Flere almene boliger på trapperne – hvor lang tid skal jeg nu vente?
Nyt boligudspil fra regeringen gør det lettere at bygge alment. Slipper du nu for at stå i kø i årevis?
- Regeringen vil give bedre mulighede for at bygge alment. Det skal ske ved at hæve grænsen for, hvad byggerierne må koste, så boligselskaberne må betale for dyrere omkostninger.
- Det vil give dyrere almene boliger, men fortsat billigere end privat udlejning.
- Ventetiden er i dag op til 40 år for at få en almen bolig.
- Eksperter mener, at det er et skridt i den rigtige retning for at få flere billige boliger.
- Men der vil fortsat være lange ventetider, lyder vurderingen.
Prisen for at bo i København går helt amok i disse år.
Unge familier af stilladsarbejdere, rengøringsassistenter og skraldemænd får sværere og sværere ved at få råd til at bo i hovedstaden. Bolig er det altoverskyggende tema i valgkampen op til kommunalvalget den 18. november.
Nu forsøger regeringen sig med en håndsrækning: Den imødekommer et langvarigt ønske fra blandt andet politikere på Københavns Rådhus om at hæve grænsen for, hvor mange penge, som man må bruge på at bygge alment.
Det skal sætte gang i byggeriet af de billige almene boliger, som stort set er gået i stå. Det skyldes, at maksimumbeløbet for, hvad det må koste at bygge alment i dag, er lavere end grundpriser, udgifter til materialer, lønninger og andre udgifter i forbindelse med byggeri.
Det betyder, at der kommer flere almene boliger. De bliver dyrere at bo i, men fortsat billigere end privat udlejning, da de almene boligselskaber kun må tage en husleje, som kan dække omkostningerne og ikke få profit.
Målet er, at der bliver skabt over 25.000 almene boliger over de kommende 10 år, lød det mandag, da boligminister Sofie Hæstorp Andersen (S) præsenterede forslaget.
40 års ventetid
I dag risikerer man at skulle vente i meget lang tid på at få fingrene i en almen bolig.
Det viser en rundringning fra Fagbladet 3F til de tre største almene boligselskaber i København:
KAB har en er ventetid på mellem 10 og 40 år. Hos FSB, Københavns største almene boligselskab, er den korteste ventetid 10 år. Og hos AAB ligger den normale ventetid på over 20 år.
Ventetiden kan dog være kortere, hvis ansøgere er under uddannelse, i job eller opfylder andre særlige betingelser, hvilket kan give dem en forlomme i køen.
Begrænset effekt
Ifølge lektor Martin Vinæs Larsen, der forsker i boligpolitik ved Aarhus Universitet, er udspillet klart et skridt i den rigtige retning mod en mere blandet by, hvor folk med forskellige indkomster kan have råd til at bo.
Men han er dog i tvivl om, hvor meget det vil forkorte ventetiden, da det er meget eftertragtet at bo i de almene boliger:
– Måske vil den gå fra 10 til otte år. Men der vil ikke blive bygget nok almene boliger i forhold til, hvor mange der gerne vil have fingre i dem, siger han.
Samme vurdering kommer fra Curt Liliegreen, der er direktør i Boligøkonomisk Videncenter:
– Det kommer til at få en effekt, men hvor stor den bliver, vil jeg ikke slå mig sikker på, siger han.
Ifølge Curt Liliegreen vil der altid være stor efterspørgsel efter almene boliger, da de er billigere end alt andet.
Så regeringens udspil vil langt fra løse den københavnske boligkrise med et snuptag, men er dog et skridt i den rigtige retning.