Har du fået afslag på at få erstatning for dit erhvervsevnetab efter en arbejdsskade eller en erhvervssygdom?
Så kan det måske være en god idé at finde sagsakterne frem igen og nærlæse begrundelsen.
I mange år har det i praksis været et krav, at du skulle have nedgang i din indtægt på 15 procent for overhovedet at kunne få erstatning for dit erhvervsevnetab.
Dommen betyder, at en række sager er blevet afgjort forkert og derfor skal genoptages.
Lene Krabbe Dahl
Men Højesteret har i en dom 17. januar i år slået fast, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) og Ankestyrelsen har tolket loven om arbejdsskadesikring forkert.
Dommen viser, at der ikke er en fast grænse på 15 procent for tab af løn og indkomst, før du kan få erstatning for dit erhvervsevnetab.
3F’ere kan have krav på erstatning
Det kan få betydning for mange 3F’er, der tidligere har fået afslag på at få erstatning, efter de er kommet til skade på jobbet eller er blevet syge af deres arbejde.
– Dommen betyder, at en række sager er blevet afgjort forkert og derfor skal genoptages, siger forbundssekretær i 3F, Lene Krabbe Dahl, der har politisk ansvar for arbejdsmiljøområdet i fagforbundet.
Højesterets dom handlede om et medlem af FOA, der var i et fleksjob.
Dommen gælder dog ikke kun fleksjobbere. Den kan få betydning for alle personer, der efter en arbejdsskade er kommet tilbage i et almindeligt arbejde, men med et indtægtstab på mindst fem procent.
Derfor mener 3F, at alle sager, hvor et medlem af fagforbundet har haft et varigt løntab på mere end 5 og under 15 procent, men fået afslag på erstatning for deres erhvervsevnetab, bør genoptages.
– Det er dog vores forventning, at langt hovedparten af de berørte sager drejer sig om personer i fleksjob, siger Lene Krabbe Dahl.
Mere et nåleøje end en ladeport
Hun advarer dog mod at tro, at Højesterets dom er en åben ladeport til, at alle personer med et indtægtstab på 5-15 procent efter en arbejdsskade eller erhvervssygdom, nu automatisk har ret til at få en erstatning på 15 procent for tab af deres erhvervsevne.
Dommen skal snarere ses som et nåleøje, siger forbundssekretæren.
– Det afgørende for at få genoptaget sin sag er, at du har et klart og varigt indkomsttab, siger Lene Krabbe Dahl.
– Men du er ikke i målgruppen, hvis du har fået et afslag på erstatning, fordi dit indtægtstab er under 15 procent, og myndighederne har vurderet, at du trods følgerne af din arbejdsskade bør kunne opretholde din sædvanlige indtjening, siger hun.
For arbejdsulykker gælder en forældelsesfrist på 30 år. Det vil sige, at arbejdsskadesager fra før 1995 er forældede.
For erhvervssygdomme er der ingen forældelsesfrist, hvilket ifølge 3F betyder, at sager helt tilbage fra 1978 kan genoptages.
– De gamle sager kan dog være svære at identificere. Derfor opfordrer jeg medlemmer, der mener, at deres sag bør genoptages, til at kontakte deres lokale 3F-afdeling, siger Lene Krabbe Dahl.
Kan blive en dyr omgang
Den nye dom fra Højesterets flugter med en anden højesteretsdom i april 2o24.
Den handlede også om et medlem af FOA, som var i et fleksjob efter en arbejdsskade. Her fik FOA medhold i, at medlemmet havde krav på en erstatning for tab af erhvervsevne på 15 procent. Selv om vedkommende indtægtstab kun var på 10,3 procent.
De to domme kan ifølge AES og Ankestyrelsen få betydning for op mod 25.000 andre fleksjobbere og andre, som tidligere har fået afslag på et forkert grundlag.
Det kan blive en dyr omgang.
Ifølge AES og Ankestyrelsens beregninger kan det samlede beløb i efterbetaling af erstatninger komme helt op på 2,5 milliarder kroner.
AES er sammen med Ankestyrelsen i gang med at gennemgå præmisserne for de to domme fra Højesteret.
– Herefter informerer vi om, hvilke sager dommene vedrører, og hvordan de påvirker tidligere afgjorte sager, skriver AES på den selvejende institutions hjemmeside.
Her opfordrer AES folk til at vente med at søge om genoptagelse af deres sager, indtil kriterierne efter dommene er lagt fast.