David Rebouh3F's bygningsarbejdere var samlet, inden byggeriets overenskomstforhandlinger skydes i gang - stor opbakning til at sætte hårdt ind mod social dumping.
Der blev sendt nogle utvetydige signaler, da 3F’s bygningsarbejdere søndag mødtes til stormøde i Odense Congress Center for at diskutere de forestående overenskomstforhandlinger.
- Vi er en kæde, og vi står sammen om vores krav. Hvis arbejdsgiverne ikke tager os seriøst og blankt afviser os, så må vi gå videre og bruge det næste trin i den danske model – så er det konflikt, lød det fra Thomas Strømsholt, der er formand for Stilladsarbejdernes Landsklub.
Det er især kravet om en højere mindsteløn, der får en del af 3F’erne til at vifte med konfliktkortet.
Helt centralt krav
Et mærkbart løft af mindstelønnen i bygningsoverenskomsterne er blevet et af de helt centrale krav, allerede inden forhandlerne fra 3F Byggegruppen og Dansk Byggeri har sat sig til forhandlingsbordet.
LÆS OGSÅ: OK20 skudt i gang: Kamp mod social dumping skal spille hovedrolle
Den højere mindsteløn skal ikke forgylde bygningsarbejderne, men dæmme op for social dumping, forklarer stilladsarbejderen Mark Svensson, der var blandt de 3F’ere i salen, som højlydt luftede deres krav til de kommende overenskomstforhandlinger.
- Vi er ikke konfliktsøgende, men vi vil have en højere mindsteløn. Det er ikke for at mele vores egen kage, det er for at få et værn mod social dumping, som faktisk virker, og give nogle andre en større bid af kagen, siger Mark Svensson, der også er næstformand i Stilladsarbejdernes Brancheklub i København.
Tjener langt under dansk løn
At netop mindstelønnen på forhånd er blevet et stridspunkt, hænger sammen med, at udenlandsk arbejdskraft fra især Østeuropa i stigende omfang kommer til Danmark og arbejder i byggeriet på de allerlaveste takster i overenskomsterne – omkring 126 kroner i timen.
Det er langt under, hvad de fleste danske håndværkere tjener, og derfor frygter de at blive udkonkurreret af arbejdsgivere, der ser en fidus i at hente udenlandske arbejdere til landet og lade dem arbejde til mindstelønnen.
- Vi skriger efter et værn mod social dumping, lød det fra en af de bekymrede 3F’ere i salen.
FH-formand forstår bekymring
Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), var med til søndagens stormøde, og hun forstår bekymringen.
- Der er en bred opfattelse af, at arbejdsgiverne skal forstå, at der er store udfordringer med social dumping i byggeriet. Jeg forholder mig ikke til, hvilke krav de enkelte fagforbund stiller, men det har aldrig været hensigten med vores overenskomster, at medarbejdere bliver parkeret på den laveste sats, siger hun.
FH-formanden advarer dog samtidig mod at tale om konflikt på nuværende tidspunkt.
- Fagbevægelsen går efter at indgå aftaler, ikke efter en konflikt. Så lad nu lige forhandlerne komme ind i rummet. Jeg er sikker på, at arbejdsgiverne også ved, at der ligger et stort ansvar på deres skuldre for at få et godt resultat hjem til begge parter, siger Lizette Risgaard.
Bundsatsen er blevet normal
Claus von Elling, der er formand i 3F Byggegruppen, peger også på byggeriets mindsteløn som et område, der skal tages fat på.
- Vi har et problem med, at bundsatsen i vores overenskomster er gået hen og er blevet normallønnen for den udenlandske arbejdskraft, der kommer ind over vores grænser. Det forvrider fuldstændigt balancen mellem de danske og udenlandske bygningsarbejdere, og det skal vi have gjort noget ved, siger Claus von Elling.
Ligger medlemmerne på sinde
3F Byggegruppen har op til overenskomstforhandlingerne lavet en stor medlemsundersøgelse, og her ses det tydeligt, at bygningsarbejderne kræver et opgør med social dumping.
På tværs af alle byggefag indtager social dumping andenpladsen over de udfordringer, der ligger medlemmerne mest på sinde. Kun arbejdsmiljø og nedslidning ligger højere.
På barrikaderne
I hovedstadsområdet svarer medlemmerne, at social dumping er det allervigtigste at tage fat på.
- Det hænger nok sammen med, at underbetaling og social dumping bliver meget synligt på de store byggerier i København, og vi har taget nogle kampe, som har givet genlyd, siger stilladsarbejderen Mark Svensson.
LÆS OGSÅ: Omstridt firma fra stilladsoptøjer meldt til skattemyndighederne
Han henviser blandt andet til den store blokade på Amagerværket i 2018 og senest balladen på en byggeplads på Tikøbgade på Nørrebro, hvor et stort antal stilladsarbejdere var på barrikaderne over underbetalt udenlandsk arbejdskraft.
