Det skulle ellers være en frisk start for kæresteparret at møde ind som lagerarbejdere i det nye job. Her ville der være nye omgivelser, nye mennesker og nye arbejdsopgaver.
Men én ting var den samme: Køreturen derned.
Det var nemlig de samme veje, som Oliver og Laura kørte på, dengang de arbejdede sammen på Normals varelager i Hedensted.
Og oplevelserne med at arbejde i et hårdt psykisk arbejdsmiljø med frygtsomme kolleger, og hvor der konstant bliver uddelt advarsler, har sat sig i kroppen – og de sidder der stadig knap et år senere.
Alt gik godt
I en artikelserie undersøger Fagbladet 3F arbejdsmiljøet på Normals varelager i Hedensted. Et arbejdsmiljø, der langtfra er normalt, fortæller nuværende og tidligere medarbejdere.
Fagbladet 3F er taget til Silkeborg, hvor det unge par bor i en nybygget toværelses lejlighed.
Det her er deres personlige fortælling fra deres tid på varelageret.
Laura er 24 år gammel, og Oliver er 26.

De er begge født og opvokset i den midtjyske by, men mødte først hinanden i 2023, hvor de begge arbejdede på et andet lager.
De fortæller, at de er ved godt mod, da de starter hos Normal.
Førhen kunne folk snakke med hinanden, hvis de havde overskydende tid. Men fra da af er det 100 procent stilhed, 100 procent fokus på arbejdet.
Oliver Nielsen
Det er sensommeren 2023, og Normals nye varelager ud til E45-motorvejen med en facade, der strækker sig over en halv kilometer, er lige taget i brug.
Det tomme lager skal fyldes op, og Oliver og Laura er glade for det travle arbejde i Inbound-afdelingen, hvor de modtager varer, der kommer ind på lageret.
Kort forinden er de blevet kærester. De fortæller, at hverken deres teamleder eller manager har noget imod det.
– Vi prøver at holde det adskilt, og det synes jeg, vi er gode til. Vi arbejder ikke engang samme sted, fortæller Laura.
Laura begynder nemlig at blive oplært inde på lagerets kontor, hvor hun skal holde øje med vareindleveringen og lagerets ordre.
Oliver fortsætter med at tage imod ordrerne på gulvet.
Men efter et halvt år sker der et skift.
Parret får en ny manager, fordi deres tidligere går ned med stress.
Og kort efter siger deres teamleder også op.
Stemningen skifter
Oliver og Laura oplever, at den nye ledelse har en helt anden tilgang til arbejdet. Nu er der én ting, der gælder: optimering.
På varelageret kommer der et mål på omkring 100 paller om dagen, som man skal nå.
Ifølge Oliver og Laura bliver målet hurtigt en stressfaktor. For der er stor forskel på ordrerne og på, hvor tunge eller ensformige de er.
Nogle ordrer tager måske en halv time, andre kan tage tre, og nogle kan tage op til tre dage at lave, fortæller de.
Den nye teamleder begynder også at gå en runde på gulvet flere gange i løbet af dagen. For at holde øje med, om de arbejder hårdt nok. Sådan oplever kæresteparret det.
– Førhen kunne folk snakke med hinanden, hvis de havde overskydende tid. Men fra da af er det 100 procent stilhed, 100 procent fokus på arbejdet, fortæller Oliver.

Da den nye teamleder starter, opstår der panik i varelageret.
For i løbet af teamlederens første uge har han allerede uddelt tre advarsler.
En af dem lander hos Oliver.
– Kan vi lige tale i fem minutter?
Oliver er mødt ind på arbejde som sædvanlig, men mod slutningen af dagen bliver han prikket på skulderen af sin teamleder.
“Kan vi lige tale i fem minutter?”, spørger teamlederen.
Et par uger forinden havde Oliver fået enorm meget ros af sin tidligere teamleder, så han tror, han nu vil blive forfremmet til koordinator.
Men da teamlederen i stedet lægger en advarsel på bordet, sortner det for Olivers øjne.
– Det ringer for ørerne. Jeg kan ikke fokusere. Og så begynder min puls at banke igennem, som om jeg løber, siger han.

Mødet tager halvanden time. Da Oliver træder ud af lokalet, har han fået fri.
Han følges ud til bilen med Laura, og da de når parkeringspladsen, spørger hun, hvordan samtalen er gået.
Oliver ved ikke, hvad han skal svare, så han stikker bare advarslen i hånden på hende.
I advarslen står der, at Oliver ikke præsterer godt nok. At han ikke lever op til sit mål. At han er for meget syg.

Advarslen påvirker Oliver rigtig meget. Han går fra at føle, at han klarer det super godt, til at han begynder at blive rigtig usikker i sit arbejde:
– Jeg tænker, jeg bare bliver nødt til at arbejde endnu hårdere.
Oliver sætter sig bag rattet. Det er sådan, de plejer at gøre: Laura kører om morgenen, og Oliver tager bilen hjem igen til Silkeborg.
Men denne gang går turen ikke, som den plejer.
Oliver når at køre lidt af vejen, før han er tæt på at køre ind i en anden bil. Hans tanker er alle andre steder end på vejen.
Derfor holder han ind ved en tankstation, så Laura kan tage over og køre resten af turen.
Han er stadig i chok.

Oliver og Lauras oplevelser står langtfra alene.
Fagbladet 3F har talt med 12 tidligere og nuværende medarbejdere på Normals varehus i Hedensted.
Kun få tør stå frem med deres navn og historie. Resten frygter for, hvad det vil betyde for deres fremtid i Normal og deres mulighed for at finde et nyt job i Danmark.
Men alle sammen beskriver et stresset arbejdsmiljø, hvor de skal løbe stærkt for bare at nå deres daglige mål.
Flere fortæller også, at de tager syge på arbejde i frygt for, at de ellers får en advarsel eller bliver fyret.
De ansatte skal helst ikke være syge i mere end én arbejdsuge på et helt år. Det viser en personalehåndbog, som Fagbladet 3F er i besiddelse af.
Fagbladet 3F har set 25 advarsler fra nuværende og tidligere medarbejdere fra Normal. Advarslerne handler enten om de ansattes opførsel, sygdom eller præstation.
Også små fejl som at tale for meget eller smile for lidt kan udløse en advarsel eller et møde.
Der må være sket en fejl
Laura kan slet ikke forstå, at Oliver får en skriftlig advarsel.
Hun sidder hver dag inde på afdelingens kontor. Her er en af hendes opgaver at bestemme arbejdsgangen ved at uddele paller til sine kollegaer.
Derfor holder hun øje med deres præstationstal.
Ifølge hende har Oliver på intet tidspunkt ligget under sit mål. Tværtimod. Faktisk klarer hele teamet sig godt.
Derfor vælger hun at gå til teamlederen. Til samtalen fortæller hun, at de fleste medarbejdere altså når målet. Men at de føler sig pressede, og at advarslerne påvirker hele arbejdspladsen.

Få dage efter bliver Laura prikket på skulderen af teamlederen.
Her får hun at vide, at hun skal skifte afdeling allerede næste dag, selvom hun går på ferie to dage efter.
– Så jeg forstår ikke, hvorfor det skal være nu, husker hun.
Misbrugt sin adgang
Dagen efter møder Laura som det første ind på IT-kontoret. Her fjerner de al hendes adgang til computerne.
Og på sin ferie ringer Lauras teamleder for at fortælle, at hun har fået en skriftlig advarsel.
I advarslen står der, at hun har misbrugt sin adgang til lagerets system til at kigge på sine kollegers præstationer, efter Oliver modtog sin advarsel.

Det ødelægger hele parrets ferie til Kroatien, for det er det eneste, de kan snakke om.
Oliver har særligt svært ved at slippe det under ferien. Så han trækker sig og bruger meget af tiden alene.
– Jeg føler, at det hele er min skyld, og at hun bliver straffet på grund af mig, siger han.
Bliver sygemeldt
Da det unge par kommer tilbage fra ferie, bliver det kun til en enkelt dag på arbejde for Laura, før hun sygemelder sig med stress.
– Jeg er bange for at tage på arbejde. Så jeg får hjertebanken og kan ikke være i mig selv, fortæller hun.

Oliver sygemelder sig ugen efter.
I tiden op til sygemeldingen har de mistet energien i hverdagen. Selv det at vaske tøj eller lave mad er uoverskueligt.
Parret bruger det meste af dagen på sofaen. Før besøgte de familie flere gange om ugen, men selv det blev pludselig for meget for dem.
Fagbladet 3F har set Olivers lægejournal. I den skriver hans læge, at han har fået en akut belastningsreaktion.

Laura fortæller, at hun slet ikke kan komme i kontakt med Oliver, da han er sygemeldt. Han er helt fraværende.
– Vi har ikke noget at holde fast i overhovedet. Ikke nogen rutine, siger Laura.
Fagbladet 3F har set Olivers mulighedserklæring, som han har udfyldt i samarbejde med Normal og sin læge. I den skriver lægen, at de ikke forventer, at Oliver vender tilbage på arbejdspladsen.

I løbet af Olivers sygemelding får han en indkaldelse til et møde med teamlederen.
Men på dagen, hvor mødet skal holdes, føler Oliver sig ikke frisk nok. Så han ringer og melder sig syg.
Det resulterer i endnu en advarsel.
Klokken 08.41 ringer Oliver til teamlederen og melder sig syg. Teamlederen fortæller, at han vil vende tilbage med mere information om, hvad Oliver så skal gøre.
Klokken 12.12 ringer teamlederen tilbage. Oliver får at vide, at han skal skaffe en lægeerklæring senest dagen efter.
Klokken 13.25 får Oliver endnu et opkald fra teamlederen. Denne gang med meldingen om, at Oliver allerede fra morgenen af skulle have skaffet en lægeerklæring på, at han var syg. Så nu får han en skriftlig advarsel.
Overvejer at se en psykolog
Under deres sygemelding siger de begge op. De vil ikke tilbage til det sted, hvor de gik ned med stress, og hvor de oplever et hårdt psykisk arbejdsmiljø.
Særligt Oliver kæmper stadig med nogle problemer, han har fået fra sin tid på Normals varelager.
Han fortæller, at han i dag har rigtig svært med autoriteter og at stole på det, de siger til ham.
– Inde i mit hoved føler jeg næsten, at jeg bliver høvlet ned, hvis jeg gør det mindste forkert.

Oliver har fået en henvisning til en psykolog af sin læge. Den overvejer han at bruge.
Og så overvejer han at skifte branche. Efter Normal arbejdede han sammen med Laura i det nye lagerjob i to uger, før han måtte stoppe, fordi køreturene med opkast og svimmelhed blev for svære for ham.
– Jeg vil gerne helt væk fra lagerarbejdet. Jeg tror, at tiden i Normal har ødelagt branchen for mig, fortæller han.
Laura arbejder stadig i det nye lagerjob. Men en dag i fremtiden vil hun gerne drive sit eget tøjmærke sammen med sin tvillingesøster.
– Jeg vil gerne være den perfekte chef. Den chef, jeg aldrig selv har haft, siger hun med et smil.
Normal afviser kritik
Fagbladet 3F har forelagt kritikken for Normal, der ikke ønsker at stille op til interview. Men i et skriftligt svar lyder det, at de ikke vil kommentere enkeltsager.
– Hos Normal tager vi alle henvendelser om arbejdsmiljø meget alvorligt – uanset om de kommer direkte fra vores medarbejdere eller gennem fagforeningen. Vi har kendskab til de sager, som bliver beskrevet, og vi ved, at de er blevet behandlet sagligt. Vi kan ikke genkende beskrivelsen af disse sager, som de præsenteres af Fagbladet 3F, siger Søren Sivebæk, der er kommunikationschef i Normal.
– Generelt oplever vi, at vi har en god og konstruktiv dialog med 3F: Vi har haft flere møder, hvor arbejdsmiljøet er blevet drøftet åbent og respektfuldt, og vi har noteret os, at der ikke har været rejst officielle arbejdsmiljøsager. Ligeledes har arbejdsmiljøorganisationen ikke været involveret. Dertil kan lægges, at Arbejdstilsynet alene har haft positive tilsyn, afslutter han.
Fagbladet 3F har stillet Normal en række opfølgende spørgsmål, men dem har Normal ikke ønsket at svare på.



