Svindlere går efter din mobilbetaling: Her skal du passe på

Flere og flere finder mobilen frem, når der skal betales, og pungen med de fysiske kort bliver i stedet liggende derhjemme.

Digitale betalingsløsninger bliver stadig mere populære, og særligt de såkaldte “digitale wallets” på mobilen har mange forbrugere taget til sig. Det kan være Apple Pay eller Google Pay, der begge er nemme betalingsløsninger og i mange tilfælde også sikre.

– Folk er rigtig glade for de her wallets, hvor særligt Apple Pay er stort i Danmark, siger Rolf Høymann Olsen, forbrugerpolitisk rådgiver hos Forbrugerrådet Tænk.

Men udviklingen giver også svindlere nye muligheder for at narre forbrugere til at udlevere oplysninger eller godkende betalinger.

Rolf Høymann Olsen påpeger, at selve teknologien bag wallets ikke i sig selv er mere usikker end ved et almindeligt betalingskort. Men når kortet kan findes i apps og på telefonen, får svindlere flere indgange til at forsøge at snyde.

Få overblikket over, hvor du skal holde særligt øje.

Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Sådan udnytter svindlerne digitale wallets

Ifølge Rolf Høymann Olsen handler meget digital svindel om at få dig til selv at gøre noget. Det kan være at udlevere en kode eller godkende en handling.

Én metode kan være, at svindlere forsøger at tilføje dit betalingskort til deres egen mobil.

– Hvis jeg har dit kortnummer, kan jeg i princippet lægge dit kort ind på min telefon. Så får du en besked med en kode. Hvis du taster den ind, kan kortet komme til at virke på min telefon, forklarer han.

I sådan et tilfælde arbejder svindlere ofte med historier, der skal få dig til at reagere hurtigt.

– De kan for eksempel sige, at du har foretaget en betaling med et Apple Pay i USA, som banken ikke kan forstå. Så bliver man nervøs og vil gerne have hjælp – og så ender man med at give dem de oplysninger, de skal bruge til at snyde én.

Hos Forbrugerrådet Tænk støder de ofte på ofre for svindel, der fortæller, at svindlerne udgiver sig for at være banker, myndigheder eller tekniske supportfunktioner.

– De kan foregive at være banken, Apple Pay eller politiet. Nogle gange sender de folk igennem flere “myndigheder”, så det virker mere troværdigt, siger Rolf Høymann Olsen.

Læs også: Svindlet for 22.000 kroner: Derfor skal banken betale

Læs også: Jan opklarede dankort-svindel: Alligevel nægtede banken at dække hans tab

Der kan være mange penge at spare ved at købe brugt mobil, men der er samtidig mange faldgruber. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan beskytter du dig

Rolf Høymann Olsen peger især på tre gode råd, når det kommer til at beskytte sig mod denne type svindel:

Læs beskeder grundigt: Hvis du får en besked om en kode eller en ændring på dit betalingskort, så stop op og læs den grundigt.

Udlever aldrig koder: Man bør aldrig give adgangs- eller pinkoder videre til andre – heller ikke hvis de siger, de ringer fra banken.

Kontakt selv din bank: Hvis du er i tvivl, så kontakt selv banken direkte.

– Gå tilbage til kilden. Ring selv til din bank og spørg, om der er problemer. Hvis banken kontakter dig først, kan du aldrig være helt sikker på, hvem du taler med, siger Rolf Høymann Olsen.

For selvom telefonnummeret på displayet ser velkendt ud, kan det være manipuleret.

– Det kan godt se ud, som om det er bankens nummer, der ringer. Men numre kan manipuleres til at ligne andre.

Derfor henviser Rolf Høymann Olsen også grundlæggende til klassiske råd, når det kommer til digital svindel: Stop, tænk og rådfør dig, før du reagerer.

Svindlere går efter din mobilbetaling: Her skal du passe på

Din reaktion

Alle reaktioner