Jan Nowak er ikke en person, der normalt lader sig slå ud, men han er sendt til tælling. Hænger med hoved og krop, er smådepressiv og fysisk slidt ned af at arbejde som scooterbud hos Dao.
Men så retter han ryggen, smiler og siger med en smule glød i øjnene:
– Jeg føler glæde for første gang i lang tid. Fordi jeg har besluttet at sige op hos Dao. Arbejdet går ud over mit mentale og fysiske helbred. Natarbejdet er for hårdt på akkord, og så ved jeg aldrig, hvornår arbejdsdagen slutter.
Jan Nowak, der er fra Østeuropa, arbejdede indtil slutningen af juli 2024 på et sjællandsk Dao-depot. Han slår fast, at han aldrig var startet hos Dao, hvis han havde kendt sandheden om arbejdsforholdene.
– Ikke en gang i Østeuropa, ville den slags arbejdsforhold være acceptable. Det er hovedårsagen til, at jeg nu stopper. Der er jo stort set heller ingen danskere hos Dao – de vil ikke arbejde under så dårlige betingelser, siger Dao-buddet, der er i starten af 20’erne.
Mange bude stopper igen
Hans rigtige navn er ikke Jan Nowak. Han vil være anonym, fordi han ikke vil risikere at få problemer med Dao. Fagbladet 3F kender hans identitet.
Han fortæller, at han har set mange bude stoppe hos Dao efter kort tid.
– Alene i mandags var der for eksempel fire nye ansigter. Jeg så folk forsvinde igen efter bare en uge eller to, siger han.
Fagbladet 3F har i de seneste uger fortalt om de barske arbejdsforhold hos den danske budgigant Dao – Dansk Avis Omdeling – der er ejet af landets største, statsstøttede mediehuse. Budene er næsten alle fra Østeuropa og føler sig snydt og udnyttet.
Kunne kun læses som timeløn
Jan Nowak tog til Danmark, fordi han gerne ville prøve at arbejde i de nordiske lande, og han fandt jobbet via Facebook i slutningen af april 2024.
Han så en Dao-annonce, hvor Dao var på udkig efter bude, hvor de også tilbød at hjælpe med noget at bo i.
Han fortæller, at han læste i jobopslaget, at Dao ville betale en akkordløn på 139,69 kroner i timen.
– Jeg læste det, som om jeg var timelønnet. Det var jeg 100 procent sikker på. Hvorfor skulle der ellers stå timeløn angivet? Der stod også minimum timeløn i min kontrakt, som svarede nogenlunde til timelønnen i annoncen, siger han.
Han startede i jobbet midt i maj, og de første 14 dage med oplæring var lønnen, som den skulle være, fortæller han. Godt 140 kroner i timen plus weekendtillæg.
Men så skete der noget, der ændrede alt.
Så kom akkord-chokket
– En af arbejdslederne fortæller mig, at lønnen ville skifte fra timeløn til akkord efter de første 14 dage. Det havde de ikke fortalt mig, før jeg rejste til Danmark. Jeg tænkte bare: “Åh nej, for fanden da” og blev virkelig ked af det, siger han og fortsætter:
– Jeg er i et helt nyt land, som jeg intet kender til, men kun havde hørt godt om. Den situation udnytter Dao. Jeg græd, da jeg opdagede, at Dao havde narret mig. Det var jo pludselig et helt andet job på en hård akkord, som jeg ikke kunne holde til, siger han.
– Nu vidste jeg ikke, hvad jeg ville tjene, og jeg vidste ikke, hvad jeg fik i timen. Jeg vidste heller ikke, om jeg fik betaling for den tid, det tog at pakke scooteren med breve, aviser og pakker. Lederne kunne heller ikke svare mig, siger han og pointerer, at ingen fortalte ham om hans rettigheder, da han startede i jobbet.
Uforudsigelig arbejdstid
Arbejdstiden var nu også pludselig umulig at forudsige.
– Jeg startede hver nat klokken 00.30, men vidste aldrig, hvornår jeg var færdig med arbejdet.
Han fortæller, at han i starten havde ét distrikt med omkring 200 leveringer. Og var færdig omkring 04.30-05.
– Så fik jeg et distrikt mere og var færdig klokken seks. I weekenden klokken otte, men nogle gange var jeg først færdig klokken 12 middag og havde 12 timers arbejdsdage. Det var for hårdt for mig, siger han.
De værste ledere er et helvede
– Nogle gange fik jeg fire distrikter og tænke bare: “Åh nej, jeg har ikke mad nok med turen”, fortæller det tidligere Dao-bud.
Møgbeskidt og dyrt Dao-værelse
Som lovet hjalp Dao ham med et sted at bo.
– Lejligheden, hvor der boede to andre udlændinge, var møgbeskidt med snavs og mudderaftryk på gulvet, og den stank, fortæller han.
Huslejen til Dao var på 2.600 kroner hver fjortende dag – 5.200 kroner om måneden.
– Mit værelse var beskidt og ildelugtende, og der stod en seng med knækkede lameller i bunden. Jeg troede ikke mine egne øjne, da jeg så værelset, fortæller han.
Jan Nowaks lønseddel, hvor huslejen på 5.200 kroner til Dao blev trukket fra lønnen med 2.600 kroner hver 14. dag. Budene er 14 dages lønnede.
Advarer immigranter
Jan Nowak er nu tilbage i sit hjemland.
– Hvis jeg havde fået den lovede timeløn og arbejdsforholdene havde været bedre, var jeg blevet hos Dao.
– Nu tager jeg stilling til, hvad der skal ske. Jeg blev glad for Danmark, og Dao er ikke, hvad Danmark står for. Jeg vil gerne tilbage, siger han og kommer med en advarsel.
– Jeg har nu prøvet at arbejde for Dao nogle måneder og vil gerne advare folk. Især immigranter, der ligesom jeg falder for Daos jobtilbud. Hold jer væk, siger han.
Dao: Hvorfor anonymitet?
Fagbladet 3F har forelagt kritikken for Daos direktør Hans Peter Nissen, der i et mailsvar ikke forholder sig til de enkelte kritikpunkter, som Fagbladet har bedt om svar på.
Han svarer blandt andet:
– Vi forstår ikke nødvendigheden af denne anonymitet generelt og da slet ikke for de ophørte omdelere. På den måde aner vi ikke, hvad vi kommenterer, og du forhindrer os i at undersøge og besvare hver enkelt sag konkret, så vi vil opfordre til at hæve (eller begrænse) anonymiteten.
Han kalder det påfaldende, at så mange klager over så meget, men at ingen vil stå frem, og at Dao ingen faglige sager får.
– Vi er nødt til at have flere oplysninger for at kunne svare på de stillede spørgsmål, idet jeres citater ikke stemmer med vores oplysninger, og derfor kan vi ikke kommentere dem, lyder det i svaret fra direktøren.
Til kritikken af det beskidte værelse svarer han:
– Er et værelse beskidt ved overtagelsen, så er proceduren, at vi betaler timeløn for rengøringen. Normalt fotograferer vi værelserne ved indflytning og udflytning.
Han pointerer, at Dao tager det meget alvorligt.
– Og vi ønsker fuldt og helt at leve op til den indgåede overenskomst, og har vi begået fejl, så retter vi fejlene, skriver Hans Peter Nissen.