Da Martin Hjort tog journalistuddannelsen for godt 20 år siden, drømte han ikke om at sætte sig bag et busrat.
Men efter at have været ledig i knap to år var tålmodigheden ved at slippe op.
– Jeg blev mere og mere mismodig, jo længere tid jeg gik uden job, siger 50-årige Martin Hjort, der blandt andet har arbejdet med presse og kommunikation på Christiansborg og i Europa-Parlamentet i Bruxelles.
I stedet for at forsøge at efteruddanne sig inden for den verden, han kommer fra, tog han i november et buskørekort.
– Jeg havde bare lyst til, at der skulle ske noget helt nyt. At få nogle nye jobmuligheder, siger han.
Til sidst havde jeg svært ved at betale huslejen, og så måtte jeg erkende, at den ikke gik længere.
Hans Lauring
Fagbladet 3F har talt med tre mediefolk, der har skiftet skriveblokken ud med gearstang og busrat.
Svært ved at betale huslejen
Også 53-årige Hans Lauring er i gang med at tage buskørekort. For ni år siden blev han fyret fra magasinet Komputer for Alle, hvor han var ansat i 15 år. Herefter blev han freelancer.
– De første år kørte det fint, men det blev hårdere at få til at løbe rundt. Til sidst havde jeg svært ved at betale huslejen, og så måtte jeg erkende, at den ikke gik længere, siger han.
Flere søger nye veje
Hos Dansk Journalistforbund genkender man udviklingen med medieansatte, der kigger mod nye brancher, siger formand Tine Johansen.
Her har man ”flere og flere samtaler” med ledige, der handler om sporskifte til blandt andet 3F-brancher, siger formanden.
– Det viser jo, at vores medlemmer er pressede. Der har været en masse opslidende fyringsrunder de seneste år, fordi mediehusene har enormt svært ved at tjene penge, uddyber Tine Johansen.
Også hos AMU Nordjylland – et af de steder i landet, man kan tage buskørekort – har man lagt mærke til flere brancheskiftere fra mediebranchen.
– Uden at have konkrete tal på det, så synes jeg, at der i 2024 har været flere fra mediebranchen til vores informationsmøder end tidligere år, siger virksomhedskonsulent hos AMU Nordjylland, Bo Daugaard Kristensen.
Det bliver rart ikke at have en sen deadline og tænke på arbejde om aftenen.
Hans Lauring
Glæder sig til nye oplevelser
Det tager kun omkring seks uger at tage et buskørekort. Og det, kombineret med stor jobsikkerhed, var nogle af grundene til, at Hans Lauring og Martin Hjort søgte mod branchen.
De ønsker stadig at lave freelance-journalistopgaver i ny og næ, men glæder sig også til nye oplevelser bag rattet i et fast job.
Hans Lauring vil gerne på sigt køre turistbus, men tager, hvad der kommer. Martin Hjort ”er ikke kræsen”, men hælder mod et job som skolebuschauffør
– Jeg tror, det kunne være sjovt at køre med nogle unger og følge deres udvikling. At du ser dem hver dag og lærer dem lidt kende, siger Martin Hjort.
Journalistfaget er blevet mere stressende med årene, fortæller de. Og en rundspørge blandt journalistforbundets medlemmer viser da også, at mere end hver anden har haft symptomer på stress de seneste 14 dage.
– Det var jo ikke sådan, at hver gang man fyrede 10 procent af medarbejderne, så skulle vi andre lave 10 procent færre opgaver, siger Hans Lauring, der nu ser frem til en hverdag, hvor man har fri, når man har fri.
– Det bliver rart ikke at have en sen deadline og tænke på arbejde om aftenen. Rent faktisk at kunne parkere arbejdet med bussen og tage hjem og være 100 procent sammen med familien, siger han.
Har fået en anden ro
En fra mediebranchen, der har prøvet livet som buschauffør, er Johan Gadegaard på 61 år. Efter at have arbejdet som fotograf i 37 år hos Folkebladet Lemvig – en del af Jysk Fynske Medier – blev han fyret i 2023.
Efter fyringen gik han med det samme i ”løsningsmode”, siger han, og var på udkig efter en branche med gode jobmuligheder. Derfor tog han buskørekort og fik hurtigt job som skolebuschauffør i Bækmarksbro i Vestjylland.
– Jeg nyder jobbet meget. Der er oftest rigtig god stemning i bussen, så det er hyggeligt og afslappende at køre med børnene, siger han.
Også hos Jysk Fynske Medier har fyringsrunder blandt blandt journalister og fotografer nærmest været et årligt ritual, forklarer chaufføren.
– Det er nok 10 år siden, at jeg og en af mine fotografkolleger begyndte at spørge: ”Gad vide, om vi er her næste år?” Det var enormt stressende at gå rundt med en konstant frygt for at blive fyret, siger Johan Gadegaard, der stadig laver freelance-opgaver en gang imellem.
Derfor er det nu en ”befrielse” at være havnet bag rettet i stedet.
– Jeg har fået en helt anden ro, efter jeg er skiftet job. Min kone har lagt mærke til, at jeg er meget gladere, når jeg kommer hjem nu, siger Johan Gadegaard.