Toilet i busken og 45 kr. i timen før skat: Her er jordbæravlernes største møgsager

Det er højsæson for sol, sommer – og jordbær. Efterspørgslen stiger i takt med temperaturen, og det betyder travlhed på de danske jordbærmarker.

Men arbejdet med at plukke bærrene er der få danskere, der ønsker at tage på sig. Derfor henter jordbæravlerne hvert år udenlandsk arbejdskraft ind til sæsonen.

Et erhverv, der næsten ingen opmærksomhed får, og hvor arbejdsforholdene ofte er omgærdet af tavshed.

Læs også: Får en jordbærplukker virkelig 220 kroner i timen? Her er sandheden

Fagbladet 3F og andre medier har gentagne gange afdækket kritisable forhold for migrantarbejdere hos danske jordbæravlere. Se tidligere sager her.

Lønseddel for den argentinske sæsonarbejder Micaele Salvarrey.

Påstod at give god løn – lønseddel viste noget helt andet

En af Danmarks største jordbærproducenter Føltved i Nordjylland hævdede tilbage i 2022, at de betalte deres medarbejdere en ordentlig timeløn på 120 kroner.

Dengang kunne Fagbladet 3F afsløre, at virkeligheden var en helt anden. Fagbladets journalist kontaktede omkring 20 migrantarbejdere på plantagen, der alle kunne vise en lønseddel, hvor der fremgik timelønninger helt ned til 45-60 kroner i timen før skat.

– Jeg synes, at lønnen er en vittighed. Det er udnyttelse. Jeg troede, at der var en rigtig god løn i Danmark. Hvis jeg havde vidst, hvad jeg vil komme til at tjene, var jeg aldrig taget til jordbærfarmen, sagde en 30-årig sæsonarbejder, Joana Iannace, der tjente 80 kroner i timen før skat for arbejdet hos Føltved.

Dengang førte afsløringerne af dårlige lønninger, at der i følge 3F var tale om social dumping. For nyligt forholdte Fagbladet 3F endnu engang ejerne af Føltved for kritikken af den lave løn til jordbærplukkerne.

– Helt ærligt, er det at tage det seriøst? At vi får nogle fra Spanien og Italien herop, der hverken ved, hvordan jordbær ser ud, eller hvordan de skal plukke dem? Og kommer ud og plukker i to dage, og så tror man fra 3F, at de skal have en månedsløn, siger Tove Langkilde Jakobsen, der er ansvarlig for salg, markedsføring og personale i Føltved samt direktør i vikarbureauet Vitokan Danmark, som skaffer arbejdskraft til Føltved.

Læs hele historien her

Uvaskede fingre var tilfældet for nogle jordbærplukkere på en midtsjællandsk mark.

Uvaskede fingre plukkede bær efter toiletbesøg

Hygiejnen skal gerne være i højsædet når det kommer til at håndtere fødevarer. På en midtsjællandsk jordbæravler, Lykkesholm, var der dog bevis for at hygiejnen for en stund var hensat til en plads på bagsædet.

En video fra Ekstra Bladet i 2011 viste, hvordan migrantarbejdere måtte træde af på naturens vegne i en busk nær marken, da der ikke var toilet til rådighed.
Uden at vaske hænder vendte de derefter tilbage til arbejdet med at plukke jordbær.

– Plukkerne er instrueret i at desinficere hænderne. Og det får konsekvenser for den enkelte, hvis de ikke overholder det, sagde ejer af Lykkesholm Jeppe Pedersen dengang til Ekstra Bladet.

Som om det ikke skulle være nok, kunne Fagbladet 3F også dengang finde bevis for at migrantarbejderne på plantagen var hensat til at bo op og ned af det sted, hvor gården deponerede døde svin.

Omtalen fra Fagbladet 3F medførte dengang en fyring af tre jordbærplukkere, som var medlem af 3F.

Læs hele historien her

Udenlandske jordbær sælges i danske forretninger som SuperBrugsen, Irma, Føtex og Netto. Foto: Privat

Nægtet toiletpauser og straffet med arbejdsfratagelse

I 2021 kunne Danwatch i samarbejde med Politiken og Al Jazeera afsløre alvorlige arbejdsforhold hos jordbærproducenter, der leverer til danske supermarkeder.

Undersøgelsen viste, at migrantarbejdere på bærplantager i Spanien – som eksporterer til Danmark – blev nægtet adgang til toiletter i arbejdstiden. Flere arbejdere fortalte også, at de blev straffet med op til flere dages arbejdsfratagelse, hvis de klagede over forholdene.

Ifølge Danwatch arbejdede mange af de kvindelige plukkere op til 12 timer om dagen i op mod 40 graders varme. De fik udbetalt en bruttoløn, som i nogle tilfælde svarede til under 25 kroner i timen. Samtidig havde mange ansatte en utryg kontrakt uden ret til ferie, sygedagpenge eller faglig beskyttelse.

Selvom forholdene fandt sted i udlandet, var bærrene mærket med danske supermarkeders foretrukne certificering, GRASP – en ordning, der angiveligt skal sikre ansvarlige arbejdsforhold. Alligevel kunne Danwatch dokumentere, at problemerne fortsatte trods certificeringen.

– Det her viser, at certificeringen ikke virker. Der er intet ansvarligt i at nægte folk pauser og adgang til toilet, sagde Helena Abild Andersen, researcher hos Danwatch.

Læs hele historien hos Danwatch.

Toilet i busken og 45 kr. i timen før skat: Her er jordbæravlernes største møgsager

Din reaktion

Alle reaktioner