Tusindvis af kontanthjælpsmodtagere har fra 1. juli i år fået skåret markant ned på deres kontanthjælp.
Det sker som led i en større kontanthjælpsreform, der ifølge et bredt politisk flertal skal få flere i arbejde og sikre færre fattige børn.
I alt er 4.000 kontanthjælpsmodtagere blevet sat ned til den nye minimumssats. Samtidig har omkring 11.000 kontanthjælpsmodtagere mistet en særlig boligstøtte, skriver DR.
Men nu advarer en række kommuner om, at kontanthjælpsmodtagere risikerer at blive sat på gaden, fordi de ikke kan betale huslejen.
Få overblikket her.
Foto: Bax Lindhardt/SP/Ritzau Scanpix
Sådan er den nye kontanthjælp
Det er et bredt flertal i Folketinget, som har gennemført en reform af kontanthjælpen.
Reformen fjerner de gamle ydelser i kontanthjælpssystemet. For eksempel uddannelseshjælp, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Væk er også 225-timersreglen.
Som noget helt centralt mister kommunerne også muligheden for at bevilge en løbende støtte til personer, der har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde. Det rammer personer, der har været ude for eksempelvis sygdom eller arbejdsløshed.
Nu er der kun én ydelse med tre nye satser:
6.789 kroner = mindstesats. Gælder dem, der ikke har boet i Danmark i mindst ni år inden for de seneste 10 år og har arbejdet mindre end, hvad der svarer til 2,5 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 10 år.
7.205 kroner = grundsats. På niveau med SU. Gælder unge under 30 år, der ikke har arbejdet samlet 2,5 års fuldtidsarbejde inden for de seneste 10 år. Skal gøre det mere attraktivt for unge at tage en uddannelse.
12.498 kroner = forhøjet sats. Gælder folk over 30 år og unge, der har haft mere end 2,5 års arbejde inden for de seneste 10 år.
Foto: Linda Kastrup
Kommuner advarer om stigning i hjemløshedDe lavere satser får flere kommuner og boligselskaber til at advare om, at kontanthjælpsreformen vil sende flere ud i hjemløshed.
I Fredericia Kommune er der eksempelvis 74 borgere, hvor kontanthjælpen bliver sat ned med mere end 3.000 kroner.
Her advarer Kasper Søstrøm Müller, boligsocial projektchef ved det almene boligselskab Boligkontoret Fredericia, om, at det kan føre til flere hjemløse.
– Lige i øjeblikket har vi de første, der kommer ned og sidder og græder ved vores medarbejdere. Det vil undre mig, hvis der ikke kommer flere hjemløse af det her, siger han til DR .
Lignende meldinger kommer fra kommunerne Frederiksberg, Odense og Aalborg.
Mangler 2.000 kroner til huslejen
En af dem, der er blevet ramt af reformen, er Hilde Buys.
Den uddannede sygeplejerske fortæller til DR , at hun har 4-6.000 kroner mindre om måneden at leve for, end før 1. juli.
Med reformen kom hun på den laveste sats for kontanthjælp og har mistet en særlig støtte til husleje på i gennemsnit 2.333 kroner om måneden.
Hendes livsgrundlag har hidtil bestået af en blanding af kontanthjælp, særlig boligstøtte og arbejde.
– Situationen er, at jeg de sidste to måneder ikke har kunnet betale min husleje fuldt ud. Den første gang tjente jeg simpelthen ikke nok, så der manglede jeg 2.000 kroner, siger hun til DR.
Ryger også af ventelister til boliger
Ud over risikoen for at ryge ud af sin nuværende bolig, oplever kontanthjælpsmodtagere også at ryge af ventelisten til kommende boliger.
I Københavns Kommune har en 34-årig hjemløs mand ifølge Politiken fået besked om, at kommunen ikke længere kan hjælpe ham med at finde en bolig.
Årsag: Han er blevet for fattig på grund af kontanthjælpsreformen.
“Vi har gennemgået dit nye budget og vurderer ikke længere, at du kan få anvist en bolig”, skriver kommunen ifølge Politiken til borgeren.
Den besked har 40 borgere i alt fået.
Kaare Dybvad Bek.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Minister: Kommuner udnytter ikke muligheder
Beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek (S) afviser over for DR kommunernes bekymring.
Ifølge ham udnytter kommunerne ikke mulighederne for at anvise billige boliger til de kontanthjælpsmodtagere, der er blevet sat ned i ydelse.
– Jeg forstår selvfølgelig godt, at man er bekymret. Men det er vigtigt at sige, at kommunerne i gennemsnit bruger under halvdelen af de anviste boliger, som de har mulighed for at bruge. Der er rigtig mange billige boliger, som ikke bliver benyttet af kommunerne, selv om de har ret til det, siger Kaare Dybvad Bek.
