Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

I dag bliver fagbevægelsen 150 år, og det fejres med optog, taler, sang og udstillinger. Uden den danske fagbevægelse var der ikke et dansk samfund, som vi kender det i dag, siger forsker, der peger på, at fagbevægelsens indflydelse på vores daglige liv har været enorm alene i de seneste 30 år.

Allerede fra morgenstunden gik der røde faner igennem gaderne for at fejre 150-året for fagbevægelsen. Men der er også nok at fejre, påpeger arbejdsmarkedsforsker Søren Kaj Andersen fra FAOS, for fagbevægelsen har påvirket danskernes liv i høj grad - og står måske stærkere end nogensinde.
Laura Kjeldberg

Forestil dig et liv uden fri i weekenden. Uden barsel eller ret til sygedage. Uden ferier. Uden pension, når du bliver gammel. 

Er det svært? Så har du grund til at kippe med flaget i dag, hvor fagbevægelsen fejrer sit 150-årsjubilæum.

For uden en række af små og store sejre for arbejdernes vilkår ville dit liv se helt anderledes ud i dag, siger Søren Kaj Andersen, lektor på FAOS, Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, på Københavns Universitet.

- Fagbevægelsen er en hjørnesten i den velfærd, vi har i Danmark. Og faktisk vil jeg mene, at fagbevægelsen har været mere vigtig for vores daglige liv i de sidste 30 år, end vi måske husker på.

Han påpeger, at de fleste danskere har en forståelse for, at fagbevægelsen har været vigtig i at skabe grundlaget for samfundet, som vi kender i dag, men glemmer at se på fagbevægelsens indflydelse på nutiden.

- Hele udviklingen af det, vi kalder den danske model – hvor arbejdsgiver og arbejdstager sammen forhandler om rettighederne for de ansattes vilkår – er helt afgørende for vores samfund, siger Søren Kaj Andersen.

- Det handler om at sikre rimelige lønninger og vilkår for alle på arbejdsmarkedet fra top og ikke mindst ned til bund. Og det er lykkedes. Ikke bare i fortiden, men også i dag, hvor vi stadig har en relativt begrænset lønspredning, når vi sammenligner os med andre lande. Fagbevægelsen har formået at sikre, at de, der står nederst på lønstigen, står fornuftigt. Men det er slet ikke hele billedet, siger han.

Fagbevægelsen har boostet vores velfærd de seneste 30 år

Nogle anser fagbevægelsens sejre for at være lidt støvede og fra en anden tid, hvor kampen mellem rig og fattig, arbejdsgiver og arbejder var hård og brutal.

Når snakken falder på otte timers arbejdsdage, retten til ferie og weekend, så er det blevet goder, som de fleste af os tager for givet.

Men det er helt misforstået, hvis folk tror, at fagbevægelsen ikke har en konstant og vigtig indflydelse på vores daglige liv i dag, siger Søren Kaj Andersen.

- Vi skal bare se på de seneste 30 år. Der har fagbevægelsen gået fra at fokusere på områder som løn og arbejdstid til at trække store velfærdsspørgsmål ind i deres overenskomster, som har en stor indflydelse på vores liv, siger han og uddyber.

- Det mest kendte er arbejdsmarkedspensionen. Dine år som pensionist har ikke noget at gøre med dit arbejdsliv, men når du IKKE arbejder mere. Og der er der sket en række forbedringer i den danske velfærd, som er direkte forbundet med fagbevægelsens arbejde, siger han.

LÆS OGSÅ: 150 år i dag: Her er fagbevægelsens største milepæle

Han peger på retten til løn under sygdom, til løn under barsel eller retten til at videreuddanne sig. Alt sammen er noget, der er blevet faste holdepunkter i danskernes liv, men som kun blev indført, fordi det blev kæmpet ind igennem overenskomsterne med arbejdsgiverne.

- Det handler om vores allesammens velfærd og samlede tryghed. Både i forhold til vores arbejdsliv, men lige så meget ved siden af. Når vi bliver syge eller gamle og slet ikke kan arbejde mere, og der har fagbevægelsen været afgørende i de seneste 30 år, siger Søren Kaj Andersen.

Fagbevægelsen spillede hovedrolle under corona-krisen

I de seneste år har fagforeningerne oplevet en svag tilbagegang i antallet af medlemmer. Men det betyder ikke, at fagbevægelsen har tabt sin kraft eller indflydelse på vores daglige liv.

- Det er lidt af et paradoks, for selvom fagbevægelsen oplever lidt medlemstilbagegang, så tror jeg aldrig, den har stået stærkere, siger Søren Kaj Andersen.

Han peger på den nylige corona-krise som et oplagt eksempel.

- Her blev der indgået en række meget hurtige og vigtige trepartsaftaler, som i høj grad hjalp os sikkert igennem corona-krisen. Og det viser meget godt, hvor tæt fagbevægelsen er på indflydelse. Fagbevægelsen er en så integreret del af reguleringen af Danmark, at det er dem, politikerne lytter til og samarbejder med, når vi står i vores største krise i flere år, siger Søren Kaj Andersen. 

Formand: Vi læner os ikke tilbage

Spørger man 3F’s formand, Per Christensen, så er der da også rigeligt at fejre for fagbevægelsen efter 150 år.

- På en festdag som i dag er det dejligt at se, at al snak om fagbevægelsens relevans er forstummet. Vi viser vores værd hver eneste dag, både når det handler om at levere løsninger igennem corona-krisen, og når det handler om at sikre det samfund, som vi alle skal være en del af i fremtiden. Det er jeg stolt af, siger han.

LÆS OGSÅ: Engang var det kun for de rige: Derfor har du ret til sommerferie i dag

Per Christensen peger dog også på, at fagbevægelsens kampe ikke stopper, selvom alderen er blevet højere. 

- Det er vigtigt for mig, at vi aldrig læner os tilbage, men altid kigger fremad. Det er vores rolle at sikre en fair fremtid i Danmark. Det bliver det også de næste 150 år. Og første opgave er at sikre, at det prekære arbejdsmarked, hvor medarbejdere bliver reduceret til daglejere, ikke får lov at hærge det system, som det har taget 150 år at opbygge, siger han.

Kom med ud og fejr fagbevægelsen

Allerede fra morgenstunden begyndte optog at vandre igennem Københavns gader for at fejre den historiske dag.

Du kan også være med til at fejre 150-årsjubilæet.

I København har Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) fuldt program, og alle er velkomne:

Program 15. oktober

14.00: Fagbevægelsens Hovedorganisations (FH) formand, Lizette Risgaard, holder tale i Faksegade 8.

15.00: Optog med de historiske røde faner afgår fra Faksegade mod Arbejdermuseet i Rømersgade.

15.30: Optoget ankommer til Rømersgade, som er pyntet op og lukket af for trafik hele dagen.

16.00: Arbejdermuseets kor og duoen Strejkedrengene underholder i Rømersgade. Suppekøkken for de sultne.

17.30: Børn kan tyvstarte på Kulturnatten med faneværksted og rettighedsquiz i Arbejdermuseet.

18.15: Arbejdermuseet slår dørene op til Kulturnatten for alle. Se blandt andet den skinnende, nyrestaurerede festsal, oplev Slaget på Fælleden som lyd- og lysshow, syng med på Arbejdersangbogens klassikere, broder paroler i korssting, og hør museets eksperter fortælle om deres yndlingshistorier fra arbejderhistorien.

Tilmeld dig eventet på Facebook

Og hør Fagbladets podcast om Septemberforliget her: