Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Du kan komme lige fra gaden og få arbejde i nedrivningsbranchen. Uden at være uddannet til at arbejde med asbest. Formand for brancheorganisation efterlyser hårdere sanktioner.

Det hører ingen steder hjemme, at over 300 danskere hvert år dør på grund af asbest, mener Thomas Kingo Karlsen, ejer af nedrivningsfirmaet Kingo Karlsen A/S og formand for Nedrivning & Miljøsanering i DI.
Thomas Dohn

“Hej, jeg har de folk. Det er bulgarere, som skulle have arbejdet et andet sted.”

Sådan lyder et svar på et jobopslag på de sociale medier til en virksomhed på Sjælland, som søger efter fire-fem folk, der blandt andet kan lave nedskæringsarbejde med skærebrænder og bajonetsav og afisolere rør og beholdere med asbest. 

Fagbladet 3F er bekendt med flere jobopslag på sociale medier, hvor danske virksomheder efterlyser medarbejdere til nedrivnings- og asbestopgaver, mens andre formidler kontakt til håndværkere fra ind- og udland. Ofte uden nogen former for krav til erfaring eller en uddannelse.

Det er ikke i orden, mener Thomas Kingo Karlsen. Han er ejer af nedrivningsfirmaet Kingo Karlsen A/S og formand for Nedrivning & Miljøsanering i DI (Dansk Industri), som tæller 15 virksomheder, der står for en stor del af nedrivningsopgaverne herhjemme og blandt andet arbejder med asbestsanering.

- Der er rigtig meget asbestarbejde i Danmark, som ikke bliver udført rigtigt. Af økonomiske årsager eller på grund af sjusk og manglende viden, siger han til Fagbladet 3F.

LÆS OGSÅ: Undervisere slår alarm: Lærlinge bliver udsat for asbest

Et kæmpe problem

Thomas Kingo Karlsen fremhæver, at det er et kæmpe problem, at du kan gå fra at være pizzabud til at arbejde med asbest, og at der er så stort et mørketal i forhold til, hvor meget asbestarbejde der reelt foregår herhjemme. Samtidig med at der er brodne kar i nedrivningsbranchen, som ser stort på deres medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

- Det kan vi simpelthen ikke være bekendt over for hverken håndværkerne eller de borgere, der risikerer at blive udsat for asbest. Der dør over 300 danskere om året på grund af asbest. Det er vanvittigt mange, og det hører ingen steder hjemme, siger han.

Et bredt flertal i Folketinget aftalte i oktober 2022, at der skal etableres en autorisationsordning for virksomheder, der arbejder med asbest. Thomas Kingo Karlsen ser frem til, at ordningen bliver en realitet.

- Vi skal sikre os, at de folk, som arbejder med asbest i Danmark, er uddannet til det, og at firmaerne overholder reglerne. Gør de ikke det, skal deres autorisation ryge, så de bliver ramt på deres levebrød, siger Thomas Kingo Karlsen.

- Som forbruger kan du i dag ikke se, hvilke firmaer der har styr på asbesten. Alle kan jo skrive på deres hjemmeside, at de har en stor viden og erfaring på området. Men at det så også er rigtigt, er der ingen garanti for, siger han.

LÆS OGSÅ: Meget arbejde med asbest sker uden Arbejdstilsynets kontrol

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Fra sociale medier
Fra sociale medier

Fortaler for hårdere sanktioner

I dag er der mere lempelige uddannelseskrav til udendørs arbejde med asbest, end hvis det foregår indvendigt. Men kravene bør være de samme, mener Thomas Kingo Karlsen.

- Der er langt mere udendørs end indendørs arbejde med asbest. Hvis du arbejder udendørs med at pille et eternittag ned, drysser asbesten ned på de underlæggende spær og loftet. Men eternittagene drysser i forvejen, når de bliver gamle. Derfor bør ingen overhovedet arbejde med eller under sådan et tag uden at være uddannet til det. Og derfor giver det ingen mening, at der ikke er de samme regler, siger han.

Thomas Kingo Karlsen ser gerne, at asbestsynderne bliver straffet med store bøder, som det er tilfældet i Sverige. Her skal alle, der arbejder med asbest, kunne dokumentere, at de er uddannet til det. Kan de ikke fremvise et gyldigt asbestcertifikat, vanker der en bøde på 50.000 svenske kroner til arbejdsgiveren. Pr. person, der ikke har papirerne i orden.

Og har en virksomhed, der udfører asbestarbejde, ikke fået tilladelse til det af det svenske arbejdstilsyn, Arbetsmiljöverket, koster det 40.000-400.000 svenske kroner afhængigt af antallet af medarbejdere.

- Jeg vil ikke sætte beløb på, men jeg mener, at straffen for ikke at overholde reglerne for asbestarbejde skal skærpes, siger Thomas Kingo Karlsen.