Den københavnske beskæftigelsesindsats lider af alvorlige forstyrrelser i hjerterytmen, dokumenterer en ny undersøgelse til lokalpolitikerne.

Manglende fremdrift i sagerne for de borgere, som er i kontakt med beskæftigelsessystemet, fører til, at syge ikke får førtidspension eller kommer i fleksjob, som de har krav på. Ligesom raske ikke styres hurtigt nok tilbage mod et arbejde.

- Vi gør det ikke godt nok. Vi har besværlige og lange processer i sagsbehandlingen. Vi mangler faglige kompetencer hos medarbejderne. Og antallet af sager hos de ansatte er generelt for højt, erkender Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelsesborgmester for Venstre.

Meldingen kommer, efter en uvildig task force har søgt efter fejl og mangler i kommunens evne til at tage sig af syge og nedslidte borgere.

John Klausen, lektor i socialret ved Aalborg Universitet og formand for task forcen, ønsker ikke at sætte tal på, hvor mange københavnere, der uberettiget mangler en førtidspension.

- Men hvis kommunen bliver bedre til at afklare borgerne og give dem mere relevante tilbud, så vil flere få førtidspension hurtigere, og antallet, som ender tilbage i job, vil stige, siger han.

John Klausen understreger, at det kræver et langt sejt træk og betydelige investeringer, hvis kommunen skal forbedre sin sagsbehandling.

Moralske kvaler

Med borgmesterens beklagelser over den nuværende tilstand følger også en erkendelse af, at borgernes retssikkerhed kan lide overlast i sagsbehandlingen:

- Vi har også et moralsk problem i forhold til de borgere, som mangler en afklaring. Vi skal have det til at gå væsentligt hurtigere, og lige nu har vi en pukkel af sager, som skal afgøres hurtigt.

Direkte adspurgt om, hvad hun vil gøre for de personer, som i dag hænger fast i systemet eller tidligere har været fanget i meningsløs sagsbehandling, svarer borgmesteren, at hun ikke kan ændre på fortiden.

- Vi kan sætte skub i sagsbehandlingen, så der ikke hænger lige så mange i systemet om et år. Vi kan ikke gøre mere. Men vi vil tage os gevaldigt sammen, siger hun.

Københavns Kommune er flere gange blevet kritiseret for sit lave antal af tilkendte førtidspensioner. Til sammenligning har Aarhus Kommune over de seneste fem år tildelt godt 600 flere førtidspensioner end Københavns Kommune, viser tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Det til trods for, at indbyggertallet i hovedstaden er omtrent en kvart million højere end i landets næststørste kommune.

“Til den stramme side”

Ud over at beklage den nuværende sagsbehandling erkender borgmesteren også, at kommunen har tolket reglerne om førtidspension “til den stramme side”.

I årevis har kommunen ellers hævdet, at den har gjort alt for at afhjælpe borgerne de dårligdomme, som fulgte med Christiansborg-politikernes reform af førtidspensionen i 2013.

Således skrev den tidligere beskæftigelsesborgmester i København, Anna Mee Allerslev (Radikale Venstre), i et åbent brev til beskæftigelsesministeren sidste år:

“I Københavns Kommune oplever vi desværre gentagne gange, at lovgivningen giver kommunerne yderst snævre muligheder for tilkendelse af førtidspension. Selv til de borgere, hvor det er tydeligt, at de ikke har mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet.”

Den vurdering deler John Klausen ikke.

- I nogle sager er kommunen fortsat med at anskaffe sig dokumentation ud over det nødvendige for at kunne tilkende en førtidspension, siger han.

Cecilia Lonning-Skovgaard lover, at kommunen vil rette ind efter den nye fortolkning af loven.

- Den ligger også i forlængelse af de reguleringer, som er på vej fra Folketinget, siger hun med henvisning til, at forligskredsen bag førtidspensionsreformen er i gang med at præcisere reglerne for førtidspension, så kravene til at dokumentere en manglende arbejdsevne nedsættes.