Ny dom fra Højesteret åbner for flere erstatninger

Har du en arbejdsskade, kan du nu få erstatning, selvom dit erhvervsevnetab kun er mellem fem og 15 procent. Det har Højesteret afgjort. Arbejdsgivere advarer om milliardregning – 3F tror dog ikke, at der kommer en masse nye sager.
- En ny dom, som faldt tirsdag i Højesteret, betyder, at du nu vil kunne få erstatning allerede, hvis dit erhvervsevnetab er på fem procent - og ikke 15 procent, hvor praksis lå før.
- Dommen har fået arbejdsgivere og forsikringsselskaber til at råbe vagt i gevær på grund af frygten for mange nye, dyre sager.
- 3F maner til besindighed. Fagforbundet forventer ikke, at der vil komme stort pres på myndigheder i forhold til lønmodtagere, der vil have deres gamle sager genoptaget.
Hvis du har fået anerkendt en arbejdsskade, kan du få erstatning.
Det foregår på den måde, at myndighederne fastlægger et såkaldt erhvervsevnetab i forhold til, hvor alvorlig din arbejdsskade er.
Hidtil har du kunne få erstatning, hvis dit erhvervsevnetab har ligget på over 15 procent.
Men en ny dom, som faldt tirsdag i Højesteret, betyder, at du nu vil kunne få erstatning allerede, hvis dit erhvervsevnetab er på fem procent.
Og det kan åbne for, at flere vil kunne få erstatning – også bagudrettet.
Stadfæster landsrettens afgørelse
Dommen fra Højesteret bunder i en sag mellem Ankestyrelsen og fagforbundet HK.
Et kvindeligt medlem af HK havde fået hjernerystelse efter en arbejdsskade.
HK mente, at kvinden havde et erhvervsevnetab på mindst 15 procent, mens Ankestyrelsen omvendt mente, at det var mindre – og derfor skulle hun ikke have erstatning.
Det er dybt problematisk, hvis virksomhederne nu pålægges at dække årtiers gamle erstatninger.
Søren Kryhlmand
Landsretten har tidligere afgjort, at man godt kan få erstatning ved et erhvervsevnetab på mellem fem og 15 procent. Det er den afgørelse, som Højesteret nu har stadfæstet.
Det betyder, at kvindens arbejdsskadesag skal til fornyet behandling hos Ankestyrelsen.
Og at det kan blive muligt for personer med et mindre erhvervsevnetab end 15 procent at få erstatning fremover.
Arbejdsgivere: Dybt problematisk
Dommen har fået arbejdsgivere og forsikringsselskaber til at råbe vagt i gevær.
– Det er dybt problematisk, hvis virksomhederne nu pålægges at dække årtiers gamle erstatninger og samtidig kan imødese store præmiestigninger på den lovpligtige forsikring, siger Søren Kryhlmand, direktør for Arbejdsmarked og Personalejura i DI.
Han vil have politikerne til at ”reetablere” grænsen på 15 procent.
Der er ingen grund til at lave hurtige løsninger i panik.
Lene Krabbe Dahl
Beskæftigelsesministeriet har vurderet, at en genoptagelse af erstatningssager kan komme til at koste mellem 10 og 30 milliarder kroner.
Den regning vil forsikringsselskaberne sende videre til Christiansborg:
– Der bør ikke herske nogen tvivl om, at det er staten, der må bære det økonomiske ansvar for konsekvenserne, lyder det fra Kent Damgaard, der er administrerende direktør for Forsikring & Pension, der er forsikringsselskabernes organisation.
3F: Kun få sager bliver genoptaget
3F maner omvendt til besindighed.
Fagforbundet forventer ikke, at der vil komme stort pres på arbejdsskademyndighederne i forhold til lønmodtagere, der vil have deres gamle sager genoptaget.
I en tidligere dom fra 2025 kørte FOA nemlig lignende sager for fleksjobbere. Her blev udfaldet også, at der ikke er en bagatelgrænse på 15 procents tab af erhvervsevne.
Også dengang betød dommen, at en række sager var blevet afgjort forkert og derfor kunne blive genoptaget. Men det skete ikke.
– Erfaringerne fra fleksjobsagerne viser, et det reelle antal sager, som søges genoptaget, er langt lavere end det potentielle antal, lyder det fra Lene Krabbe Dahl, der har politisk ansvar for arbejdsmiljøområdet i 3F.
– Der er derfor ingen grund til at lave hurtige løsninger i panik, efter den her dom fra Højesteret er faldet, siger Lene Krabbe Dahl.
Fagbevægelsens Hovedorganisation har regnet sig frem til, at den ekstra udgift til genoptagne sager vil ligge på omkring 235 millioner kroner – altså langt mindre end Beskæftigelsesministeriets estimat.

