Erling er på efterløn: Sådan bliver han straffet økonomisk

Den 66‑årige gartner Erling Moeslund Madsen arbejder i dag 25 timer om ugen hos Økologi Haven. Samtidig er han på efterløn.

Det har været et bevidst valg ikke at trække sig helt tilbage, selv om muligheden er der.

– Jeg kan godt lide at arbejde. At der sker noget. Omgangen med andre mennesker. Arbejdsfællesskabet.

Den situation er langt fra enestående. En ny undersøgelse, som tænketanken WELA har lavet i samarbejde med Faglige Seniorer, viser nemlig, at mange seniorer gerne vil blive på arbejdsmarkedet i en overgangsperiode frem for at stoppe helt.

Men samtidig peger undersøgelsen på, at rammerne ofte ikke er fleksible nok til at understøtte netop den type gradvis nedtrapning – også selv om der i disse år er stor mangel på arbejdskraft.

For Erling Moeslund Madsen har det hele tiden handlet om at finde en balance – om at skrue ned i et tempo, der stadig giver mening.

– Jeg havde et ønske om at trappe stille og roligt ned, og det har jeg gjort. Ved at holde mig på de 25 timer. Det har jeg stort set gjort i det halvandet år, jeg har fået efterlønnen, siger han.

Mange seniorer vil gerne blive

Netop ønsket om at kunne skrue ned i stedet for at stoppe helt er ifølge Palle Smed, direktør for Faglige Seniorer, ikke usædvanligt blandt seniorer. Tværtimod peger han på, at mange oplever et arbejdsmarked, der er dårligt indrettet til netop den overgang.

– Mange vil gerne blive i arbejdslivet, men rammerne er for stive. Arbejdsmarkedet er stadig bygget op omkring fuld tid eller ingenting, selv om mange gerne vil fortsætte i et lavere tempo.

Når seniorerne svarer, at de gerne vil blive, handler det ikke kun om økonomi.

– Det er, fordi arbejdet er meningsfuldt for dem. Og fordi fællesskabet på arbejdspladsen er et af de stærkeste fællesskaber, vi har i vores liv.

Mellem 41 og 53 procent af seniorer på tværs af pensionsordninger vil gerne blive længere på arbejdsmarkedet, viser den nye undersøgelse.

Alligevel trækker omkring to tredjedele af alle lønmodtagere sig tilbage før folkepensionsalderen. Det sker midt i en tid med stor mangel på arbejdskraft, hvor seniorerne spiller en vigtig rolle for at holde hjulene i gang.

15 timer uden modregning

Fordi Erling Moeslund Madsen arbejder 25 timer om ugen, bliver han, som reglerne er i dag, trukket samme timeantal i sin efterløn hver uge.

Men behovet for en økonomisk gulerod er også afgørende, hvis flere seniorer skal blive i arbejdslivet, fremhæver Faglige Seniorer.

Derfor har organisationen fremlagt et konkret forslag: At seniorer på tilbagetrækningsydelser, det vil sige efterløn, seniorpension og Arne-Pension, skal kunne arbejde 15 timer om ugen uden modregning.

– Det ville da helt sikkert gøre efterlønnen meget mere attraktiv, fastslår Erling Moeslund Madsen.

Palle Smed fra Faglige Seniorer understreger, at skatteyderne ikke ender med at betale for at holde seniorerne i job.

– Vi har regnet på det, og når seniorer bliver på arbejdsmarkedet og giver en ekstra hånd med nogle timer, betaler de også skat. Det betyder flere skattekroner og i sidste ende bliver samfundet rigere.

Gode erfaringer med folkepensionen

Erfaringerne fra folkepensionister viser da også, at når reglerne lempes, vælger flere at fortsætte i arbejde. Siden 2023 er folkepensionister ikke blevet modregnet i folkepensionens grundbeløb eller pensionstillæg på grund af egen arbejdsindtægt.

– I virkeligheden står vi med det største skjulte arbejdskraftpotentiale overhovedet i Danmark, forklarer Palle Smed og fortsætter:

– Antallet af folkepensionister på arbejdsmarkedet er steget markant. I dag er der over 100.000 folkepensionister i arbejde. Det viser, at når reglerne er enkle, og trygheden er der, så bliver folk hængende.

Den pointe er Erling Moeslund Madsen enig i.

– Jo mere attraktivt og overskueligt det er, jo større bliver lysten til at blive.