Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

Vi bliver tvunget til at bryde reglerne, lyder det fra udenlandske chauffører fra firmaet Contrans, der afviser anklagerne. Ulovlig kørsel, lyder det fra politiet, der har gennemgået papirer fra firmaet.

Politiet og 3F vurderer, at der er sket brud på de såkaldte cabotageregler efter at have set kørselsrapporter fra 15 chauffører, der har kørt for Contrans i andet halvår 2021.
Fagbladet 3F

Det store danske vognmandsselskab Contrans overtræder reglerne om kørsel i Danmark. Sådan lyder anklagen fra en række chauffører, der kører for firmaet og føler sig tvunget til at overtræde reglerne.

Politiet og 3F vurderer, at der er sket brud på de såkaldte cabotageregler efter at have set kørselsrapporter fra 15 chauffører, der har kørt for Contrans i andet halvår 2021.

Cabotagekørsel er, når en udenlandsk lastbil kører varer mellem to steder i Danmark. Lastbilerne må højst køre varer indenrigs tre gange på syv dage, så skal de forlade Danmark. Reglen er lavet for at dæmme op for social dumping i Europa. Men Contrans har kørt flere ture, vurderer politiet: 

- Jeg kan konstatere, at der er kørt ulovlig cabotage, ud fra kørselsrapporterne. Det er sket mere eller mindre generelt. Man må køre tre ture pr. gang, og der er ofte kørt fire eller fem og op til syv ture, siger Einar Hofman, politiassistent i Tungvognscenter Øst.

Han har gennemgået chaufførernes kørselsrapporter og vurderer, at de er grundige og troværdige.

- I Danmark danner kørselsrapporter baggrund for både lønudbetaling og dokumentation for Skat. Politiet bruger også kørselsrapporter som dokumentation og bevis i sager om cabotagekørsel, forklarer politiassistenten.

Chauffører håber på mere kontrol

Nuværende og tidligere chauffører fra Contrans, som Fagbladet 3F har været i kontakt med, fortæller, at de føler sig pressede til at overtræde reglerne.

- Alle ved, at vi højst må køre tre cabotageture, inden vi skal forlade landet, men jeg har kørt mange flere – og nogle gange kørt i Danmark i flere uger. Det var dog ikke altid registreret officielt i systemet, siger den ukrainske chauffør Sergii Shved, der kørte for Contrans indtil efteråret 2021.

Han bakkes op af sin kollega, Nathan, der er fra Filippinerne. 

- Firmaet giver mig seks-syv cabotageture ad gangen og siger til mig, at jeg skal sørge for ikke at blive kontrolleret, siger Nathan.

Han håber, at myndighederne vil kontrollere forholdene nøjere: 

- Jeg troede, det var et godt firma. Da jeg blev rekrutteret, sagde Henrik, (Hansen, Contrans’ ejer, red.)  at her overholder vi reglerne. Men det gør de ikke. Når jeg kører i lastbilen, sidder jeg og håber, at jeg bliver kontrolleret af politiet, så de kan se, hvad der foregår, siger Nathan.

- Jeg har ofte fem-seks cabotageture. Jeg har flere gange klaget til firmaet, men de siger, at det ikke er noget problem, hvis der er kontrol, for så betaler firmaet, lyder det fra hans kollega, Gabriel, der også er fra Filippinerne.

Firmaet presser os

Ud over overtrædelse af reglerne om kørsel, fortæller chaufførerne samtidig, at de føler sig pressede til at køre mere end køre- og hviletidsreglerne tillader. Chaufførerne må normalt højst køre ni timer ad gangen og 90 timer over en periode på to uger. 

- Men min disponent fortæller mig, at jeg skal køre mere end 90 timer, ligesom han ofte beder mig køre over ti timer om dagen, selvom jeg har fundet et sted at parkere. Jeg har ikke noget valg, fortæller Nathan.

- Firmaet presser chaufførerne til det umenneskelige. Det er fysisk umuligt at nå det, man skal, inden for tidsgrænsen. I starten var det en god arbejdsplads, men efterhånden begyndte de at overtræde køre- og hviletidsreglerne. De mangler folk, så de presser os til at køre mere, end vi må, og de fleste tør ikke sige nej, siger Sergii Shved.

Anklagerne kommer, efter at Fagbladet 3F de seneste dage har kunne fortælle om lønninger på 25 kroner i timen og chauffører, der bor i deres lastbiler i månedsvis, mens de arbejder for transportfirmaet Contrans.

Firmaet, der har adresse i Kolding, har omkring 400 chauffører og er blandt Danmarks største transportører af containere. En del af chaufførerne er ansat gennem det polske firma “Henrik Hansen sp. z.o.o.” og har med en polsk arbejdstilladelse ret til at arbejde i hele EU.

Ejer: Vi overholder reglerne til punkt og prikke

Contrans’ ejer, Henrik Hansen, afviser kategorisk, at der er tale om overtrædelser af reglerne.

- Det sker ikke. Jeg kan kun sige, at vi 100 procent overholder alle regler, også for cabotagekørsel. Så enkelt er det, lyder det fra Henrik Hansen. Han mener, at der kan være tale om flere forskellig typer transport – blandt andet såkaldt kombineret transport til og fra havne og togstationer. Denne type transport er der ikke en øvre grænse for, og de tæller ikke med i de tre tilladte ture.

- Bare fordi der er kørt fem ture, kan det jo godt være to kombinerede ture og tre cabotageture. Men jeg skal nok undersøge det her, siger Henrik Hansen.

Han afviser også anklagerne om, at chaufførerne presses til at bryde køre- og hviletidsreglerne. 

- Vi overholder reglerne til punkt og prikke. Vi bliver tit stoppet og får stort set ingen bøder, siger Henrik Hansen.

Firmaets egen oversigt viser overtrædelser 

Dokumenter, som Fagbladet 3F er kommet i besiddelse af, tegner dog et andet billede: En oversigt, udarbejdet af firmaet “Henrik Hansen sp. z.o.o.” viser, at en enkelt chauffør har overtrådt køre- og hviletidsreglerne 11 gange i perioden maj-august 2021. Oversigten viser, at firmaet har fået bøder på i alt 2250 zloty (3.656 kroner), mens chaufføren skal betale 550 zloty (893 kroner).

Ifølge firmaet selv er der tale om syv “mindre overtrædelser,” en “alvorlig overtrædelse” og en “meget alvorlig overtrædelse” (se boks).

Henrik Hansen er ikke vendt tilbage med svar på Fagbladet 3Fs spørgsmål efter at have fået tilsendt dokumentationen.

Den seneste måned er der rejst to større sager om brud på reglerne om cabotagekørsel – mod H.P. Therkelsen og vognmandsfirmaet Erik Pedersen. De er tiltalt for henholdsvis 1.200 og 450 tilfælde af ulovlig cabotagekørsel og risikerer millionbøder. Hvert tilfælde kan koste 35.000 kroner i bøde.