Buschaufføren Ava frygtede folks reaktioner – så blev hun blæst bagover

Ava Holst vil hellere tales med end om. Derfor kom hun for nylig med et ærligt opråb, og reaktionerne har været overvældende.
- Ava Holst er transkønnet og oplever, at det giver anledning til spørgsmål. Problemet er, at mange ikke stiller dem direkte til hende.
- For nylig fik hun nok og gik på Facebook med en kærlig opsang.
- Siden er det væltet ind med opbakning og anerkendende ord.
- Selvom der har været nogle få negative reaktioner iblandt, fortryder Ava Holst ikke et sekund, at hun råbte op.
De kærlige ord, der på det seneste er strømmet i Ava Holsts retning, kunne fylde et helt bibliotek.
Hun er blevet kaldet et friskt pust. Et fantastisk hjertevarmt menneske. En buschauffør, der altid spreder solskin.
Baggrunden skal findes i et opslag, Ava Holst for nylig delte i den lokale Facebook-gruppe, hvor hun kom med et ærligt opråb.
Et opråb, hun egentlig frygtede ville udløse udskamning og tilsvining, som det er sket for mange queer-personer før hende.
Sagen er, at 33-årige Ava Holst er transkønnet, og netop det er ikke gået ubemærket hen, mens hun det seneste år har siddet bag rattet i busserne på Møn.
Særligt hendes kollegaer har oplevet at blive stillet mange spørgsmål om hende, og det har gået hende på.
For Ava Holst vil hellere tales med end om.
– Der er flere af jer skønne mennesker, der har stillet mine kollegaer nysgerrige spørgsmål om mig, skriver hun i sit Facebook-opslag og fortsætter:
– I stedet for at gå til dem, så kom endelig til mig. Jeg lover, at jeg ikke bider.
Facebook-opslaget har fået mere end 1.000 likes. Se det herunder.

Nysgerrighed er velkommen – til en grænse
Og nej, Ava Holst bider ikke. Tværtimod griner hun en del.
Det kan Fagbladet 3F bekræfte efter at have stillet hende en række spørgsmål til hendes opråb.
Spørgsmål, som hun svarer beredvilligt på.
– Til sidst fik jeg bare nok. For jeg kan godt lide nysgerrige spørgsmål, og jeg vil gerne besvare dem, men jeg vil gerne have, at folk stiller dem til mig, for mine kollegaer kan ikke svare.
– Jeg er meget åben som person, og der er kun ganske få ting, jeg ikke vil svare på, fortæller hun.
Jeg ved godt, at der kommer nogle tæsk ved at stille sig frem, som jeg har gjort.
Ava Holst
Hvilke spørgsmål kunne det være?
– Jeg plejer at sige, at hvis man ikke kendte mig, før jeg sprang ud, vil jeg ikke svare på, hvad jeg hed tidligere. Det er ikke relevant.
– Der er også nogle, der spørger ind til seksuelle præferencer. Når folk spørger til sexstillinger og sådan, siger jeg nej. Jeg ville jo heller ikke gå hen til dig på gaden og stille de spørgsmål, griner hun.
Nægter at gemme sig
Siden Ava delte opslaget, er hun blevet nærmest væltet omkuld.
– Responsen har været mindblowing – på den positive måde. Jeg er blevet blæst bagover af kærlighed. Det havde jeg bestemt ikke forventet.
Trods frygten for hadefulde reaktioner måtte hun råbe op, siger hun. For det er sådan, hun er som person.
Hun vil ikke gemme sig, selvom det betyder, at hun bliver mødt af spørgsmål, fordomme, tilråb – og nogle gange det, der er værre.
– Jeg ved godt, at der kommer nogle tæsk ved at stille sig frem, som jeg har gjort – uanset om det er online eller i bussen, hvor nogle bevidst forsøger at provokere. Det er ikke noget, der rører mig.
– Jeg kan også mærke, at det virker. At det gør en forskel. Jeg ved med mig selv, at jeg kan tage de spørgsmål, der kommer, og så vil jeg hellere have, at folk går til mig end til dem, der bare vil leve deres liv i fred, siger hun.
Hjertet sad i halsen
Ava Holst elsker at tale med mennesker.
Det var faktisk en af årsagerne til, at hun satte kurs mod bussen, da hun i sin tid skulle vælge retning i livet.
I nu 11 år har hun sørget for, at passagerer kan komme fra A til B. Først på de travle ruter i København og Nordsjælland. Siden længere sydpå.
Da hun for fire år siden sprang ud som transkønnet, var hun lige blevet ansat som chauffør i Nykøbing Falster.
– Det var lidt med hjertet i halsen, at jeg fortalte det til min chef. Men hun kiggede bare på mig, som var det enhver anden dag.
– Så sagde hun: “Nå. Ja, det har jeg da ikke noget imod.” Det eneste, hun spurgte om, var, hvad de så skulle kalde mig.
Tætte kollegaer
I dag kører Ava Holst på Møn. Og hun regner ikke med at forlade øen igen.
Nogensinde.
– Jeg ved, at jeg altid kan komme til mine kollegaer. Her på Møn er vi meget tætte.
Har dine kollegaer selv haft mange spørgsmål til dit køn?
– Faktisk ikke. De har bare accepteret, at det er sådan, jeg er. Nu kommer jeg til at lyde utroligt lokalpatriotisk, men Møn er bare meget rummelig.
Netop den rummelighed er tydelig som aldrig før efter Facebook-opslaget.
Og selvom der har været enkelte dumme kommentarer, fortryder Ava Holst ikke sit opråb.
– Det er det hele værd, og jeg ville gøre det igen.
