Bølgen af sexchikane og sexisme-sager, der skyller over landet for tiden, bliver større og større.
I stort set alle brancher fra politik, medier, læger og 3F-fag fortæller kvinder, hvordan de bliver udsat for sexchikane og er blevet det i årevis.
Men ser man nærmere på, hvor mange af sexchikane-sagerne, der rent faktisk ender for landets domstole, er antallet nærmest lig nul.
LÆS OGSÅ: 50 kvinder: Her er vores historier om sexchikane
Det viser nye tal fra landets domstole, som professor og ligestillingsforsker Anette Borchorst fra Aalborg Universitet har trukket for Fagbladet 3F.
Her fremgår det, at der over de seneste 10 år har været i alt 12 sager for en domstol. Altså i gennemsnit bare lidt over en enkelt sag om året.
I otte af de 12 sager har offeret fået medhold.
Vælger forlig: Arbejdspladser vil ikke fremstå sexistiske
Ifølge Mina Bernardini er udfordringen for fagforeningerne, at de skal passe på deres medlemmers interesse. Og skal man gøre det, betyder det også, at ofrene får mere ud af at gå uden om retssystemet.
– Det er ikke et mål for os at føre en civil retssag. For kvinderne er det oftest mindre smertefuldt at indgå et forlig. De bliver hørt af deres arbejdsgiver, de får afklaret deres sag uden at skulle vidne i en retssag, siger hun.
Økonomisk kan det også være bedre for kvinderne at springe over retssystemet. Mens man i retsvæsenet har sat godtgørelsen til 33.000 kroner, hvis der er bevis for seksuel chikane, så opnår fagforeningerne nogle gange højere beløb i forlig.
– Vi har sager, hvor godtgørelserne nærmere er 100.000-150.000 kroner i forlig. Og det er vigtigt, fordi mange kvinder ender med at miste deres arbejde oveni. Vi ser alt for ofte, at kvinderne bliver fyret efter sexchikane-sager, fordi de bliver syge, siger Mina Bernardini.
LÆS OGSÅ: Professor: Sexchikane skal have konsekvenser for krænkere
Også for arbejdsgiveren giver det mening at holde sexchikane-sager ude af domstolene.
– De værste sager ender næsten altid i forlig. Der er ingen arbejdspladser, der gerne vil være kendt i offentligheden for at være et sted, hvor der foregår sexchikane, siger Mina Bernardini.
Hos HK erkender man, at det skaber et stort mørketal af sexchikane-sager, som ingen nogensinde hører om, når sagen ender i forlig og bag lukkede døre. Der er dog politiske overvejelser bag den beslutning, fortæller næstformand i HK, Martin Rasmussen, der er politisk ansvarlig for det juridiske område:
– Vi alle skylder os selv at stoppe op og lytte til alle de historier, der kommer frem nu. Om hvor mange kvinder, der har oplevet seksuel chikane eller det, der er værre. Det beviser, at der er et stort problem. At vi skal skabe en kulturændring på hele arbejdsmarkedet. Det behøver vi ikke enkeltsager for at erkende. Mit hovedfokus er på vores medlem – hun skal være tryg ved vores håndtering af sagen, og komme så godt videre som muligt, siger Martin Rasmussen.