Fagbladet 3F gik på jagt efter fed hyre som jordbærplukker: Det her fandt vi ud af

Er det benhårdt arbejde for migrantarbejdere til en lav akkordhyre, eller kan man tjene en god mønt, når man plukker jordbær til de ferierende danskere?

Det har Fagbladet 3F sat sig for at blive klogere på, efter at det fra organisationen Madkunsten i et interview i Weeekendavisen lød, at frugt- og grøntavlere betaler 222 kroner i timen.

Direktøren Judith Kyst har dog siden forklaret, at tallet – som kan være omfattet af usikkerhed – gælder alle lønomkostninger for virksomhederne, og at de i øvrigt kan være behæftet med usikkerhed.

Tip mig!

Er du jordbærplukker, og vil du fortælle, hvad du tjener?

Rasmus Mørck Lange

Journalist

Så skriv til mig her

Det stopper dog ikke Fagbladet 3F fra at gå på jagt efter svar på, hvad en jordbærplukker egentlig tjener.

Jeppe Pedersen er af TV 2 Kosmopol blevet døbt “jordbær-konge.” Den sjællandske jordbæravler fra Lejre har dog ikke megen interesse i at fortælle, hvad plukkerne tjener hos ham:

– Det skal jeg ikke være med i, det der, siger han, da Fagbladet 3F fanger ham på telefonen.

40-60 kroner kassen

Hos det nordjyske jordbærfirma Føltved lykkes det Fagbladet 3F at komme i kontakt med direktør Peter Harlunn Jakobsen.

Da han hører, hvem der er i røret, bliver telefonen dog hurtigt givet videre til konen Tove Langkilde Jakobsen.

Ifølge jordbærfirmaets hjemmeside er hun “inde over stort set alt, der ikke vedrører markdriften.”

Hun er også direktør i vikarbureauet Vitokan Danmark, som skaffer arbejdskraft til Føltved. Firmaerne er registreret på samme adresse i Nordjylland.

Ifølge hende tjener man “meget” som jordbærplukker hos Føltved.

– Vi giver Danmarks bedste priser. Det har du sikkert undersøgt, fortæller hun.

De består af 60 kroner for en kasse jordbær på 4,2 kilo, hvis plukkeren får bonus, lyder det. Hvordan man opnår bonussen, er Fagbladet 3F uklart.

Af Vitokan Danmarks hjemmeside fremgår det, at prisen bliver sænket til knap 40 kroner per kasse, hvis medarbejderne stopper før den aftalte dato, eller hvis plukkeren “ikke følger supervisorens instruktioner angående kvalitet og rengøring”.

De udenlandske medarbejdere skal derudover betale for indlogering.

En enkelt plukker har angiveligt haft held med at plukke 18 kasser på to timer, og altså opnået en timeløn på over 500 kroner, hævder Tove Langkilde Jakobsen.

Det er dog et enestående tilfælde og langt fra gennemsnittet.

– Men hvis ikke man kan plukke to-tre kasser i timen, så står det ikke godt til, kan vi ikke sige det sådan.

Hun mener, at gennemsnittet nogenlunde er tre kasser i timen.

Vred på Fagbladet 3F

Stemningen skifter, da Fagbladet 3F spørger, om Tove Langkilde Jakobsen vil dokumentere lønniveauet.

– Det kan jeg altså bare ikke. Hvis du vil have en journalistisk historie, må du selv finde den. Du kan jo gå ind og kigge, hvor vi søger folk og så videre.

Jordbæravleren og vikarfirmaet har tidligere fået kritik for lave lønninger af en række udenlandske jordbærplukkere. Det vil Tove Langkilde Jakobsen heller ikke tale om.

– Helt ærligt, er det at tage det seriøst? At vi får nogle fra Spanien og Italien herop, der hverken ved, hvordan jordbær ser ud, eller hvordan de skal plukke dem? Og kommer ud og plukker i to dage, og så tror man fra 3F, at de skal have en månedsløn, siger hun og fortsætter:

– Hvis du tror, jeg gider at deltage i sådan noget fis, kan du bare tage at lade være med at ringe til os.

Hun vil heller ikke svare på, hvor mange jordbærplukkere der arbejder hos Føltved.

Før hun afbryder forbindelsen, fortæller hun, at hun ikke mener, at hun har haft nogen positive samarbejder med 3F eller journalister fra Fagbladet 3F.

Ak, forgæves

I Skælskør ligger firmaet Hunsballe Grønt, der i mere end 65 år har drevet jordbærproduktion.

Selskabet er dog stoppet med at dyrke frilandsjordbær, og derfor er direktør Claus Hunsbølle ifølge ham selv ikke den rette til at svare på aflønningen af jordbærplukkere.

Nu dyrker han nemlig jordbærrene i væksthus, hvor man kan stå op og plukke jordbærrene, mens plukkere i friland bukker sig ned eller kravler.

Han vil dog heller ikke svare på, hvad man tjener på at plukke jordbær i væksthusene og har “generelt lært ikke at udtale mig om løn,” skriver han i en mail.

– Du må finde en anden, der vil stille op til den slags spørgsmål, lyder det.

Nogenlunde samme melding kommer fra det midtjyske bærfirma Ømosebær, som ikke vil ud med gennemsnitslønnen.

– De er jo akkordlønnet, så det kommer an på, hvor rappe de er på fingrene. Vores akkord er ligesom andre steder, så der er ikke noget usædvanligt i den, siger medejer Helle Madsen.