Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En række 3F-arbejdspladser er hårdt ramt af nedgang på grund af coronavirus. Særligt luftfart og hotelbranchen mærker aflysninger. Firmaerne forsøger at undgå afskedigelser.

Udover at følge Sundhedsstyrelsens anbefalinger gør en række virksomheder krumspring for at håndtere smittefare og aflysninger.
Philip Davali

Tomme restaurantborde, ledige værelser og tomme fly.

Konsekvenserne af coronavirus sætter sine spor på en række arbejdspladser, hvor arbejdsgiverne lige nu forsøger at finde ud af, om det bliver nødvendigt at fyre medarbejdere, som tjenere, stuepiger og bagageportører.

I går kom SAS med den opsigtsvækkende udmelding, at de foreslår en lønnedgang på 20 procent blandt de ansatte suppleret af en tilsvarende nedgang i arbejdstiden for deres ansatte. 

- Det er noget, som vi gør for at undgå afskedigelser. Det vil vi for alt i verden undgå, sagde pressechef i SAS, Kristoffer Meinert, med henvisning til blandt andet bagageportørerne i Københavns Lufthavn.

Vi har brug for kollegaerne

Det næststørste handlingfirma i lufthavnen er Aviator med over 500 ansatte. De håndterer blandt andet bagage fra Lufthansa gruppen, KLM-Air France, Turkish og Emirates. Her vil administrerende direktør, Lars Wrist-Elkjær, også strække sig langt for at forebygge afskedigelser:

- Jeg vil meget nødig fyre medarbejdere. Sommeren er vores højsæson, og der har vi brug for vore kollegaer. Men vi er selvfølgelig hårdt ramt af de mange aflyste fly og færre passagerer, og trenden er stigende i marts måned, så det værste er nok ikke set endnu, siger han.

Ifølge Lars Wrist-Elkjær skal de ansatte i første omgang afvikle ferie og frihed.

- Der er også flere, som har en del afspadsering. Det kan blive nødvendigt, om dette trækker ud, at nogle overgår til at modtage supplerende dagpenge. Vi arbejder desuden med at den enkelte kollega anvender deres selvvalgt uddannelse, hvor man får sin almindelige løn, mens man er på kursus. Jeg kan desværre se, at der er mange, som ikke bruger det. Det, synes jeg ellers, er en oplagt måde at undgå fyringer på, samtidig med at den ansatte tager en uddannelse.

Corona-skiftehold udsætter fyringer

Hotel og restauration er en anden branche, der er hårdt ramt. Her advarer direktør i Horesta, Katia K. Østergaard, mod overdreven forsigtighed, og at aflysning af almindelige arrangementer vil ramme branchen hårdt. Brancheorganisationen er nu i gang med at undersøge omfanget af aflysninger.

Restaurant Papegøjehaven i Aalborg Kongrescenter har modtaget aflysninger, der koster virksomheden et beløb “med mange nuller bagefter”, siger direktør Lars Mouritzen. Blandt andet tre arrangementer med op til 1.500 gæster.

- Fyringer er det håndtag, vi aller nødigst vil dreje på. Men hvis det fortsætter, kan jeg ikke afvise, at det er det, vi kigger mod, siger Lars Mouritzen.

Faktisk var fyringer et punkt på dagsordenen til et møde mandag. Men det blev aflyst af spørgsmålet om, hvordan restauranten sikrer sig selv, hvis en medarbejder viser sig at blive smittet.

- Køkkenet er vores motorvej. Vi bliver lammet, hvis der er en, der bliver smittet, så hele køkkenet skal i karantæne.

Alle mand på dæk

Og løsningen kræver alle mand på dæk:

I Papegøjehaven er der nu adgang forbudt til køkkenet - også for tjenere. Kokke og opvaskere er delt op i to skiftehold, der skal arbejde på forskellige tidspunkter og uafhængigt af hinanden.

- Så kan vi med god samvittighed sige, at de ikke har været i kontakt, hvis det skulle komme dertil, siger Lars Mouritzen.

På samme måde bliver tjenergruppen delt op i flere hold bestående af både erfarne tjenere og reserver, så de kan afløse hinanden.

- Det er sket med stor fleksibilitet og forståelse fra medarbejderne, der godt kan se problematikken, siger Lars Mouritzen.

Han kan dog ikke sige, hvor længe han har råd til at betale alle medarbejdere. En anden mulighed er at bede dem om at holde ferie, afspadsering eller sende dem på uddannelse.

- Men det er klart, at dette her skal vare så kort tid som muligt.

Stuepiger afspritter elevatorknapper

På Hotel Nyborg Strand har man også fået aflyst 8-10 større arrangementer frem til påske, plus en del mindre.

- Lige nu får det ingen indflydelse på vores medarbejdere, men det er klart, at hvis det trækker i langdrag, så har vi en anden situation, siger salgs- og marketingchef, Claus Hansen.

Stuepiger er sat til at afspritte dørhåndtag og elevatorknapper, ligesom der bliver gjort ekstra rent i fællesområder.

Til frokost fordeles gæster i flere lokaler, så de holdes adskilt, ligesom større arrangementer bliver adskilt i mindre rum, hvor talere så bliver live-transmitteret på storskærm.

- Der er en god ånd og forståelse for, at vi både er en arbejdsgiverside og en medarbejderside, der skal have tingene til at fungere, siger Claus Hansen.