I sommer kom Martin Sloth voldsomt til skade, da han ramte direkte ned i et elkabel i Peder Hvitfeldts Stræde i København med en bankehammer.
Ulykken skete, da den erfarne anlægsgartner skulle lave et hul til et skilt i et fortov, og han er langt fra den eneste, der er kommet galt afsted.
Ifølge den seneste opgørelse fra Sikkerhedsstyrelsen mistede en person livet, mens 32 kom til skade ved ulykker og nærved-hændelser i el-anlæg i 2022.
– Der er risiko for at ramme elkabler. Især i København, men det er et generelt problem i hele landet, siger administrerende direktør Frank Schou Kruse, entreprenørfirmaet Nordkysten A/S.
– Der ligger en stor spaghetti-gryde af elkabler og rør under gaderne og vejene, og vi aner ikke præcist, hvor kablerne ligger. Når vi skærer asfalten op, kommer vi nogle gange til at skære kablerne over. Det er primært ufarlige fiberkabler, men det er stadig ærgerligt at beskadige kabler, da det er til gene for samfundet, siger han.
Der er risiko for at ramme elkabler. Især i København, men det er et generelt problem i hele landet.
Frank Schou Kruse
Nordkysten har udført meget gravearbejde i hovedstaden og havde gennem otte år en kontrakt på kabelfejl i Københavns Kommune.
Kontrakten udløb for halvandet år siden, men entreprenørfirmaet gravede så sent som sidste år syv gange i Peder Hvitfeldts Stræde i København i forbindelse med fejl på elkabler, som forsyningsselskabet Nexel står for driften af.
Tre af gravetilladelserne drejede sig om netop fortove, men Frank Schou Kruse afviser overfor Fagbladet 3F, at entreprenørfirmaet er skyld i den ulykke, der nær havde kostet Martin Sloth livet.
Hundredvis af ulykker med el
Siden 2019 er der blevet anmeldt 770 arbejdsulykker med elektricitet til Arbejdstilsynet. Heraf 140 i 2023 og 100 i første halvår af 2024.
Tal fra landets skadestuer og Sikkerhedsstyrelsen indikerer dog, at sker væsentlig flere arbejdsulykker med elektricitet, end der bliver anmeldt.
Og før der graves i gader og veje, har man pligt til at indhente oplysninger i Ledningsejerregistret (LER), der et landsdækkende register over Danmarks ledningsejere, og hvor deres kabler og ledninger er gravet ned.
Oplysningerne er ifølge administrerende direktør Frank Schou Kruse, Nordkysten, dog ikke altid til at stole på.
– Vi har haft flere folk, der har været ved at komme til skade, når kablerne ikke ligger der, hvor LER oplysningerne angiver, at de er, siger han.
Upræcise oplysninger
I juli sidste år blev LER-reglerne strammet. Det betyder, at de virksomheder, der ejer og står for driften af elkablerne, i dag skal angive, hvor kablerne ligger, med få centimeters nøjagtighed.
– Men alle oplysninger før den tid, kan vi reelt ikke bruge til noget eller kun tage som vejledende. Det oplever vi dagligt. Der kan være flere meters forskel – både i dybden og bredden – på, hvor kablerne ligger. Og hvor der står i LER, at de skulle ligge, siger Frank Schou Kruse.
– Som entreprenør kan du desværre ikke stole på oplysningerne i registret. Du er altid nødt til at tage dine forholdsregler og bruge en kabelsøger for at finde ud af, hvor kablerne ligger og forsigtigt grave dem fri, siger han.
Over 20.000 graveskader om året
Ledningsejerregistret blev oprettet 1. september 2005 og drives af Klimadatastyrelsen under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
Styrelsen, der også er myndighed for Loven om registrering af ledningsejere, forholder sig ikke til kritikken af, at der skulle være et potentielt livsfarligt kaos af kabler under gader og veje.
– Det er Klimadatastyrelsens klare opfattelse, at Ledningsejerregistret gør, at antallet af ulykker som følge af graveskader er faldende, udtaler kontorchef Jesper Weng Haar, Klimadatastyrelsen, i et skriftligt svar til Fagbladet 3F.
Han henviser til, at en undersøgelse – foretaget inden etableringen af Ledningsejerregistreret for 20 år siden – viste, at der dengang skete over 80.000 graveskader om året.
– I dag, hvor graveaktiviteten er tre-fire gange højere, ser vi et graveskadeniveau på lidt over 20.000 årligt, lyder det fra Jesper Weng Haar.
Klare regler
Ifølge kontorchefen sikrer Ledningsejerregistret en hurtig udveksling af ledningsoplysninger mellem dem, der ejer ledningen, og dem der skal grave.
– Det er ledningsejer, der er ansvarlig for, at de oplysninger, som udveksles via Ledningsejerregistret, er de nødvendige for, at graveaktøren kan genfinde ledningerne på en sikker måde, udtaler Jesper Weng Haar.
– Der er klare standarder for, hvilke oplysninger der skal deles via Ledningsejerregistret, og det er lovpligtigt for ledningsejerne at følge disse, lyder det fra kontorchefen.