Ugens pengetricks: Hemmelige møder kan gøre din bil dyrere

Ugens nyheder og tips, der kan gøre en forskel for din privatøkonomi – kort og kontant.
Politikerne gerne vil holde det hemmeligt, indtil alle detaljer er faldet på plads🤐
For hvis der er noget, der kan hidse os danskere op, så er det, hvis vores bil bliver dyrere.
Lige nu forhandler politikerne om nye bilafgifter, og der vil helt klart blive vindere og tabere blandt landets bilister.
Få et indtryk af, hvad der kan være i vente for dig⬇️
🚨 Ugens fælde
Kender du også følelsen af, at du er blevet taget ved næsen af en sælger i telefonen? Pludselig er du blevet prakket et abonnement på, som du overhovedet ikke mener at have sagt ja til🤔
Senest har flere firmaer forsøgt at få betaling for internetabonnementer, der aldrig blev gennemført. Kunderne havde i forvejen bredbånd hos et andet firma og stod derfor med en dobbeltregning.
Men den går ikke. For reglerne siger klart, at det er firmaerne, der skal sikre sig, at du som kunde har opsagt din gamle udbyder. Så hvis du kommer ud for det, så klag til Teleankenævnet.
💡Ugens tip
Flere danskere har fået lægen lige ved hånden – bogstaveligt talt. Den digitale lægeapp Min Læge har nemlig rundet tre millioner aktive brugere i maj.
Hvis du endnu ikke har fået hentet den, så kan du finde den her til iPhone og Android.
📅 Det sker i den kommende uge
Nu sker det💵
Efter lang tids tilløb bliver en lang række pengesedler ugyldige på lørdag – blandt andet alle 1000-kronesedler.
Det betyder helt konkret, at du ikke længere kan betale med sedlerne. Du har dog fortsat et år til at ombytte dem direkte hos Nationalbanken tre steder i landet.
Fik du læst?
Mange bliver overraskede, når de opdager, at deres indboforsikring ikke dækker skader i rum, der ikke er opvarmede, eller skader, som deres hund laver i hjemmet. Læs, hvad du ikke får erstatning for⬇️
Tak fordi du læste med!
Følg med om fredagen eller i Lørdagsguiden. Har du et godt tip eller et spørgsmål, vi skal kigge på?
Skriv til mig her⬇️
