Gå til hovedindhold

Vi har spurgt unge på Hotel- og Restaurantskolen, hvad de tror, der skal til, for at flere unge vælger en erhvervsuddannelse.

Der er for få unge, som trækker i ternede bukser og hvide træsko, når de er færdige med folkeskolen.

På Hotel- og Restaurantskolen i Valby vrimler det med dem. 

Men eleverne, som blandt andet uddanner sig til kokke, tjenere og receptionister, ved godt, at de er en mangelvare i et samfund, som efterspørger faglært arbejdskraft. 

- Der var bestemt ikke mange fra min folkeskoleklasse, som gik videre til en erhvervsuddannelse. Måske kun et par stykker, siger Line Nørgaard på 17 år, som netop er begyndt på det gastronomiske grundforløb. 

Line Nørgaard er 17 år og vil være kok.
Line Nørgaard er 17 år og vil være kok. FOTO: Catarin Nedertoft Jessen

Hun ved, at hun vil være kok, men hun forstår godt, at hendes venner fra folkeskolen ikke vælger en erhvervsuddannelse, hvis de er i tvivl om deres fremtidsdrømme. 

- Når man ikke ved, hvad man vil, er det mest normale at tage gymnasiet, siger Line Nørgaard. 

Fra folkeskole til faglært

Hun har dog selv brudt normen og gjort netop, som regeringen lægger op til, at mange flere unge skal gøre.

I deres nye udspil “Fra Folkeskole til Faglært” har de afsat to milliarder kroner til at styrke erhvervsuddannelserne. En del af pengene skal gå til at klæde eleverne på til en erhvervsuddannelse allerede i folkeskolen.

LÆS OGSÅ: Regeringen vil styrke erhvervsuddannelser i nyt udspil

Det synes Line Nørgaard er en god idé, for de få timer i hjemkundskab, hun havde i folkeskolen, er ikke det, som har fået hende overbevist om, at hun skal være kok. Det er i stedet hendes mor. 

- Min mor er kok, og jeg har tit været med hende på arbejde. På den måde er jeg blevet præsenteret for hendes verden, som jeg synes, er virkelig spændende, siger den 17-årige. 

- Det ville være godt, hvis flere fik mulighed for at komme ud i virkeligheden og se, hvad de faglærtes job går ud på. 

Sofie Galatius er 19 år og vil være receptionist.
Sofie Galatius er 19 år og vil være receptionist. FOTO: Catarina Nedertoft Jessen

Sofie Galatius på 19 år gik i gymnasiet, før hun begyndte på Hotel- og Restaurantskolen, hvor hun nu uddanner sig til receptionist. 

- Jeg er boglig, men de tunge universitetsuddannelser var ikke lige noget for mig, fortæller Sofie Galatius, som har forældre i hotelbranchen. 

- På grund af mine forældre virkede det naturligt at gå den vej, siger hun.

Sofie Galatius tror også, at mere fokus på erhvervsuddannelserne allerede i folkeskolen kan gøre en forskel for de unges studievalg. 

- Jeg tror, det er rigtig godt, at der skal være flere praktiske fag på skemaet i folkeskolen. 

Hun tror også, det kan rykke noget, hvis fordomme om erhvervsskoler bliver brudt ned. 

- Det er mit indtryk, at der er mange, som synes, at det er lidt taberagtigt at gå på erhvervsskoler. Det, synes jeg, er ærgerligt. Jeg vil gerne være med til at skabe noget positivitet om erhvervsuddannelserne, for der er jo brug for os, som uddanner os her, siger hun. 

Bedre løn, tak

Et ønske, som går igen fra flere kokkelever, er ønsket om bedre løn. 

- Hvis man vil have flere til at vælge erhvervsuddannelserne, kan man prøve at give højere lønninger til folk, siger Søren Wilhardt på 29 år, som tror, at lønnen for faglærte kan skræmme mange væk. 

Søren Wilhardt er 29 år og kokkeelev.
Søren Wilhardt er 29 år og kokkeelev. FOTO: Catarina Nedertoft Jessen

Bedre vilkår i det hele taget er vigtigt, mener Søren Wilhardt. 

- Hvis man har et fysisk hårdt arbejde, som kokkefaget jo er, så skal man prøve at skåne folk. Måske det rent faktisk ville hjælpe, hvis der var flere hænder at trække på, siger han og undrer sig lidt over, at der ikke er flere, der vælger en faglært uddannelse. 

- Det er jo fedt at finde et fag, man kan brænde for, og jeg kan godt lide, at man får lov til at dygtiggøre sig.