Flere får Arne-pension i kortere tid: “Det er blevet for svært”

Hvis du får “ja” til din ansøgning om Arne-pension, er det mere sandsynligt, at du kun får ét års pension, frem for tre år. Det er en glidning, som kan have flere forklaringer, mener ekspert.
- Nye tal viser, at flere af dem, som får tilkendt Arne-pension, får pensionen i kortere tid end tidligere
- Der er sket en glidning, så cirka hver fjerde får Arne-pension i tre år, mens hver tredje kun får ét år med Arne-pension
- En ekspert fra Ældresagen peger på flere mulige forklaringer
- Arne-pensionen er ikke blevet så udbredt som forventet, måske fordi folk synes, at ydelsen er for lav
Pension er igen et emne omkring bordene på Marienborg, når politikerne samles for at snakke om en ny regering. Samtidig viser nye tal, at flere får Arne-pension i kortere tid end tidligere.
De mest friske tal viser, at kun hver fjerde får Arne-pension i tre år. Tre år er maksimum.
Hver tredje får bare et år på Arne-pension.
For tre år siden var det – næsten – omvendt.
– Det ser ud til, at der de seneste tre år er sket en glidning, så der nu er flere, der får Arne-pension i kortere tid, siger Jesper Grunnet-Lauridsen, arbejdsmarkedsøkonom i 3F.
– Hos os i 3F er det bekymrende. I det hele taget er det bekymrende, at færre end ventet bruger ordningen, siger han.
Flere forklaringer
Der er flere ting, som kan forklare, at der ser ud til at være en forskydning fra længere til kortere Arne-pension.
Det mener Martin Stabell, seniorkonsulent i Ældre Sagen. Han peger fortrinsvis på flere mere tekniske forklaringer. Blandt andet, at der for nogle af de ældste årgange blev kompenseret for, at de ikke havde fået indbetalt ATP som 16- og 17-årige.
Det er indbetaling af ATP, som er grundlaget for at optælle anciennitet på arbejdsmarkedet.
Derfor fik de automatisk lagt op til 1,25 ekstra år oven i deres anciennitet.
Den ordning er udløbet nu, i takt med at den ikke længere er relevant.
– Kompensationen kan have spillet ind, så flere tidligere nåede de tre år, vurderer Martin Stabell.
Beviser er væk
Arne-pension – officielt tidlig pension – er ikke blevet nær så stor en ordning, som politikerne oprindeligt regnede med. Det kan skyldes flere ting.
Under valgkampen viste en rundspørge blandt 3F’erne blandt andet, at de ikke synes, at ordningen er god nok: Næsten 9 ud 10 synes, at pensionen er for lav til at være attraktiv.
Fagbladet 3F har over længere tid beskrevet nogle af de problemer, som 3F’erne møder, når de søger om Arne-pension.
Problemerne handler blandt andet om beviser, der er forsvundet, og gamle orlovsordninger, der ikke tæller med i optjeningen af Arne-pension og særligt rammer kvinder.
Arne-pensionen er blevet for svær at få
Jesper Grunnet-Lauridsen
For svær at få
Under valgkampen fremlagde Socialdemokratiet en plan kaldet ”En mere retfærdig pension”, som foreslog en massiv opgradering af Arne-pensionen. En opgradering, der skal udvide ordningen både i antal år og antal kroner.
– Arne-pensionen er blevet for svær at få. Vi skal både udvide ordningen og fjerne de barrierer, der gør, at flere får nej, og at den tildeles i kortere tid. Desuden skal kønsskævheden væk, mener Jesper Grunnet-Lauridsen.
Ifølge politisk kommentator Hans Engell er det mest sandsynlige, at en reform af pensionssystemet og tilbagetrækning først bliver til noget, efter at en ny regering er dannet.
Han mener ikke, det vil blive hastværk.
– Pension er en ømfindtlig og vanskelig sag, som har stor betydning for folks liv. Derfor vil det have et meget langt indløb.
