Fået nej til lån i banken? Pas på dette alternativ
Ydere af private pantebrevslån er ikke underlagt samme regler. Det gør i visse tilfælde, at de vil yde lån, selvom banken har sagt nej.Foto: Kasper Palsnov/Ritzau Scanpix
Pantebrevslån uden om banken er et alternativ til boliglån. Men du bør tænke dig grundigt om, før du skriver under på den slags låneaftaler.
Nikolai Steensgaard
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Private pantebrevslån markedsføres som et alternativ til traditionelle boliglån.
Forstå fordele og ulemper for låntagerne.
Private pantebrevslån er sjældent for normale lønmodtagere, mere for de få.
Lige nu kan du blive mødt af reklamer på internettet om en type boliglån, der ikke er særligt kendt. Det er de såkaldte private pantebrevslån.
Låntypen bliver markedsført som et alternativ for dem, som har fået afslag på boliglån i banken eller hos realkreditinstituttet.
Det er et alternativ, der måske kan friste nogle. Men man skal være varsom – for der er fælder.