Stigende energipriser: Nu åbner vigtige puljer med tilskud
Du kan blandt andet søge om tilskud til isolering af din bolig. Det kan spare dig penge i forhold til at varme dit hus op, men også give bedre komfort.Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Nu er det igen muligt at søge tilskud, hvis du er klar til at skifte gasfyret ud med en varmepumpe eller vil energirenovere. Se mulighederne her.
Jesper Woldenhof
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Gaspriserne er steget, hvilket kan få boligejere til at overveje at skifte til varmepumper.
Netop nu er der mulighed for at søge statslige puljer som varmepumpepuljen og energirenoveringspuljen.
Varmepumpepuljen tilbyder støtte på op til 17.000 eller 27.000 kroner afhængigt af løsningen.
Energirenoveringspuljen kan blandt andet bruges til isolering og udskiftning af vinduer.
I en tid hvor gaspriserne er steget mærkbart de seneste måneder, så kan det for mange boligejere være værd at overveje at få skrottet fyret og skifte til en varmepumpe.
Men det er en dyr fornøjelse, som tager en del år at tjene ind. Det samme er tilfældet, hvis du går og overvejer andre typer energirenoveringer til din bolig.
Derfor kan du med fordel forsøge at få del i en af de to statslige puljer, som netop er åbnet. Det drejer sig om henholdsvis Varmepumpepuljen og Energirenoveringspuljen.