Trump rasler igen med toldsablen og truer med helt op til 40 procent told på en række europæiske lande.Foto: Roberto Schmidt/AFP/Ritzau Scanpix
Donald Trump vil indføre 10 procent ekstra straftold mod Danmark og en række andre europæiske lande – hvad betyder det for danske industriarbejdere?
Helene Krarup Olesen
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
USA's præsident Donald Trump truer med at indføre straftold på varer fra Danmark på 10 procent fra 1. februar på grund af balladen om Grønland.
Syv andre lande kan også blive påvirket af Trumps toldtrusler.
Dansk Industri og SMVdanmark mener ikke, at der er grund til at være bekymret for massefyringer her i landet.
USA’s præsident Donald Trump har igen skabt voldsom turbulens hos danske virksomheder og deres ansatte.
Lørdag meldte han ud på sit sociale medie Truth Social, at han vil indføre en straftold på varer fra Danmark på ekstra 10 procent allerede fra 1. februar.
Syv andre lande kan få samme tur i Trumps toldmølle, fordi de har sendt militær til Grønland.
Hvis de ikke retter ind og bakker op om Trumps planer om at overtage Grønland, skal satsen 1. juni øges til 25 procent, truer præsidenten. Og det kommer oveni de 15 procent, som EU og USA sidste år indgik en rammeaftale om.