Et telefonnummer fra en veninde førte til Maryas første overtrædelse af den danske udlændingelovgivning. Mødet med en dansk landmand blev den næste.

Nu fortæller hun som den første ukrainer i Danmark sin historie om, hvordan hun købte sig til en status som studerende ved en landbrugsskole i Ukraine for at komme til Danmark og arbejde som praktikant.

- Jeg brugte mine sidste penge. Gik det galt, havde jeg intet, siger hun.

I Ukraine var Marya træt af fremtidsudsigterne i landet, og en veninde gav hende telefonnummeret til en mand, der kunne hjælpe hende med at komme til Danmark og tjene penge.

- Jeg får besked om at møde op i centrum af byen klokken otte en morgen, siger hun.

Her holdt en bus, og passagererne steg ind én efter én.

Bussen var fyldt med unge og kørte i flere timer langs ramponerede veje til en ældre skolebygning. Her modtog gruppen en række opgaver, de skulle løse, og når dagen var omme, ville hun have bevis på, at hun havde modtaget to års undervisning i blandt andet foder og produktionsdyr anatomi.

14 dage efter stod hun på en svinefarm i Jylland klar til at arbejde som landbrugspraktikant – på trods af, at hun hverken reelt var elev på en landbrugsskole eller kunne tale engelsk. Begge dele er ellers grundlæggende krav på ordningen for landbrugspraktikanter, der i flere år har været landbrugets mest benyttede kanal til udenlandsk arbejdskraft.

Men som Fagbladet 3F har kunnet fortælle har der eksisteret udbredt svindel med ordningen, hvor agenter og mellemmænd for flere tusinde kroner sælger uddannelsesbeviser og engelskprøver, der kan give adgang til Danmark.

LÆS MERE: Ukrainske landbrugspraktikanter kommer til Danmark på falske papirer

15.000 kroner for falske beviser

Marya betalte 15.000 kroner for de falske beviser og formidlingen af jobbet i Danmark – sprogtesten blev blot sendt til hende, uden at hun behøvede at gøre noget.

Hun betragtede det ikke som “100 procent”-korruption af den grund, at det er almindeligt dels at betale for at blive optaget på en uddannelse i Ukraine og dels almindeligt at studere gennem fjernundervisning.

Men i dag er hun bange for, hvordan lovovertrædelserne vil ramme hende, og derfor ønsker hun at være anonym. Marya er altså ikke hendes rigtige navn.

Da hun i 2018 kommer til svinefarmen i Jylland får hun først et godt indtryk af landmanden, hendes fremtidige chef. Han hilser på hende og en anden nyankommen praktikant. En anden ukrainske ansat på gården tolker for dem, for ingen af praktikanterne kan forstå eller tale engelsk.

Men et par dage efter ankomst bliver hun kaldt ind på kontoret og får præsenteret en anden kontrakt, end den myndighederne har fået tilsendt.

Ulovligt arbejde til 33 kroner i timen

Arbejdstilladelsen som praktikant på gården er endnu ikke blevet godkendt, og hun er rejst ind i landet på et tremåneders visum. I den nye kontrakt står der, at hun skal arbejde op til 300 timer om måneden til 10.000 kroner indtil den officielle arbejdstilladelse går igennem. Det er ulovligt, og det er ikke, hvad Marya havde fået fortalt hjemmefra. 

Landmanden fortæller også, at alle hans ansatte på gården arbejder 60 timer om ugen. Og at det er hans regler, der gælder på gården.

- Hvis det ikke var i orden med os, så skulle vi pakke vores ting og forlade gården. For mig var der ingen vej tilbage, siger Marya, der har brugt sine sidste penge på at blive landbrugspraktikant i Danmark.

Hun underskriver kontrakten. 

Senere godkender Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) hendes falske papirer, og hun bliver officielt landbrugspraktikant i Danmark til den løn, de oprindelig havde aftalt: 11.444 kroner det første halve år for 37 timer om ugen i gennemsnit. Efter et halvt år skal lønnen stige til 15.369 kroner.

Men Marya fortæller, at hun ofte arbejder over uden betaling – og da hun efter seks måneder skal have lønforhøjelse ifølge den officielle kontrakt, sker det ikke. Samtidig fortæller hun, at landmanden kalder hende “tyk” og er efter hende.

Hun stopper med arbejde for ham, før de 12 måneder, kontrakten løber på, er gået. 

- Det var ikke til at holde ud, både fysisk og psykisk. Derfor blev jeg nødt til at sige op. Jeg gad ikke mere. Jeg kunne ikke finde mig i sådan en dårlig behandling, konstant ydmygelse og underbetaling, siger Marya.

Efterfølgende kræver Maryas fagforening, 3F, efterbetaling til medlemmet. Både for manglende betaling af lønforhøjelse samt feriegodtgørelse – i alt knap 29.000 kroner.

Det er først efter en stævning, at landmanden betaler det fulde beløb til Marya.

Svineproducent afviser skyggekontrakt

Over for Fagbladet 3F erkender Maryas tidligere arbejdsgiver, at han har betalt for lidt i løn til sin tidligere praktikant. Han forklarer, at det var en fejl, at hun ikke fik den lønforhøjelse efter et halvt års ansættelse, som reglerne foreskriver det.

Svineproducenten afviser, at han har betalt Marya ned til 33 kroner i timen. Han siger, at han ikke har set den kontrakt, Marya har underskrevet, og hvor hans underskrift også optræder.

En af Maryas første lønsedler indeholder også betaling for “flid og hjælpsomhed”, et beløb på 17.255 kroner. Ifølge Marya er det betaling for den tid, hun arbejdede ulovligt. 

Men landmanden forklarer, at det er for overarbejde.

- Det er, hvis man har haft overarbejde, og man ikke kan dokumentere, at man har haft overarbejdstimer. Jeg vidste godt, at hun har arbejdet flere timer. Når man ikke kan sige, hvor mange timer man har haft, så er man nødt til at gøre det på den måde, siger landmanden. Han kender ikke noget til, at det skulle være en udbetaling for ulovligt arbejde.

Landmand: Send den kælling hjem!

Maryas tidligere arbejdsgiver pointerer adskillige gange over for Fagbladet 3F, at hun har købt sine uddannelsespapirer i Ukraine, og at hun i virkeligheden ikke var landbrugspraktikant.

- Du skulle ringe ind til Udlændingeservice og sige: “Send den kælling hjem” i stedet for. For hun har ikke lovmæssigt ret til at være her i Danmark, siger landmanden til Fagbladet 3F og opfordrer til ikke at bruge tid på at skrive om “alle mulige spassere, der kommer her til landet og vil udnytte systemet”.

Efter sin praktiktid i Danmark har Marya aldrig været tilbage på landbrugsskolen i Ukraine. Eller gjort landbrugsuddannelsen færdig i sit hjemland, oplyser hun. 

Marya optræder ikke under sit rigtige navn i artiklen, ligesom detaljer, der kan identificere hende, er udeladt. Hun er bange for at stå frem med sit egentlige navn på grund af myndighedernes igangværende efterforskning af falske dokumenter fra ukrainske skoler. Både en medarbejder og en arbejdsgiver kan få en bøde, hvis der er foregået ulovligt arbejde. Fagbladet 3F er bekendt med hendes sande identitet.