Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Regeringen har stort fokus på asbest, og kampen for at beskytte ansatte mod asbest er ikke slut, fastslår beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

- Det er vigtigt for mig at understrege, at kampen for at beskytte ansatte mod asbest ikke er slut, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Marie Hald

Hvert år dør flere end 300 danskere af kræftsygdomme, der er relateret til asbest. Det er flere, end der dør i trafikken i Danmark.

Fagbladet 3F har derfor spurgt beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), hvor mange danskere der skal dø, før asbestreglerne bliver strammet.

- Det er uacceptabelt, at der er virksomheder, som sløser med reglerne, så de ansatte bliver udsat for asbest. Der er ingen, som skal blive syge af at gå på arbejde, og derfor har vi skrappe regler for arbejde med asbest, siger hun i et skriftligt svar.

LÆS OGSÅ: Meget arbejde med asbest sker uden Arbejdstilsynets kontrol

Minister: Stort politisk fokus

Arbejdstilsynet erkender, at det ikke har overblik over asbest i Danmark, da langt fra alle virksomheder, som arbejder med asbest, anmelder det. Hvad vil du gøre ved det?

- Vi har politisk stort fokus på asbestområdet. Sidste år blev vi enige om yderligere initiativer, og flere er allerede gennemført. Det gælder blandt andet en styrket indsats over for asbestovertrædelser og bedre vejledning om asbest i tilstandsrapporter. Derudover er den danske grænseværdi for asbest blevet skærpet betydeligt, så den i dag er blandt de laveste i Europa, og tilsyn med asbest prioriteres højt af Arbejdstilsynet, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Er du klar til ved lov eller nye regler at sikre, at alle asbestprøver på en byggeplads bliver foretaget af et uvildigt firma – og ikke af bygherren eller entreprenøren selv?

- Vi skal så vidt muligt undgå, at medarbejderne bliver overrasket over asbestmateriale, når bygninger skal rives ned. Derfor er jeg glad for, at Arbejdstilsynet netop har sendt en ny bekendtgørelse i høring, hvor det gøres klart, at der skal tages prøver, når det er nødvendigt for at fastslå, om et materiale indeholder asbest, siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Beskæftigelsesministeriet pointerer over for Fagbladet 3F, at man med den nye bekendtgørelse foreslår, at de personer, der skal lave asbestprøverne, skal have de nødvendige kvalifikationer. Samt at prøverne skal være repræsentative.  

LÆS OGSÅ: Undervisere slår alarm: Lærlinge bliver udsat for asbest

Kampen er ikke slut

Fagbladet 3F har også spurgt ministeren om, hvorvidt hun mener, at bøderne for overtrædelse af reglerne om asbest skal være højere i Danmark. Om det i stedet for politiet bør være Arbejdstilsynet, der skal kunne sanktionere i sager om overtrædelse af reglerne om asbest. Om hun vil tage initiativ til, at Danmark får en national handlingsplan for fjernelse af asbest. Samt om hun som minister vil tage initiativ til, at der bliver oprettet et nationalt register for alle, der har været udsat for asbest.

Ane Halsboe-Jørgensen har ikke svaret direkte på spørgsmålene. Men hun siger:

- Det er vigtigt for mig at understrege, at kampen for at beskytte ansatte mod asbest ikke er slut.

Beskæftigelsesministeren har netop indkaldt partierne i Folketinget til forhandlinger om en ny arbejdsmiljøaftale. I den forbindelse blev problemerne omkring asbest ikke nævnt med et eneste ord i en pressemeddelelse med udtalelser fra ministeren.

Ane Halsboe-Jørgensen har dog oplyst til Fagbladet 3F, at hun forventer, at partierne vil drøfte asbestområdet.

Forhandlingerne om en ny arbejdsmiljøaftale begyndte tirsdag den 14. marts, og der er lagt op til, at de vil fortsætte de kommende par uger, erfarer Fagbladet 3F.