ÅOP er det vigtigste tal at forholde sig til, når man vil optage et lån.Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Når du tager et lån, skal du have oplyst de årlige omkostninger i procent (ÅOP). Det er en hjælp, men tallet kan alligevel snyde.
Nikolai Steensgaard
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
ÅOP er en procentsats, der viser, hvad du reelt skal betale for et lån. Den hjælper til at sammenligne, men den kan snyde.
Vær særligt opmærksom på lånets længde, da det kan påvirke ÅOP.
Som forbrugere har vi en fordel, når vi skal ud og låne penge. Fordelen er en lovgivning, som kræver, at alle långivere skal vise deres tilbud efter en model, som hedder ÅOP – Årlige Omkostninger i Procent.
ÅOP er dog ikke problemfrit. Sagen er, at der er situationer, hvor den kan være misvisende. Derfor er det vigtigt, at du forstår de drilske detaljer, før du skriver under på en låneaftale.