Grønland under USA: Så hårdt kan det ramme arbejderne
Demonstration mod Donald Trumps planer om at overtage Grønland i København 17. januar 2026.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Mindre ferie, dårligere pension, kortere barsel og farvel til gratis læge. Sådan kan det blive, hvis USA overtager Grønland og indfører amerikanske tilstande.
Peter Keiding
Journalist
Katrine Rosenbæk
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Balladen om Grønland er helt oppe i det røde felt i disse dage.
Præsident Trump vil eje Grønland og truer både med at købe eller overtage landet militært.
Men hvordan vil almindelige arbejderes vilkår se ud, hvis de bliver som i USA?
Lønnen kan godt blive højere, men når det kommer til pension, barsel, ferie og lægehjælp, bliver det langt værre.
Grønland er her, der og alle vegne i disse dage. USA’s Præsident, Donald Trump, fremturer med, at han vil eje landet, hvad enten det bliver ved at invadere, købe eller noget helt tredje.
Ingen ved, hvordan det hele ender. Men én ting er sikker: Grønlandske arbejdere bliver langt ringere stillet, hvis Grønland skulle ende med blive en del af USA, og de må tage til takke med amerikanske løn- og arbejdsvilkår.
Selve lønnen kan faktisk godt blive højere, hvis det bliver som i USA.
Men samlet set bliver vilkårene alligevel dårligere, når man tager pension, ferie, sundhedsordninger, barsel og andre vilkår med i regnskabet.
Og det får fagforeningen SIK, der er Grønlands pendant til 3F, til at råbe vagt i gevær:
– Det er meget vigtigt, at vi værner om det arbejdsmarked, som vi har i dag. Vi skal ikke have amerikanske tilstande, siger Jess Berthelsen, formand for SIK.
Få det hurtige overblik her:
Men vilkårene for arbejdere er alligevel langt dårligere i USA. Det skyldes alt det, der ikke er ren løn, men som også er super vigtigt.