Ugens pengetricks: Hvor meget sparer du i skat næste år?

Ugens nyheder og tips, der kan gøre en forskel for din privatøkonomi – kort og kontant.
- Danskerne vil få mere luft i budgettet i 2026 på grund af lavere afgifter og kommende skattelettelser.
- Forbrugere med varmepumpe og elbil kan spare omkring 20 procent på deres elregning.
- Danske Bank advarer mod svindel på sociale medier.
Alt tegner til, at de fleste af os får lidt mere luft i budgettet i 2026.
Det skyldes først og fremmest, at regeringen har åbnet lidt for pengekassen med lavere afgifter på blandt andet el og chokolade.
Men mange har måske glemt, at der også snart kommer skattelettelser.
Nu ved vi mere præcist, hvor meget vi kan se frem til i det nye år⬇️
✅Ugens tjek
Efteråret er på vej med regn og blæst, og derfor bør du give din bolig og din forsikring et tjek.
Statistikken viser, at stormene bliver kraftigere år for år, og skaderne på vores boliger større og dyrere.
Forsikringsselskabet Alkas gode råd er at tjekke, om din husforsikring er opdateret. Samtidig kan du forebygge skader ved blandt andet at:
🚨Ugens fælde
Investering er blevet populært, og vi hører oftere historier om venner og bekendte, der har gjort en god handel på aktiemarkedet.
Men hvor det går stærkt, følger svindlen som regel også med.
Danske Bank advarer nu deres kunder om en ny type svindel, hvor danskere gennem sociale medier bliver lokket til at lægge deres penge i “hurtige, sikre investeringer”.
Svindlen foregår ved, at svindlerne køber en billig aktie, som de forsøger at sprede misinformation om med det formål at lokke dig til at købe aktien. Målet er at få kursen pumpet kortvarigt op, så svindlerne kan sælge med profit. Med det resultat, at du sidder tilbage med tabet.
Så tænk dig godt om, hvis nogen lokker med hurtig gevinst.
😊Ugens optur
Det går godt for vores pensionspenge for tiden, efter en slem nedtur i årets første måneder.
Nye tal viser, at danskernes samlede pensionsformue igen slog rekord, efter en solid stigning i 2. kvartal. De fleste danskeres pensionsformuer er dermed i plus igen for året.
Det går også godt for den supplerende pensionsordning, ATP, efter en svær periode. Her lykkedes det i første halvår at få formuen til at vokse med 6,7 procent.
Fik du læst?
Store banker lokker i dag med boliglån som alternativ til det klassiske realkreditlån til boligen. Men du skal tænke dig godt om, inden du siger ja⬇️
Tak fordi du læste med!
Følg med om fredagen eller i Lørdagsguiden. Har du et godt tip eller et spørgsmål, vi skal kigge på?
