Får en jordbærplukker virkelig 220 kroner i timen? Her er sandheden

Nyplukkede jordbær emmer af dansk sommer.

Smagen af de knaldrøde bær vækker for mange mindelser om solskin og ferie, og danskerne betaler glædeligt 40 kroner for en bakke danske jordbær.

Men mange er måske ikke klar over, at jobbet som jordbærplukker kan være langt fra sommeridyl. Det har Fagbladet 3F ved flere lejligheder afdækket med historier om vilkårene for de migrantarbejdere, der ligger på knæ og plukker bærrene til en sparsom hyre.

Læser man en artikel i Weekendavisen, kan man dog godt få det indtryk, at det er et ret indbringende arbejde at plukke de røde bær til de lækkersultne danskere.

Her beretter direktør i organisationen Madkulturen, Judith Kyst, om høje lønninger i Danmark.

Madkulturen er en selvejende organisation under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og i interviewet med Weekendavisen fortæller Judith Kyst, at “danske frugt- og grøntavlere betaler 222 kroner i timen” – næsten ti gange mere end i Polen.

Det, skriver avisen, “betyder en del i tilfældet jordbær, hvor plukningen sker manuelt og er meget tidskrævende.”

Det tal vækker dog noget undren hos 3F, som ikke kan genkende de lønvilkår for jordbærplukkere.

– Havde hun sagt det halve, havde jeg sagt, det passer nok meget godt, siger forhandlingssekretær og næstformand i 3F’s grønne gruppe, Morten Fischer-Nielsen.

Omgår overenskomsten

Han ved ikke, hvad det rigtige tal præcis er, fordi de færreste plukkere arbejder under organiserede vilkår.

Men 222 kroner i timen ligger meget langt over mindstelønnen i overenskomsten, og det er langt fra det billede, 3F møder, når fagforbundet fører sager for plukkerne.

På overenskomstvilkår ville en bærplukker ifølge Morten Fischer-Nielsen tjene 165 kroner i timen, og dertil skal de have tillæg for at arbejde på helligdage.

– Men det har vi ikke set nogen som helst, der har fået. Vi har set rigtig mange forsøg på at omgå overenskomsten med sindrige konstruktioner, siger Morten Fischer-Nielsen.

Tip mig!

Er du jordbærplukker, og vil du fortælle, hvad du tjener?

Rasmus Mørck Lange

Journalist

Så skriv til mig her

Plukkerne arbejder på akkord, og man vil muligvis kunne finde perioder, hvor de kan komme op og tjene tæt på beløbet. Men det vil ikke være det generelle billede, understreger han.

– Man kan ikke bare tælle den tid, hvor de ligger på knæ og plukker. At gå ud til marken og hente kasser hører også med til arbejdet, og det har de måske ikke talt med. Det er hårdt at sige, det er løgn, men vi ser det ikke, siger han.

Han forklarer videre, at 3F har set eksempler, hvor flere familiemedlemmer har arbejdet på samme frikort.

Direktør: Upræcist

Fagbladet 3F har spurgt Judith Kyst, direktør i Madkulturen, hvad der er op og ned, og hvor beløbet 222 kroner i timen stammer fra.

Hun skriver i et mail-svar, at “sammenhængen er gengivet lidt upræcist” i artiklen i Weekendavisen.

– Der er ikke tale om en timeløn, men om arbejdsgiverens lønomkostning pr. time, skriver hun.

Altså også feriepenge, pension, sociale forsikringer og andre lønrelaterede omkostninger.

Og måske vigtigst: Tallene dækker ikke bare jordbærplukkere, men alle, der er ansat på gartnerier – både fastansatte og timelønnede.

De 222 kroner stammer fra Madkulturens rapport “Mere dansk frugt og grønt” og bygger på tal fra EU’s database FADN, som indeholder regnskabsoplysninger om europæiske jordbrug.

Tallet kan dog være forbundet med usikkerhed, fordi kun nogle af gartnerierne afleverer oplysningerne, skriver Judith Kyst.

– Dertil kommer, at den arbejdskraft, gartnerierne evt. køber af underentreprenører, optræder et andet sted i regnskaberne, skriver Judith Kyst.

Med andre ord: Tallet gjorde os ikke klogere på, hvad en jordbærplukker tjener.