Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Forstå alle de ting som dagens fødselar har kæmpet for.

Da løn under sygdom blev et krav

Selv i sygdom og med brækkede lemmer måtte arbejdere før i tiden møde op på arbejde og knokle op til 48 timer om ugen.

Det var de barske vilkår, som arbejderne på det tidspunkt levede under. For hvis de ikke mødte op på arbejdet, ville arbejderne heller ikke få udbetalt nogen løn af deres arbejdsgivere.  

Først ved overenskomstforhandlingerne mellem DSF (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening i 1956 blev det slået fast, at løn under sygdom skulle være et krav for fastansatte.

Aftalen lød, at der skulle oprettes en sygekasse, der kunne gå ind og betale arbejderne omkring 14 kroner om dagen, når de var for syge til at møde ind på arbejdet.  

Men selvom det var en stor sejr set fra både fagbevægelsens og lønmodtagernes side, så var der stadig mange arbejdere, der stod uden for denne aftale. Heriblandt de timelønnede.

Siden da er retten blevet udvidet og forbedret ad flere omgange. Den seneste forbedring kom i 1990’erne, hvor de timelønnede arbejdere også blev omfattet af reglen om fuld løn allerede ved første sygedag.

Hos flere af vores nabolande kan det dog stadig være vanskeligt at få adgang til sygedage med løn. I Finland og Sverige er det meget udbredt, at lønmodtagere arbejder på såkaldte nultimerskontrakter. Det betyder blandt andet, at de ikke er berettiget til løn, hvis de pludselig bliver syge.

Demonstration i 1957 i København
Demonstration i 1957 i København FOTO: Ulf Nielsen / Scanpix

 

Arbejdsmarkedspension: Grundstenen i verdens bedste pensionssystem

For langt de fleste unge i dag er det en selvfølge at kunne se frem til pensionsalderen uden at skulle frygte, om økonomien holder. Pensionsopsparing over overenskomsten har nemlig i en række år lagt en hånd over de kommende pensionister og bidraget til en større økonomisk tryghed i alderdommen.

Men før 1993 var arbejdsmarkedspensionen slet ikke en del af det danske pensionssystem. I stedet havde 2/3 af befolkningen på det tidspunkt kun folkepensionen at leve af, når de blev gamle.

Derfor var det en historisk begivenhed, da arbejdsmarkedets parter i perioden 1989 til 1991 fik forhandlet en aftale om en ny form for pensionsopsparing på plads: arbejdsmarkedspensionen. Aftalen lød, at pension nu skulle være en del af overenskomsten for alle lønmodtagere.

I dag betaler ni ud af ti af arbejdsstyrken ind til en pensionsordning, og det danske pensionssystem er flere gange kåret som verdens bedste.

Til sammenligning klarer vores naboland Tyskland sig væsentlig dårligere på ranglisten. Her er pensionssystemet udelukkende bundet op på indkomstbestemte private betalinger. Det betyder, at langt de fleste lavtlønnede tyskere må få sig et deltidsjob, når de rammer pensionsalderen, for at få det til at løbe rundt økonomisk.

Arbejderkvindernes kamp for ligelønsloven

16. november bliver markeret som kvindernes sidste arbejdsdag. Det skyldes, at kvinder i gennemsnit tjener næsten 15 procent mindre i løn end mænd, og derfor burde de i princippet også arbejde 15 procent mindre. For vi har jo ligeløn i Danmark. Eller har vi?

Officielt er svaret ja, men i praksis halter ligelønnen stadig bagefter. Ikke desto mindre var det en stor sejr for alle kvinder, da man i 1973 formelt indførte den danske lov om ligeløn mellem kønnene.

Det var de kvindelige arbejdere med det daværende Kvindeligt Arbejderforbund i spidsen, der op gennem 1900-tallet havde lavet en stor del af benarbejdet for tilblivelsen af loven.

Der skulle dog gå mange år med en lang række strejker og stort pres fra LO’s side, før ligelønsloven officielt trådte i kraft i 1970’erne.

Med den lov blev det forbudt at diskriminere lønningsmæssigt på baggrund af køn, og man fik for alvor stadfæstet princippet om lige løn for lige arbejde.

Der er dog fortsat meget at tage fat på, og Danmark kan lære meget af andre lande på den front. På Island skal man som virksomhed for eksempel dokumentere, at der er ligeløn mellem kønnene og derigennem opnå et certifikat. Lykkes det ikke, vanker der dagbøder, indtil ligelønnen træder i kræft.

Demonstration for ligeløn
Demonstration for ligeløn FOTO: John Stærke / Scanpix

 

Septemberforliget: Den danske models fødsel

I dag kan det være svært at forestille sig et arbejdsmarked, der ikke er bundet op på den danske models principper om parternes overenskomstforhandlinger. 

Men for 121 år siden så virkeligheden meget anderledes ud.

Der skulle en lang og hård storkonflikt i 1899 til, før at den første grundsten til den danske model, som vi kender den i dag, kunne lægges.

De nye fagforeninger havde nemlig op gennem 1890’erne haft held med at organisere flere succesrige strejker. Men det affødte en voldsom utilfredshed fra arbejdsgivernes side. De ønskede at slå fast, at det var dem, der havde ledelsesretten, og derfor trak de streg i sandet ved at lockoute op mod 40.000 arbejdere. 

Efter mere end 100 dages konflikt mødtes De samvirkende Fagforbund og Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening 5. september 1899 og indgik det skelsættende Septemberforlig, der afgjorde arbejdsgivernes ret til at fordele arbejdet samt arbejdernes ret til at strejke og organisere sig.

Samtidig fastslog forliget det afgørende princip om, at overenskomster indgås mellem to ligeværdige forhandlingspartnere. De arbejdende på den ene side. Og arbejdsgiverne på den anden.

Den ret er i dag en selvfølge for de fleste danskere, men mange steder er det fortsat få lønmodtagere, der arbejder under en overenskomst. I Tyskland er knap halvdelen af arbejdstagerne i landet dækket af en overenskomst.

 

Dagpenge: Fra fattighjælp til solidarisk forsikring

I dets over 100 år lange levetid har det danske dagpengesystem været genstand for utallige forandringer og politiske slagsmål.

Hvad, der startede som en almisse til de fattige arbejdsløse på 50 øre om dagen, er i dag vokset til en solidarisk forsikring med en månedssats på op mod 20.000 kroner.

Ja, dagpengene har udviklet sig meget, siden de for første gang blev introduceret til den danske befolkning i 1907.

Men allerede i den spæde begyndelse var dagpengene genstand for store politiske diskussioner. 

Dog var det først i 1980’erne, at man for alvor begyndte at pille ved ordningen. Det var den tidligere konservative statsminister Poul Schlüter, der for første gang forsøgte at reformere systemet ved at indføre et loft på dagpengeperioden.

Reformen måtte dog tilbagerulles efter stor utilfredshed i befolkningen og længere tids strejker arrangeret af fagforeningerne.

Alligevel har dagpengene ikke formået at undgå de senere regeringers sparekniv. Siden hen er der blevet indført et loft, samtidig med at kravene for at modtage arbejdsløshedsdagpenge er blevet strammet. I dag kan man maksimalt være på dagpenge i to år. Derudover skal man have arbejdet mindst 52 uger inden for de sidste tre år for at være fuldtidsforsikret.  

Selvom dagpengene i tidens løb er blevet forringet, så er det danske dagpengesystem stadig generøst i forhold til andre europæiske landes arbejdsløshedsforsikringer. For eksempel er det i Storbritannien obligatorisk for alle lønmodtagere at indbetale en mindre procentdel af deres indkomst til en statslig finansieret arbejdsløshedsforsikring. Briterne kan dog kun få arbejdsløshedsdagpenge i 26 uger, og de kan maksimalt få udbetalt 2.775 kroner om måneden. 

 

Tidligere var ferie en luksus, kun de rigeste havde råd til

Fra familieture i Dyrehaven til grisefester på Mallorca. Danskernes ferievaner har ændret sig meget igennem tiden.

Men for mindre end 100 år siden var ferie et begreb, kun de færreste danskere kendte til.

Under den tidlige industrialisering i 1800-tallet var det nemlig kun de mest velstillede danskere i byerne, der havde råd til at tage fri og leje sig ind i boliger på landet eller tæt på kysterne.

Op gennem starten af 1900-tallet så man kampen om mere fritid og færre arbejdstimer til den arbejdende klasse gribe mere og mere om sig. I spidsen af den kamp fandt man fagbevægelsen, der protesterede under mantraet: ottetimers arbejde, ottetimers fritid, ottetimers søvn.

Fagbevægelsens og arbejdernes kamp endte til sidst i en sejr, da der i 1919 blev indført ottetimers arbejdsdag. 

Der skulle dog gå næsten 20 år mere, før Danmark fik sin første ferielov. I 1938 indførte den socialdemokratiske statsminister, Thorvald Stauning, den første ferielov, der gav arbejderne ret til to ugers ferie med løn.

Siden 1970’erne fik fagforeningerne løbende forhandlet sig til mere og mere ferie. I 1979 fik de udvidet ferie med fuld løn til fem uger. Men kort tid efter fulgte en større revision af ferieloven, så alle danskere ikke kun fik ret, men pligt til at holde to ugers ferie med løn.

Lønmodtagere i mange andre lande må dog den dag i dag stadig nøjes med langt færre betalte feriedage. Eksempelvis har man i Filippinerne kun ret til fem betalte feriedage efter et års optjeningsperiode.

 

Arbejdsugen er gået fra 60 til 37 timer på 100 år

Ottetimers arbejde, ottetimers frihed og ottetimers hvile. Sådan råbte de danske arbejdere i kor, da de i starten af 1900-tallet marcherede for en 48-timers arbejdsuge.

Arbejdernes ønske blev indfriet i 1919, da fagbevægelsen fik gennemført kravet om en arbejdsdag på otte timer. Det var et markant fald fra den tidligere arbejdsuge på 60 timer.

Men selvom slaget om de 48 timer var vundet, så var kampen om tiden ikke ovre. Spørgsmålet om arbejdstiden var et tilbagevendende tema i fagbevægelsens arbejde, og efter længere tids forhandlinger bliver den i 1966 nedsat til 44 timer om ugen.

Udviklingen med den gradvise nedsættelse af arbejdstid fortsatte op gennem 1970’erne og frem til 1990, hvor arbejdsugen blev filet ned til de 37 timer, som vi er vant til i dag.

 

Den første barselslovgivning

Nutidens barslende forældre har travlt. Med at made og bade de små poder. Og trøste og brumme godnatsange, når sengetiden nærmer sig.

Men selvom mange ville mene, at barsel er lige så hårdt arbejde som en 37-timers arbejdsuge, så er forældrene i dag væsentligt bedre stillet end deres forfædre.

Frem til 1900-tallet skulle de arbejdende kvinder både passe deres børn og deres 60-timers job på fabrikken.

I 1901 blev den første barselsorlov dog vedtaget. Den tilfaldt industriens kvinder, som nu fik ret og pligt til fireugers barselshvile efter fødslen.

Siden er barselslovgivningen udvidet flere gange, men det er først i 2002, at orlovsretten fastsættes til de 52 uger med barselsdagpenge, som også gælder i dag.

Rundt omkring i verden lever nybagte forældre dog stadig under barske betingelser. Som det eneste OECD-land gives der i USA ikke nogen form for statsbetalt barselsorlov til nye forældre.


FOTO: Arkiv / Mogens Ladegaard / Ritzau Scanpix