De har i årevis beskæftiget sig med udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft i Danmark. Alligevel forbløffer en lønseddel med en udbetaling på bare 29 kroner to eksperter.
Lønsedlen er Aljon Lozanos. Han er sushikok og kom sidste år til Danmark for at arbejde i sushikæden Sushiart. Men han fik først sin løn tre og en halv måned efter, han var begyndt at arbejde – og først efter, han havde sagt op.
På lønsedlen stod 29 kroner til udbetaling.
Det skyldes, at arbejdsgiveren mener, at Aljon Lozano skyldte blandt andet husleje, depositum, et kontant løn, et særligt gebyr og diverse andre ting.
Efter alle udgifter var fratrukket, mente arbejdsgiveren, at der var 29 kroner tilbage til Aljon Lozano.
Det får Jens Arnholtz, forsker i arbejdsforhold for udlændinge i Danmark på Københavns Universitet til spontant at udbryde “hold da op”:
– Der er jo nogle ting, der bliver blandet sammen her, som gør, at det er grundlæggende galt, siger han.
– Når tingene bliver blandet sammen, kan det blive rigtig rodet og svært for arbejdstagere at finde ud af, hvad der foregår. Og så kan der være risiko for, at der foregår fusk, eller at tingene ikke foregår efter reglerne.
Aljon Lozanos historie lyder som nogle “virkelig rodede arbejdsforhold”, siger forsker i arbejdsmigration ved Aalborg Universitet, Marlene Spanger.
– Har han vidst, hvad det er for nogle aftaler, han har indgået? spørger hun, da hun ser lønsedlen.
– Det er svært at få et overblik over, hvad der er det økonomiske mellemværende mellem arbejdsgiver og arbejdstager. Lige pludselig styrer arbejdstagere ikke sin egen økonomi, og så ligner det jo grov udnyttelse.
En god ide, indtil man rager uklar
På lønsedlen, der dækker tre måneder, er Aljon Lozano blandt andet blevet fratrukket fem måneders husleje og depositum. Det skyldes, at der er en opsigelsefrist og Lozano ikke opsagde sit værelse tidligere, siger arbejdsgiveren i Sushiart, Karam Ayad.
Problemet er jo, at hvis man rager uklar med sin arbejdsgiver, så er det både ens arbejde og ens boligforhold, der er på spil.
Jens Arnholtz
Men for en dansk lønmodtager ville husleje og depositum aldrig blive blandet sammen med lønnen, påpeger Jens Arnholtz.
Og mens det umiddelbart kan virke smart, at arbejdsgiver også står for bolig i et fremmed land, så kender han flere eksempler på, at det kan gå galt og gør arbejdstageren endnu mere udsat.
– Problemet er jo, at hvis man rager uklar med sin arbejdsgiver, så er det både ens arbejde og ens boligforhold, der er på spil. Hvis man havde haft en lejlighed for sig selv, skulle man ikke pludselig frygte for, om man nu også får sit depositum igen, siger han.
– Det viser en del om, at selvom der bliver givet en høj løn, så kan det godt give nogle udfordringer med udenlandsk arbejdskraft: De taler ikke sproget, og de har måske ikke nogen at støtte sig op ad, i særdeleshed fordi de er i et fremmed land, siger forskeren.
Arbejdsgiver: Jeg kunne ikke udbetale løn tidligere
Aljon Lozano har sammen med 3F Viborg sagsøgt sin tidligere arbejdsgiver for manglende løn på i alt 119.014 kroner. De afventer, at sagen bringes for retten.
Direktøren i Sushiart, Karam Ayad, peger på, at han blot har fratrukker udgifter, som Aljon Lozano skylder ham.
Han var forhindret i at udbetale Aljon Lozano løn på grund af myndigheders krav om en dansk bankkonto, siger han. Indtil da ydede han blandt kontantlån til kokken, siger han.
Karam Ayad mener, at han har gjort, som han er blevet vejledt til af SIRI vedrørende lønudbetalingen, og vil derudover ikke kommentere sagen om Aljon Lozano, da den er indbragt for retten.