet snydt.
Men som udgangspunkt er det prisen ved pumpen, der gælder – så hold altid øje ⬇️
✅ Ugens tjek
Hvis du tager toget til arbejde, har du sikkert oplevet det sidste år: Forsinkede tog. I hvert fald hvis du kører med DSB, som i 2025 måtte udbetale rekordbeløb i kompensation, ifølge Jyllands-Posten.
64,7 millioner kroner i kompensation til rejsende for aflyste og forsinkede tog løb det op i.
Men der er helt sikkert mange af os, der glemmer at søge kompensation via DSBs rejsetidsgaranti, som i korte træk træder i kraft, hvis du er blevet mere end 30 minutter forsinket til det endelige mål for en togrejse.
Så husk at søge her, når det nok desværre sker igen for dig som togrejsende.
Fik du læst?
Bliv klogere på, hvad partiernes forslag til pension konkret betyder for DIN pensionsalder. Prøv vores pensionsberegner her ⬇️
Tak fordi du læste med!
Følg med om fredagen eller i Lørdagsguiden. Har du et godt tip eller et spørgsmål, vi skal kigge på?
Beregner
Hvornår kan jeg gå på pension? Se partiernes forslag
Indtast din fødselsdato og få svaret
Dit pensionsoverblik
Nuværende regler
Du er ikke berettiget til tidlig pension med den valgte startalder.
Der tages i beregningen forbehold for evt. afrundingsfejl mv. Beregningen er vejledende og bygger på de data og forudsætninger, der er lagt ind i beregneren. Læs mere om partiernes forslag her.
