Mange 3F’ere har deres pensionsopsparing i Industriens Pension. Hvis du er én af dem, bliver det nu nemmere at få overblik over din fremtidige økonomi som pensionist.
Industriens Pension har netop lanceret en ny og markant opgraderet version af selvbetjeningsløsningen “Pensionstjek”, som nu hedder “Pensionsstatus”.
Nu kan du endnu nemmere få overblikket og lege med forskellige forudsætninger. Du kan eksempelvis justere pensionsalderen, tilføje ekstra opsparing eller inkludere folkepensionen.
Hvis du får en mail eller sms om, at dit sundhedskort snart udløber, så skal du være ekstra opmærksom.
Sundhed.dk advarer om, at det vrimler med falske mails og sms’er med Sundhed.dk som afsender.
Indholdet varierer og foruden sundhedskort, kan de også handle om mulighed for refusion. Målet er i alle tilfælde at lokke følsomme oplysninger ud af dig.
Sundhed.dk oplyser, at man aldrig vil anmode om adgang til dine betalingskortoplysninger, ligesom at der aldrig vil være penge mellem dig og Sundhed.dk.
Slet i stedet denne type henvendelser med det samme.