Toilet i busken og 45 kr. i timen før skat: Her er jordbæravlernes største møgsager
Jordbærplukkere arbejder sjældent under overenskomst og har ved flere lejligheder vist sig at arbejde under kummerlige forhold.Foto: Privat
Dårlige løn- og arbejdsvilkår rammer udenlandske jordbærplukkere i Danmark.
Lucas Ingemann
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Det er højsæson for jordbær, og det betyder, at danske jordbæravlere hiver udenlandsk arbejdskraft ind for at plukke bærrene. Det er dog ikke altid under ordnede forhold.
Flere jordbæravlere i Danmark er blevet afsløret i at betale deres udenlandske arbejdere langt under overenskomstniveau – helt ned til 45 kroner i timen før skat.
På en midtsjællandsk plantage blev arbejdere filmet, mens de gik på toilettet i naturen og derefter fortsatte med at plukke bær uden at vaske hænder.
Det er højsæson for sol, sommer – og jordbær. Efterspørgslen stiger i takt med temperaturen, og det betyder travlhed på de danske jordbærmarker.
Men arbejdet med at plukke bærrene er der få danskere, der ønsker at tage på sig. Derfor henter jordbæravlerne hvert år udenlandsk arbejdskraft ind til sæsonen.
Et erhverv, der næsten ingen opmærksomhed får, og hvor arbejdsforholdene ofte er omgærdet af tavshed.