Der er få skraldemænd som Signe: ”Du har fandme mere nosser end nogle af mændene”

Nogle af Signe Sørensens kolleger kalder hende for ”pitbull”.

– De siger, ”Signe, du har fandeme mere nosser end nogle af de andre mænd”, fortæller Signe Sørensen og griner lidt.

Det er kollegerne, der har valgt den 36-årige skraldemand som fællestillidsrepræsentant for cirka 850 skraldemænd hos Verdis, der er Danmarks største aktør inden for husholdningsaffald. Og derudover er hun også tillidsrepræsentant på sin egen arbejdsplads.

– Jeg siger tingene, som de er, og jeg er ikke bange for at gå videre med tingene og sige til ledelsen, at de er nogle idioter i en sag. Jeg siger det selvfølgelig på en måde, så vi får en god dialog.

Senest har hun markeret sig i debatten om perlegrus, som Fagbladet har dækket. Her har flere skraldemænd råbt op om, at perlegrus gør det unødigt hårdt for dem at skubbe skraldespandene hen til vognen.

Men Signe Sørensen gør sig også bemærket, fordi hun er kvinde i en ellers meget mandsdomineret branche.

“Hvis de kan, må jeg også kunne”

Manglen på kvindelige rollemodeller var dog ikke noget, Signe Sørensen selv tænkte over, da hun kørte sin første tur som skraldemand.

– Jeg er mere typen, der tænker, at hvis de kan, må jeg også kunne. Og så kaster jeg mig bare ud i det og ser, hvor det bærer mig hen.

Det var egentlig lidt en tilfældighed, at hun endte med at blive skraldemand. Hun havde arbejdet som maler i mange år, men begyndte at få skavanker.

En af hendes kammerater kørte med skrald og spurgte, om hun ikke ville prøve det og se, om det var noget for hende.

– Jeg syntes, det var megafedt, siger Signe Sørensen.

Og efter hun havde taget det store kørekort, begyndte hun som skraldemand. Det er mere end fem år siden nu, og hendes begejstring for jobbet er den samme.  

Hun er aktiv og udenfor hele dagen, og så holder hun især af den første arbejdstime mellem klokken fem og seks.

– Der er en helt anden ro, og du kan få så meget skrald væk som muligt, inden trafikken begynder. Vi kører nede ved Strandvejen, og der er ikke noget flottere, end når solen står op. Det er et syn, der vil noget.

Når hun kører rundt, bemærker borgerne sommetider, at skraldemanden er en kvinde.

– Nej, hvor er det fedt at se en kvinde, der kan tømme skrald, siger de.

– Jeg siger, ”ja, vi arbejder os ind alle steder, så pas på”, siger Signe med et grin.

Sommetider er der også børn, som lægger mærke til hende: – Det er en skraldepige! siger de.

En spade er en spade

Og på den måde er Signe Sørensen selv blevet en rollemodel.

– Jeg synes, det er megafedt, hvis jeg kan inspirere andre, at de har nogen at se op til og kan se, at det bare handler om at kaste sig ud i det.

I dag er de to kvindelige skraldemænd på Signe Sørensens arbejdsplads, og hun oplever, at de stiller nogle andre spørgsmål end mændene – for eksempel når det handler om arbejdsmiljø.

Da Signe Sørensen begyndte i jobbet, kørte de stadig med sække, og hun spurgte, hvorfor de gjorde det. Det har vi altid gjort, lød svaret. Så spurgte Signe, om de kunne gøre det på en anden måde.

– Vi kommer med et nyt blik og er tit mere løsningsorienterede. Mændene kan godt være mere firkantede: En spade er en spade, og sådan er vi vant til at gøre det.

Men når hun har foreslået andre måder at gøre tingene på, har de været åbne for det.

At holde sine børnebørn

Signe Sørensen havde ikke engang været skraldemand i et år, før hun i foråret 2020 blev valgt som tillidsrepræsentant på sin arbejdsplads. Og i april 2024 blev hun fællestillidsrepræsentant.

– Jeg kan godt lide at engagere mig i det, jeg går op i. Hvis jeg ser noget, der er forkert, har jeg altid sat spørgsmålstegn ved det.

Så når Signe Sørensen er færdig med at tømme skrald i Greve, hvor hun har sin rute, bruger hun tid på tillidsposten – i perioder mere end andre.  

– Det fedeste er den måde, jeg videreuddanner mig på og blive bedre til at forstå mine kolleger og ledelsen.

Hun skal for eksempel snart på et kursus om at være faglig forhandler og har allerede været på et om seksuel chikane.

Det var også i rollen som fællestillidsrepræsentant, at hun blev en del af perlegrus-debatten.

Det er vigtigt for hende, at alle skraldemænd har de samme vilkår, så alle kan holde til at holde deres børnebørn, når de bliver gamle.

– Det er en vigtig debat, fordi vi skal være på arbejdsmarkedet i mange år. Jeg skal selv arbejde, indtil jeg bliver 73 år, og vi holder ikke til det, hvis der ikke er styr på arbejdsmiljøet.