Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens egen holdning.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på Medinas sang ”Synd for dig”, når jeg følger med i fortællingen om mælkeproducenten i Grindsted, der ikke vil indgå en overenskomst med 3F.
Mælkeproducent Kent Davidsen bruger sin tid på Facebook på at tale om uordentlige metoder og trusler om lukning af sin virksomhed i stedet for at tage dialogen med den lokale 3F-afdeling.
Og ved du hvad? Han følger præcis den sædvanlige opskrift, som tages i brug hver eneste gang, når det gælder den ældgamle diskussion om overenskomstdækning. Og det bliver afsporet hver gang – og kommer til at handle om fagforeningsfrihed.
Men fagforeningsfrihed og overenskomster er to helt forskellige diskussioner.
Her er opskriften
Debatten er ikke ny. Det er forvekslingen heller ikke. Lige siden Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2006 afsagde en dom, som gjorde eksklusivaftaler ugyldige, er debatten bluset op med jævne mellemrum.
Nu har du endnu en skæv debat om overenskomstdækning, der blev afsporet til at handle om fagforeningsfrihed
Tanja Fynbo
Det er den samme gamle sang, som begynder med en historie om en arbejdsgiver, der ikke vil tegne overenskomst med 3F. Som regel er de medlemmer af Kristelig Arbejdsgiverforening og har ”overenskomst” med Krifa i stedet.
Og opskriften er meget simpel. Den ser sådan ud:
Først tager vi en arbejdsgiver, der ikke vil mødes med 3F. Han vælger i stedet at tage debatten på sociale medier.
Så tilsætter vi lidt borgerlige og liberale politikere – først de lokale, så nogle nationale, som begynder at deltage i debatten.
Til sidst tilsætter vi et drys med symbolpolitik. Og så er kagen bagt, og de landsdækkende medier begynder at interessere sig for sagen.
Et voilà: Nu har du endnu en skæv debat om overenskomstdækning, der blev afsporet til at handle om fagforeningsfrihed.
Og hver gang – hver evig eneste gang – er der ingen, der holder sig til sagens kerne: En arbejdsgiver, der ikke vil betale løn efter branchens overenskomst.
Hvorfor er det et problem?
”Jamen Tanja, han siger jo, at han allerede har en overenskomst, og at han betaler bedre end 3F’s overenskomst,” tænker du måske.
Mon ikke det er problemets kerne for mælkebonden Kent Davidsen: Penge
Tanja Fynbo
Det er flot. Men så burde det jo heller ikke være et problem at skrive under på 3F’s overenskomst?
Men nej, han vil ikke tvinges til noget. Og så svinger debatten ud på sidevejen: En sidevej, som handler om ”mafiametoder”, fagforeningsfrihed og tvang.
Men stop: Når 3F kræver overenskomst på en virksomhed, så handler det ikke om tvang eller om de ansattes ret til selv at vælge, hvilken fagforening de vil være medlem af.
Det handler om at sikre løn- og arbejdsvilkår for dem, der allerede er medlem af 3F – og for potentielle medlemmer.
Flere penge til de ansatte
For den aftale, som Kent Davidsen har underskrevet med Kristelig Arbejdsgiverforening giver dårligere løn til de ældste praktikanter i virksomheden, end de ville have fået under 3F’s overenskomst.
Og hvorfor er man ikke forarget over det? Vi er da ellers generelt forargede, når udenlandske ansatte underbetales.
Mon ikke det er problemets kerne for mælkebonden Kent Davidsen: Penge.
Hvis han skriver under på 3F’s overenskomst, betyder det flere penge til de ansatte og færre penge til ham selv.
I 2012 blev stegt flæsk med persillesovs symbolet på det liberale Danmarks falske kamp for arbejderne i Danmark.
Her havde restauratøren for Vejlegården, Amin Skov, også ”overenskomst” med Krifa, mens 3F krævede, at han overholdt branchens overenskomst.
I 2026 tror jeg, at symbolet bliver et glas mælk.