- Vi er ikke partnere, vi er deres ansatte, siger Wolt-buddet Gonzalo de la Fare. 

Som mange andre bude er han utilfreds med situationen, efter at Wolt ændrede deres betalingsmodel. 

Og flere ting peger i retningen af, at Wolt-bude som Gonzalo de la Fare faktisk skal anses som lønmodtagere og ikke som såkaldte “selvstændige kurérpartnere”, som Wolt kalder budene.

Det vurderer en skattekonsulent, en lektor i ansættelsesret og en erhvervsjurist. De har alle set nærmere på Wolt-budenes arbejdsforhold og kontrakter.

Arbejdsvilkår som lønmodtagere

Henning Boye Hansen har kigget nærmere på Wolt-budenes kontrakt ud fra et skattemæssigt perspektiv. Han er skattekonsulent hos revisionsfirmaet BDO. 

- I min verden ville det være nærliggende, hvis myndighederne kom frem til, at der var tale om et ansættelsesforhold, siger Henning Boye Hansen. 

Lektor i ansættelsesret ved SDU Christian Højer Schjøler er enig. Han har skrevet flere rapporter om ansættelser på platforme.

- Pilen peger i retningen af, at de kunne anses som lønmodtagere, siger han. 

Erhvervsjurist og ph.d.-stipendiat på CBS i konkurrenceret Kathrine Søs Jacobsen Cesko hælder også mest til, at budene er lønmodtagere. 

- Deres arbejdsvilkår er meget sammenlignelige med lønmodtagere. Der er flere og flere platforme, som bruger denne fremgangsmåde til at tilbyde dårligere arbejdsvilkår, siger hun. 

Dermed er alle tre eksperter enige om, at hvis det kom til en sag i retten, ville det formentlig ende med, at bude som Gonzalo de la Fare ville blive anset som lønmodtagere.

- Jeg tror, at de fleste ved, at de bliver udnyttet – som selvstændige – af Wolt, men de er bare så afhængige af pengene, at de ikke tør sige fra, siger Gonzalo de la Fare.  

Artiklen fortsætter under billedet.

Wolt-buddet Gonzalo de la Fare mener, budene er ansatte, ikke selvstændige. FOTO: Thomas Nielsen

Skattestyrelsen: Vurderer vejledende budene som selvstændige

Fagbladet 3F har ringet til Skattestyrelsens rådgivningsafdeling. Herfra lyder det, at Skattestyrelsens juridiske afdeling lige nu vurderer, at Wolt-bude er selvstændige. 

- Det er vores vejledende vurdering, at Wolt-bude er selvstændige, fortalte to af hinanden uafhængige rådgivere. 

Det har ikke været muligt for Skattestyrelsens presseafdeling at bekræfte, at myndigheden lige nu vurderer, at Wolt-bude er selvstændige. I deres svar skriver de, at de på grund af skærpet tavshedspligt ikke kan udtale sig om konkrete skatteydere.

Ligesom Uber

Lektor i ansættelsesret Christian Højer Schjøler sammenligner Wolt med den udskældte kørselsplatform Uber, der var de første herhjemme, som benyttede såkaldt selvstændige chauffører.

- Wolt-bude har ligesom Uber-chauffører heller ikke nogen reel indflydelse på prisfastsættelsen af ydelsen. Det var en af de ting, man diskuterede i forhold til Uber-chaufførenes status som selvstændige, fortæller han.

Den engelske højesteret fastslog i februar, at Uber-chauffører ikke var selvstændige, men derimod ansatte. Det indebar, at chaufførerne har op mod 100.000 kroner til gode i manglende lønninger.

- Det interessante ved dommen er, at man anså chaufførerne som værende på arbejde, fra det øjeblik de loggede på appen, siger Christian Højer Schjøler.

Erhvervsjurist og ph.d.-stipendiat i konkurrenceret ved CBS Kathrine Søs Jacobsen Cesko bider mærke i, at Wolt kan afskedige budene, hvis de holder pizzaer vertikalt, eller hvis de ryger og drikker i deres Wolt-tøj. 

Det, mener hun, er med til at tegne et billede af, at Wolt pålægger de selvstændige bude at opføre sig på en bestemt måde – også i deres fritid.  

- Wolts bude bliver pålagt forpligtelser af Wolt. Det er med til at så tvivl om uafhængigheden, der er afgørende for, at de er selvstændige, siger hun.

Wolt stiller platformen til rådighed

Der er en række centrale ting, som får skatteekspert Henning Boye Hansen til at tale for, at budene er lønmodtagere på trods af skattemyndighedernes vurdering.

- Grundlaget for arbejdet er, at budene er koblet op på en platform, som Wolt stiller til rådighed. Uden den kan de ikke arbejde, fortæller han.

Et andet centralt aspekt er, at budene skal med til et introduktionsmøde.

- Wolt skriver i kontrakten, at det er frivilligt, men jeg kan ikke forestille mig, at man kan arbejde uden at deltage i det møde, siger Henning Boye Hansen. 

Skatteeksperten bider også mærke i, at aftalen er tidsubegrænset. 

- Det taler klart for, at der er tale om et ansættelsesforhold, siger han.

Domme fra udlandet peger i samme retning

Også andre steder i Europa har spørgsmålet om madbudes status været oppe at vende. 

I ferbruar fik fire madleveringsfirmaer i Italien – herunder Just Eat – en kæmpebøde på over fem milliarder kroner, og firmaerne blev beordret til at ansætte deres bude. 

Også i Spanien og i Holland har højesteret afgjort, at bude for firmaet Deliveroo er ansatte, ikke selvstændige. 

Og i Wolts eget hjemland, Finland, blev det i oktober afgjort i et arbejdsmarkedsråd nedsat af regeringen, at budene skal anses som ansatte. 

Hos 3F anser man også Wolt-bude for at være lønmodtagere, ikke selvstændige. Sådan lyder det fra John Bondebjerg, der er forhandlingssekretær i Transportgruppen i 3F. Han mener, der er brug for strammere lovgivning på området for, hvornår man er selvstændig. 

- Vi efterlyser, at man går ind og kigger på den lovgivning, som tillader den selskabskonstruktion, siger John Bondebjerg. 

Han mener, at platformsvirksomheder benytter selvstændige for at undgå de rettigheder, de ville have, hvis de var lønmodtagere. De er eksempelvis ikke dækket af løn under sygdom, arbejdsgiverbetalt pension og feriepenge.

Og når der dukker sager om skattesjusk op, hvor der er sket fejl i 95 procent af skatteindberetningerne blandt platformsvirksomheder, kan firmaerne vaske hænder og sige, det ikke er deres ansvar, fordi arbejderne er selvstændige, mener han. 

- Men i virkeligheden er det en konsekvens af, at man har et system, hvor folk bliver behandlet som selvstændige hos platformene, selvom de ikke har nogen forudsætning for at være det, siger han.