Hvis han kort skal beskrive sit liv som LBGT+-person, minder det mere om det lykkelige eventyr end den grumme gyser.
– For jeg har stort set aldrig oplevet de negative sider ved at være homoseksuel, fortæller den 47-årige 3F’er Per Lund Holm, der arbejder som tjener og er tillidsrepræsentant på Glostrup Park Hotel.
– Jeg er aldrig blevet spyttet på eller noget. Men jeg ved også godt, hvor jeg skal holde mig væk fra, siger Per Lund Holm, der for eksempel altid tager en taxa hjem fra Copenhagen Pride, når han den ene gang om året forvandler sig til dragdronningen Marjorie.
– Dér vil jeg altså ikke sidde i S-toget til Rødovre med pailletter ud over det hele. Selvom taxachaufførerne nu også godt kan finde på at kigge lidt, ler Per Lund Holm.
Priden er afgørende
Det er mest som en gimmick, at han ifører sig høje hæle og har en professionel til at sminke sig op til pride-optoget, der markerer afslutningen på Copenhagen Pride.
– Resten af tiden larmer jeg ikke så meget. Men den ene gang får den altså på den store klinge, selvom jeg slet ikke kan måle mig med de rigtige dragqueens. Jeg kender min plads og stjæler ikke rampelyset, siger Per Lund Holm.
Men han ville ikke være priden foruden:
– Det betyder rigtigt meget, at vi får lov til at sige, at det er “vores dag”. Så har heteroerne alle de andre dage. Det er vigtigt, at vi kan markere, at vi rent faktisk har nogle rettigheder, som vi har kæmpet os til, siger Per Lund Holm.
Ikke alle oplevelser er dårlige
Da Per Lund Holm for et år siden blev gift med sin mand, var overskriften eventyret.
Og det passer med hans egen oplevelse af, at det ikke kun er forbundet med diskrimination og dårlige oplevelser at springe ud som LGBT+-person, hverken privat eller på jobbet.
Tal fra Ligestillingsministeriet viser ellers, at 80 procent af alle LGBT+-personer har oplevet ubehagelige hentydninger eller vittigheder.
18 procent har oplevet mobning og cirka lige så mange at blive holdt uden for det sociale fællesskab – alene på grund af deres køn og seksualitet.
2.000-3.000 LGBT+-personer oplever årligt at blive udsat for en voldelig hadforbrydelse.
Og de tal gør Per Lund Holm vred.
– Den slags berører mig. Og jeg kan slet ikke forstå, at det kan være et issue i dagens Danmark. Vi er så oplyst et folk, siger Per Lund Holm.
– Det handler måske om, at nogle har behov for at vise sig over for andre – en vrede eller usikkerhed, der skal gå ud over nogen. Og det bliver så LGBT+-personer, siger Per Lund Hom.
Åben – uden at skilte
At han selv har været forskånet fra at indgå i de negative statistikker, tilskriver han meget sin egen åbenhed, men omvendt også, at han ikke skilter med sin homoseksualitet.
– På jobbet er det da noget, vi er åbne om – noget vi taler om – og vi kan joke med det på den gode og positive måde. Hvis de andre taler om kone og børn, taler jeg om mand og hund. Så er der ikke nogen, der blinker. Men omvendt gør jeg heller ikke den store sensation ud af, at jeg er homoseksuel, siger Per Lund Holm.
Heller ikke da han var ung og “sprang ud”, satte det de store omvæltninger i gang hjemme i Holme-Olstrup på Sydsjælland, hvor han er født og opvokset.
Da misforståelserne var ryddet af vejen, var der kun kærlighed og opbakning fra den lille by og forældrene tilbage.
– De har altid støttet mig. Og da jeg blev gift, fulgte min mor mig op ad kirkegulvet – og var stolt. Og hver dag til priden sender jeg et foto til hende af mig klædt ud, og så viser hun det til veninderne og siger: “Se, i dag har jeg en datter”, siger Per Lund Holm.