Nu stiger prisen på gas: Derfor bliver vi alle ramt

Har du ingen planer om igen at skrue temperaturen ned til 19 grader og finde det varme tæppe frem til vinter? Så er du langt fra alene.

Energikrisen fra 2022 synes allerede langt væk fra de fleste danskeres bekymringer. Vi installerer stadig gasfyr, selvom politikerne officielt gerne vil have, at vi holder op med det – for klimaets skyld og for at undgå afhængighed af Rusland.

Samtidig har danskerne denne sommer kunnet nyde et hidtil uset højt antal dage med lave elpriser, fordi gratis strøm fra solcelleparker og vindmøller er strømmet ind i ledningsnettet.

Så er der overhovedet nogen grund til at bekymre sig om energipriser så langt øjet rækker?

Ifølge Kristian Rune Poulsen, chefkonsulent hos erhvervsorganisationen Green Power Denmark, er der ingen grund til panik, men i de seneste uger har vi fået en påmindelse om, at vores energipriser stadig kan påvirkes voldsomt.

Denne gang handler det om gasprisen. Se, hvordan det påvirker dig.

Hvad skete der lige med gasprisen?

Selvom vi har lagt den værste energikrise bag os, så er gasprisen steget ganske meget de seneste måneder. Siden midten af februar er den rå gaspris steget over 40 procent.

Prisen fik et ekstra nøk op, da Ukraine i august valgte at føre krigen ind i Rusland og nærmest føre krig oven på den sidste gasledning, som fortsat fører en vis mængde russisk gas gennem Ukraine og videre til Europa.

Det har gjort markederne usikre, fordi forsyningen af gas til Europa fortsat er sårbar. Bekymringen går på, om leverancerne af gas pludselig skulle stoppe helt.

– Hele gasmarkedet er mere presset. Selv små usikkerheder om leverancerne kan give prisstigninger, og det er ren frygt, som markedet reagerer på. Det var samme mekanisme under energikrisen, men selvfølgelig på et helt andet niveau, siger Kristian Rune Poulsen.

Derfor holder vi stadig fast ved gassen

Udskiftningen af gasfyr herhjemme gik rigtig stærkt i kølvandet på Ruslands invasion af Ukraine, men siden er gaspriserne faldet meget tilbage, og interessen for at udskifte gasfyret er faldet tilsvarende.

Samtidig er det ikke en nem beslutning at skifte til eksempelvis en varmepumpe.

– Det er ret dyrt at skifte til en varmepumpe. Det koster let over 100.000 kroner, så du skal en solid gulerod for at kunne se idéen i at skifte, siger Kristian Rune Poulsen.

– Du sparer måske 7.000-8.000 kroner om året, men det tager mange år før de 100.000 kroner er tjent hjem, hvis alternativet er at få et nyt gasfyr til 30.000-40.000 kroner.

For nogle kan fjernvarme være løsningen, hvis muligheden er der. Det koster ikke helt så store investeringer for den enkelte.

Det skal du holde øje med

Selvom Rusland og Ukraine fører en stadig mere intens og omfattende krig, så har der altså i hele perioden paradoksalt nok løbet gas fra Rusland gennem Ukraine og videre til Europa.

Den aftale, som sikrer forsyningen, skal dog fornyes til januar, og Kristian Rune Poulsens vurdering er, at den sandsynligvis kommer til at udløbe, og dermed vil det være slut med russisk gas til Europa.

Det vil alt andet lige føre til højere gaspriser i Europa, og det har allerede været forventningen i markedet, forklarer Kristian Rune Poulsen. Vi har blot fået en del af stigningen allerede, fordi krigen har skabt usikkerhed om forsyningen frem til januar.

Selvom gaspriserne er steget, forventer han dog samlet set ikke, at vi kigger ind i en ny energikrise.

– En kold vinter kan bestemt sende gaspriserne opad, fordi gassystemet er sårbart. Men vi kommer næppe tilbage til de dyreste dage.

Det er ikke kun udviklingen i krigen mellem Rusland og Ukraine, som påvirker din gasregning i øjeblikket. Det statslige gasdistributionsselskab Evida omlægger deres prismodel, og det kan få stor betydning for dig.

Nu stiger prisen på gas: Derfor bliver vi alle ramt

Din reaktion

Alle reaktioner