Fire års vold og trusler kostede lærling 95 procent af arbejdsevnen

For 11 år siden begyndte et mareridt for Emil Kynde Hvas, der fortæller om vold og trusler i sin læretid. Nu har han langt om længe fået anerkendt PTSD som arbejdsskade. Arbejdsgiveren afviser alle anklager.
Emil Kynde Hvas var en glad, vestjysk knægt, da han som 17-årig startede i lære som murer.
I dag lever han med svær PTSD og har fået anerkendt et erhvervsevnetab på hele 95 procent efter det, han beskriver som flere års vold, trusler og grove ydmygelser på sin læreplads.
Sagen har tidligere været omtalt i DR-dokumentaren “Bare en lortelærling“, hvor han medvirkede anonymt. Men nu står han frem med sin historie, fordi han gerne vil advare andre lærlinge.
Jeg fik næsten altid tæsk, når der ikke var andre.
Emil Kynde Hvas
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) har efter en næsten fire år lang arbejdsskadesag anerkendt hans PTSD og voldsomt nedsatte arbejdsevne som en arbejdsskade.
– Det betyder meget, at myndighederne efter alle undersøgelserne tror på mig, siger Emil Kynde Hvas til Fagbladet 3F.
Arbejdsgiveren, en murermester fra Lemvig, afviser til gengæld alle anklager.
Vold, trusler og ydmygelser
Ifølge den 28-årige 3F’er begyndte problemerne, kort efter han i 2015 begyndte i lære. Først med øgenavne og nedgørende kommentarer.
Det udviklede sig angiveligt til vold fra murermesteren og en arbejdsmand. Ugentligt og i perioder dagligt, når han ikke var på skole, fortæller han.
– Jeg fik næsten altid tæsk, når der ikke var andre. Jeg blev slået i gulvet med knyttede næver flere gange og sparket, hvor de blå mærker ikke kunne ses. De tissede også på mig flere gange.
Når han desperat forsøgte at sige fra, blev han ifølge egen forklaring mødt af dødstrusler, og det var hovedårsagen til, at han blev i firmaet i fire år, forklarer han.
– Hvis jeg stoppede, ville de slå mig ihjel og komme efter min familie, sagde de. Der var kun én mulighed: at komme igennem dagen og forsøge at lave så få fejl som muligt.
“Kan være svært at forlade arbejdspladsen”
Chefpsykolog på Rigshospitalet Svend Åge Madsen fortæller, at det ikke er usædvanligt, at unge bliver i et miljø præget af vold, trusler og ydmygelser.
– Når en lærling opbygger sin identitet som håndværker, er arbejdet en vigtig del selvbilledet. Derfor kan det være meget svært at forlade arbejdspladsen, selv om man bliver behandlet dårligt, siger han.
Svend Åge Madsen betegner et erhvervsevnetab på 95 procent for en “meget alvorlig psykisk belastning”.
Jeg ved ikke, hvad du tænker om mig, hvis du tror, at jeg lægger en lærling ned og pisser på ham. Jeg er så harm, at det er helt uhyggeligt.
Murermesteren
De dødstrusler, Emil Kynde Hvas fortæller om, er ifølge chefpsykologen særligt alvorlige.
– Hvis man tror, at ens familie kan blive udsat for noget, kan frygten blive så stor, at man bliver. Det handler ikke om svaghed, men ofte om et ønske om at beskytte dem, man holder af.
Murermester afviser alt
Murermesteren afviser alle anklager.
Han kalder Emil Kynde Hvas’ forklaring løgn og siger, at der blev taget meget hensyn til ham i hans læretid.
– Og så får jeg sådan en spand lort i hovedet. Det er horribelt, at jeg skal udsættes for det her.
– Jeg ved ikke, hvad du tænker om mig, hvis du tror, at jeg lægger en lærling ned og pisser på ham. Jeg er så harm, at det er helt uhyggeligt, siger han.
Fagbladet 3F har også talt med arbejdsmanden. som ligeledes afviser alle beskyldninger.
– Det er løgn det hele, siger murerarbejdsmanden.
“Høj troværdighed”
AES vurderer imidlertid i sin afgørelse, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at Emil Kynde Hvas var udsat for grov mobning og chikane under sin læretid.
AES lægger blandt andet vægt på vidneforklaringer, familiens oplysninger og lægelige oplysninger. Myndigheden skriver desuden, at Emil Kynde Hvas’ forklaring er “forbundet en høj troværdighed”.
Hvis bare én lærling siger fra, så er det det værd.
Emil Kynde Hvas
AES konkluderer, at det i overvejende grad er mobning, chikane og truende adfærd fra arbejdsgiver og kolleger, der har forårsaget Emil Kynde Hvas’ PTSD.
Lugte, lyde og situationer kan stadig udløse flashbacks hos ham.
– Jeg kan sidde med et lækkert måltid mad, og pludselig smager det af lunkent pis, fordi kroppen reagerer. Alle overgrebene sidder fast i mit nervesystem, fortæller han.
Han turde først gå til politiet med sine oplevelser i 2023 – altså fire år efter læretiden – og her vurderede politiet ifølge Emil Kynde Hvas, at det ville blive for svært at forfølge sagen.

Sygdommen kostede arbejdslivet
Den 28-årige 3F’er gik desuden til 3F Aarhus, der har kørt en sag for ham.
– Jeg havde ikke klaret den uden 3F, så havde jeg opgivet. De har været en kæmpehjælp, siger han.
Line Uhrenholt, socialrådgiver, 3F Aarhus, pointerer, at det har været en særlig arbejdsskadesag at stå med, fordi den er så grov.
– Jeg har haft stor opmærksomhed på hele tiden at understøtte, at sagen var i proces hos AES. Samtidig har jeg haft fokus på, at arbejdsskadesagen psykisk også har været en stor belastning for Emil, siger hun.
Emil Kynde Hvas bor i dag på et bosted tæt på sine forældre i Lemvig.
Da han blev udlært, fandt han et job som murer og forsøgte at drikke angsten og uroen væk.
– Jeg knoklede og drak tæt i weekenderne. Byturene blev vildere og vildere, men jeg fortalte ingen, hvor dårligt jeg havde det, siger han.
Til sidst kollapsede han og blev indlagt på psykiatrisk hospital. Den første af 11 indlæggelser. Siden fulgte flere selvmordsforsøg.
– I dag er målet ikke hævn, siger han.
Tværtimod ønsker han at bruge sin historie til at hjælpe andre unge.
Han håber, at han kan få andre lærlinge til at reagere tidligere på et dårligt arbejdsmiljø.
– Hvis bare én lærling siger fra, så er det det værd.
