Samlet set viser forbrugertillidsindikatoren med et minus på 8,6, at danskerne fortsat er pessimistiske.Foto: Anne Bæk/Ritzau Scanpix
Verden er ramt af uro, og mange danskere er lidt bekymrede for, hvordan økonomien udvikler sig i den kommende tid. Få overblikket her.
Jesper Woldenhof
Journalist
100%
Annonce
Er du også lidt usikker på, hvordan økonomien udvikler sig for tiden?
Uanset om svaret er ja eller nej, så er bundlinjen, at danskerne for tiden er bekymrede for, om det går den rigtige vej. I hvert fald hvis man kigger på de seneste tal for forbrugertilliden, som Danmarks Statistik har indsamlet.
De viser, at danskerne forventer, at det går baglæns for dansk økonomi det næste års tid. Til gengæld forventer de, at det går lidt bedre for dem selv, selvom optimismen også her er behersket.
Samlet set viser forbrugertillidsindikatoren med et minus på 8,6, at danskerne fortsat er pessimistiske. Danskerne frygter blandt andet stigende arbejdsløshed.
At danskerne fortsat er nedtrykte over økonomien kan undre i en tid med rekordbeskæftigelse og store lønstigninger. Hvorfor er vi i tvivl, om det går den rigtige vej?
Fagbladet 3F Guide har bedt privatøkonom i Arbejdernes Landsbank, Brian Friis Helmer, om at give en status på, hvordan det egentlig går lige nu.