Banket, ydmyget og tisset på i læretiden: – De truede med at slå mig ihjel

Emil Kynde Hvas var lige startet i murerlære og stod i sit hvide murertøj og syrede murværk af, da arbejdsmanden pludselig kom bagfra, hamrede ham til jorden og sparkede ham.

Episoden er ifølge den tidligere murerlærling langt fra enestående. Han beskriver en læretid præget af vold, trusler og ydmygelser.

Fire år med overgreb fra murermesteren og en arbejdsmand, der var så voldsomme, at han følte sig ude af stand til at sige fra.

I dag – 11 år senere – lever han med svær PTSD.

– Jeg ville arbejde, finde en kæreste, købe et gammelt landsted og få børn. De drømme er væk, siger han.

Fagbladet 3F har været i kontakt med murermesteren, der benægter alt og kalder beskyldningerne for “løgne”.

Hamret ned bagfra og overtisset

Kort tid efter, at Emil Kynde Hvas i 2015 var begyndt i lære, ændrede den ellers gode stemning sig.

Først kom øgenavnene:

Pislærling. Lortelærling. Idiot.

Så kom ydmygelserne.

– Murermesteren og arbejdsmanden bankede mig og tissede på mig flere gange og truede med at slå mig ihjel, hvis jeg sagde noget, siger han.

Ifølge Emil Kynde Hvas var der næsten ingen grænser for, hvad han blev udsat for:

Slag, spark og knyttede næver mod kroppen. De kastede også murerspande og murbrokker i hovedet på ham, siger han.

– Det var typisk på kroppen, hvor mærkerne kunne dækkes af en T-shirt. De sparkede mig også, når jeg lå ned. Jeg fik næsten altid tæsk, når det kun var de to, der var der, siger Emil Kynde Hvas.

Når han taler om overgrebene, får han uro og tics i ansigtet og har svært ved at få ordene frem.

Frygten var det værste

Han vidste aldrig, hvornår næste overgreb kom.

Det skete ifølge ham ugentligt og i perioder dagligt, når han ikke var på skole.

Hvis han satte en mursten forkert eller bad om at komme på toilet, fik det øjeblikkelig konsekvenser i form af tæsk eller ydmygelser, fortæller han.

Turde ikke sige fra efter dødstrusler

Men hvorfor sagde du ikke fra og stoppede på lærepladsen?

– I starten troede jeg, at jeg havde fortjent det, fordi jeg ikke var god nok. Jeg blev gjort til en ingenting, der ikke var noget værd. Følelsen af at kunne sige fra pillede de hurtigt af mig, siger han.

Især dødstruslerne var hovedårsagen til, at han blev i fire år, fortæller han.

– Hvis jeg stoppede, ville de slå mig ihjel og komme efter min familie, sagde de. Der var kun én mulighed: At komme igennem dagen og forsøge at lave så få fejl som muligt.

Mærker stadigvæk slagene

I dag kan en lyd, en lugt eller synet af en varevogn udløse flashback.

Nogle gange, når han sidder alene med sin servicehund Zeus, kan han pludselig mærke slagene eller sparkene.

– Min krop reagerer, som om det sker igen. Psykologen sammenligner det med fantomsmerter. Hvis man har mistet en finger, kan den stadig klø, siger han.

Murermesteren afviser over for Fagbladet 3F alle beskyldninger.

Han kalder Emil Kynde Hvas’ forklaring løgn og siger, at han er den lærling, der er taget mest hensyn til i firmaet.

– Og så får jeg sådan en spand lort i hovedet. Det er horribelt, at jeg skal udsættes for det her.

– Jeg ved ikke, hvad du tror om mig, hvis du tror, at jeg lægger en lærling ned og pisser på ham. Jeg er så harm, så det er helt uhyggeligt, siger han.

Arbejdsmanden afviser ligeledes alle beskyldninger.

– Det er løgn det hele, siger arbejdsmanden, der ifølge Emil Kynde Hvas deltog på lige fod.

Drak angst og uro væk

Da han blev udlært, fandt Emil Kynde Hvas et job som murer og prøvede at arbejde angsten og uroen væk – og drikke den væk.

– Jeg knoklede løs og drak i weekenderne. Byturene blev vildere og vildere, men jeg fortalte ingen om læretiden. “Det går fint” var min standardsætning, siger han.

Til sidst kollapsede han under en voldsom bytur og blev indlagt på psykiatrisk hospital.

Det var den første af 11 indlæggelser.

Siden fulgte flere selvmordsforsøg.

Hunden Zeus giver tryghed

Emil Kynde Hvas peger på, at det psykiske efterspil har været mest ødelæggende. Han mærker konsekvenserne døgnet rundt.

I dag kan han for eksempel kun købe ind, hvis han har Zeus med.

– Når Zeus kan mærke, at jeg bliver presset, søger han kontakt og lægger en pote på brystet af mig. Det giver tryghed. Hvis jeg har mareridt, vækker han mig, og det jager tankerne væk, siger han.

Vil have sit liv tilbage

For nylig besluttede AES at anerkende hans PTSD som en arbejdsskade, og det var en kæmpe lettelse, fortæller han.

AES skriver i afgørelsen, at det er dokumenteret, at Emil Kynde Hvas under sin læretid var udsat for grov mobning og chikane af murermesteren og arbejdsmanden.

Og AES vurderer, at det er dén belastning, der i overvejende grad har forårsaget PTSD.

Erhvervsevnetabet er sat til 95 procent.

– Den gav mig følelsen af, at nogen troede på mig, og at det ikke var min skyld. Men jeg kæmper stadig hårdt med skyldfølelse over, at jeg fandt mig i det, siger Emil Kynde Hvas, der bor på et bosted tæt på forældrene i Lemvig.

Anerkendelsen er også grunden til, at han står frem nu og på sigt gerne vil ud på erhvervsskoler og fortælle kommende lærlinge, at man ikke skal finde sig i alt.

Det har lange udsigter med hans nuværende tilstand, men han er stædig og kæmper.

– Anerkendelsen betyder, at jeg endelig kan begynde at lægge sagen bag mig, siger han.

I dag handler det ikke længere om had eller hævn over murermesteren og arbejdsmanden, der begge er sluppet for straf, fordi politiet efter anmeldelse i 2023 – altså fire år efter afsluttet læretid – vurderede, at bevisbyrden ikke kunne løftes.

Det handler om at hjælpe andre.

– Hvis bare én lærling siger fra over for et arbejdsmiljø, der ikke er i orden, så er det det værd. Så er mit liv ikke helt spildt, siger Emil Kynde Hvas.