Betaler du dine regninger på denne måde? Det kan blive dyrt
Vi betaler forud for mange ydelser, uden vi tænker nærmere over det.Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Vi betaler forud for alt fra flybilletter til elregninger. Men hvad sker der, hvis et selskab går konkurs, mens de har dine penge?
Niels Stoktoft Overgaard
Journalist
100%
Annonce
Artiklen kort
Mange danskere betaler forud til forskellige virksomheder uden at tænke over det, men det sker, at virksomheder går konkurs.
Flere selskaber end tidligere tilbyder bagudbetaling, hvilket kan minimere din risiko.
Hvor mange penge har du ude og svømme ved forskellige virksomheder, uden du tænker nærmere over risikoen ved det?
Hvis du ligner de fleste danskere, så betaler du forud til lidt af hvert. Det kan være til elregningen eller for en flyrejse.
Eksempelvis har mange af dagligvarekæmpen Coops to millioner medlemmer en ”FordelsKonto”. De betaler hver måned forud for deres køb af varer og får så særlige rabatter.
Som regel er der ikke noget problem i at betale forud, men der er alligevel eksempler på, at det kan gå galt for forbrugerne.
Særligt elselskabernes konkurser de seneste år har sendt masser af kunder i kø til at få deres penge tilbage fra konkursboer. Senest har det drejet sig om selskaberne Energive, NordiskEl og det tidligere b-energy.
Det kan blive en dyr og langsommelig proces at få sine penge igen.
Få overblikket over hvordan du er stillet, og hvordan du kan begrænse risikoen ved at betale forud.
