Er der et dårligt psykisk arbejdsmiljø på dit job? Det kan du gøre
Arbejdsgiverne har pligt til at forebygge bredt inden for alle områder af det psykiske arbejdsmiljø og sørge for, at du og dine kollegaer ikke bliver syge eller kommer til skade.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Oplever du et giftigt arbejdsmiljø, eller er du blevet overfuset af din chef? Find råd her.
Asger Westh
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
I 2020 fik Danmark som ét af de første lande i Europa en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.
Din arbejdsgiver har pligt til at sørge for, at du og dine kollegaer ikke bliver syge eller kommer til skade på grund af problemer med det psykiske arbejdsmiljø.
Alligevel er der alvorlige udfordringer med blandt andet stress og krænkende handlinger på de danske arbejdspladser.
I 2023 fik Arbejdstilsynet 4.728 anmeldelser om psykisk sygdom. Det svarer til 29 procent af alle anmeldte erhvervssygdomme og er en stigning på fem procent i forhold til 2019.
Fagbladet 3F har i de seneste dage afdækket, hvordan ti tidligere medarbejdere fra Hotel Legoland og Castle Hotel Legoland i Billund oplevede et giftigt, psykisk arbejdsmiljø med overfusninger og en hverdag, hvor receptionisterne græd i baglokalet.
Men der er faktisk nogle klare regler i forhold til det psykiske arbejdsmiljø, som Danmark i 2020 – som ét af de første lande i Europa – fik en bekendtgørelse om.
Her kan du læse, hvad du kan gøre, hvis du eller en kollega oplever et dårligt psykisk arbejdsmiljø på jobbet.