Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

1.000 byggeelever på landets erhvervsskoler står og mangler praktikplads, mens landets største entreprenører kun tager seks procent lærlinge. Uansvarligt, mener murerlærlingen Maja.

Den 20-årige murerlærling Maja Mørk langer ud efter de store byggevirksomheder, der kun tager få lærlinge i forhold til deres størrelse.
Privatfoto

Landets største byggevirksomheder med milliardomsætninger og tusinder af ansatte burde skamme sig over, at de ikke tager flere lærlinge, når mange elever på erhvervsskolerne ikke kan få en praktikplads.

Det mener Maja Mørk, der er murerlærling og formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation.

- Jeg synes, at de skal tage sig sammen og tage nogle lærlinge og noget ansvar, siger hun.

Fagbladet 3F kunne i går fortælle, at de fire største entreprenører i Danmark - Aarsleff, MT Højgaard, NCC og Arkil - tilsammen har mere end 4.500 ansatte på overenskomster inden for bygge- og anlægsområdet, men kun 290 lærlinge - svarende til seks procent lærlinge.

LÆS OGSÅ: Landets største entreprenører har kun få lærlinge

Flere af byggegiganterne har ellers en målsætning om at have 10 procent lærlinge, og de står ofte forrest i koret, når erhvervslivet råber på mere arbejdskraft.

Ifølge tal fra PensionDanmark har de fire storentreprenører dog kun mellem fire og otte procent lærlinge, og sådan har det set ud i de sidste fem år.

- Det er nogle meget lave tal, og det er mærkeligt at tænke på, at man i en lille virksomhed kan have to svende og en lærling. Det er 33 procent - så kan kæmpe virksomheder som Aarsleff og NCC altså godt tage mere end fem-seks procent, mener Maja Mørk.

Hun har selv lige afsluttet et forløb hos et firma, hvor der kun var en mester og hende selv som lærling – altså svarende til et lærlingetal på 50 procent.

Alt for mange i skolepraktik

De nyeste tal fra Undervisningsministeriet viser, at 1.000 erhvervsskoleelever står og og mangler en praktikplads som murer, tømrer eller struktør (betonarbejder, red.).

816 af dem er i skolepraktik, men søger en “rigtig” praktikplads ude i byggebranchen.

Og det er, ifølge Maja Mørk, et stort problem, at der er så mange i skolepraktik, for de bliver mindre attraktive for arbejdsgiverne og får ikke en komplet uddannelse.

- Det fylder meget for os som elever, om vi kan få en rigtig praktikplads. Skolepraktik er slet ikke i nærheden af, hvordan det er at være i praktik ude i virkeligheden, og man får ikke indblik i, hvordan det er at være på en rigtig arbejdsplads, siger den 20-årige murerlærling.

Elever vil i rigtig praktik

Pernille Hjermov, der chefkonsulent i Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) og ekspert i erhvervsskoleforhold, peger også på vigtigheden af, at eleverne kommer ud i en rigtig virksomhed og får afprøvet deres fag.

- Skolepraktikken er et godt alternativ, men eleverne vil helst ud på en rigtig arbejdsplads, og det er der, deres uddannelse bliver relevant, siger hun.

LÆS OGSÅ: Grafik: Så få lærlinge har landets største byggevirksomhed

Hun retter også en skarp kritik mod de store byggevirksomheder, der kun i begrænset omfang er med til at uddanne den næste generation af bygningsarbejdere, som de selv har brug for.

- Det er ikke særligt godt. De store virksomheder har mange ressourcer og burde være nogle af dem, der tog allerflest lærlinge og viste vejen. Det er nogle rigtig gode praktiksteder, fordi der er mange forskellige opgaver og funktioner, så eleverne kan prøve mange ting af og får en god og varieret uddannelse, siger Pernille Hjermov.

Større forpligtelse

Kim Lind Larsen, formand i Byggegruppen i 3F og repræsentant for knap 60.000 bygningsarbejdere, er stærkt utilfreds med, at landets største byggevirksomheder ikke tager flere lærlinge, mens byggeelever er parkeret i skolepraktik og søger forgæves efter rigtige praktikophold.

- Der burde ikke gå en eneste i skolepraktik nogen steder, siger han

- Det er skuffende, at så store virksomheder ikke ligger højere. Og det er ikke godt nok, for de har en størrelse og en økonomi, som giver dem en særlig mulighed, men også forpligtelse til at tage et stort uddannelsesansvar, siger byggeformanden.

Ifølge tal fra Undervisningsministeriet var 8.421 elever i februar i virksomhedspraktik som murer, tømrer eller struktør, mens 1001 elever søgte praktikplads inden for de samme fag.