Ikke en eneste bagmand er blevet dømt for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark. For i Danmarks tre straffesager på området er samtlige tiltalte blevet frifundet for denne anklage.

Flere eksperter har peget på, at politikerne bør se på straffeloven om menneskehandel. Og efter Retten i Holstebro for nylig frifandt en tiltalt skibsreder for menneskehandel til tvangsarbejde, erklærer regeringen sig parat til at ændre på loven.

- Handel med mennesker er usselt og skal bekæmpes benhårdt. Derfor har regeringen også fokus på at styrke den nuværende indsats mod menneskehandel i Danmark, skriver justitsminister Nick Hækkerup (S) i en e-mail til Fagbladet 3F.

Justitsministeren henviser til en ny flerårsaftale for politiet og anklagemyndigheden. Den indebærer, at der bliver oprettet en ny national efterforskningsenhed, der blandt andet skal styrke indsatsen mod organiseret menneskehandel. Han pointerer også, at regeringen har nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe, som ser på initiativer, der kan beskytte ofre for menneskehandel. Samt udfordringer med at retsforfølge bagmænd.

- Og hvis det viser sig, at der er behov for ny lovgivning for at få ram på flere af bagmændene, så skal loven ændres, skriver Nick Hækkerup.

Mindre end 9.000 i månedsløn

Skibsrederen fra Thyborøn betalte gennem mere end tre år mindre end 9.000 kroner om måneden i løn til hver af de to ghanesiske fiskere – for 11 timers arbejde hver af ugens seks første dage.

Ifølge politiets anklageskrift i straffesagen har skibsre­deren beriget sig for mindst 2,9 millioner kroner på bekostning af afrikanerne ved at spare udgifter til løn og feriepenge.

Retten i Holstebro skriver i dommen, at de som mi­nimum burde have fået løn som ufaglær­te i industrien – eller cirka tre gange så meget som det, de fik.

3F: Der skal sættes ind over for uvæsenet

De to andre straffesager om menneskehandel til tvangsarbejde handler om økonomisk udnyttelse af rumænske rengøringsmedarbejdere, som samtidig blev ind­logeret i chefernes kælder eller garage.

Mens antallet af dømte bagmænd for tvangsarbejde er nul, har Center mod Menneskehandel konkluderet, at i alt 102 personer har været ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark i perioden fra 2009 til og med 2019.   

Blandt ofrene er rumænere, der i flere år gjorde rent på folkeskoler for omkring 4.000 kroner i løn og boede på arbejdsgiverens altan i Helsingør. Filippinske lastbilchauffører, der tjente ned til 15 kroner i timen og boede i chefens slumlejr i Padborg. Samt pakistanere, der har tjent ned til 2.000 kroner om måneden for at bygge boliger i Holbæk.

3F har i flere år forsøgt at få politikerne i Folketinget til at lave loven om menneskehandel om.

- Myndigheder og politikere har ikke taget problemet tilstrækkelig alvorligt. Der har været adskillige, rystende sager, som er blevet afdækket i offentligheden. Og jeg er desværre sikker på, at der er endnu flere, som blot er forblevet skjult. Men i sagens natur glæder vi os mere over, at holdningen klart er ændret i Folketinget, og at der nu er både vilje og flertal til at få sat ind over for uvæsenet, siger Henning Overgaard, forbundssekretær i 3F.

(Artiklen fortsætter under grafikken)

Ofre for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark.

DF: Ikke godt nok

Fagbladet 3F’s rundspørge til Folketingets partier efter dommen i sagen fra Thyborøn bekræfter, at der er et bredt flertal for at ændre loven, så det bliver muligt at dømme bagmænd for menneskehandel til tvangsarbejde i Danmark.  

Blandt fortalerne for at ændre loven er Dansk Folkeparti, der ikke mener, at indsatsen er god nok.

- Der er mennesker, der tvinges til at arbejde, og der er bagmænd, der tjener styrtende med penge på noget så grusomt som menneskehandel. Det er jo slaveagtige tilstande, vi ser nogle gange, siger retsordfører Peter Skaarup.

SF’s retsordfører Karina Lorentzen Dehnhardt vil også have lavet loven om, så tvangsarbejde straffes som menneskehandel. Det stillede SF et forslag om helt tilbage i 2015, men der var ikke flertal for forslaget i Folketinget.

- Det kan ikke passe, at man skal finde paragraffer om åger og andet mærkeligt frem for at få nogle domme, der giver noget. Jeg har svært ved at forstå, at vi fem år senere ikke er kommet videre, siger Karina Lorentzen Dehnhardt, der ikke mener, at Danmark kan være indsatsen bekendt.

Minister: Får anbefalinger til sommer

Hos Det Konservative Folkeparti påpeger retsordfører Naser Khader, at så længe menneskehandel finder sted i Danmark, kan ingen være tilfredse med indsatsen.

- Menneskehandel er et grusomt fænomen, som vi har en moralsk forpligtelse til at bekæmpe. Den forpligtelse lever Danmark desværre ikke op til i øjeblikket, siger Naser Khader, der afventer anbefalinger til løsninger fra regeringens arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen, som har til formål at komme med forslag til, hvordan Danmark kan forbedre indsatsen mod menneskehandel, blev nedsat tilbage i oktober 2019 af beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

På spørgsmålet om, hvorfor der ikke er kommet noget fra arbejdsgruppen endnu, siger han, at arbejdsgruppen er i fuld gang med arbejdet, men at det er blevet forsinket på grund af corona-krisen.

- Jeg ser frem til at modtage arbejdsgruppens anbefalinger til sommer i stedet, så vi kan sætte mere effektivt ind mod menneskehandel, siger Peter Hummelgaard.

Han oplyser, at den nuværende handlingsplan til bekæmpelse af menneskehandel udløber med udgangen af 2021. Til sommer vil der derfor også blive taget stilling til Danmarks fremtidige indsats på området, oplyser beskæftigelsesministeren.