Gå til hovedindhold

Fejlmeddelelse

  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: field_partner i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i include() (linje 7 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/templates/node/node--article--link-to-article.tpl.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Notice: Undefined index: und i fagbladet_3f_preprocess() (linje 130 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).
  • Warning: array_map(): Argument #2 should be an array i fagbladet_3f_preprocess() (linje 131 af /srv/www/sites/all/themes/fagbladet_3f/template.php).

En dom fra Italiens højesteret pålægger firmaet Solesi at betale en milliongæld til 3F for lønsnyd. Sagen har stor principiel betydning for, om danske fagforeninger kan bekæmpe social dumping fra udenlandske firmaer.

Repræsentanter for italienske Solesi mødte op i Arbejdsretten i december 2017, hvor firmaet fik en bøde på 14 millioner kroner for grov underbetaling af 130 udenlandske bygningsarbejdere. Først nu - seks år senere - er sagen afgjort ved Højesteret i Italien, og Solesi skal nu betale det fulde beløb - med renter.
Jens Dresling

Efter flere års slagsmål, står det endelig fast:

Det italienske byggefirma Solesi skal betale 14 millioner kroner for underbetaling af sine ansatte i Danmark og brud på overenskomsten med 3F.

Det har den italienske forfatningsdomstol – der svarer til dansk højesteret – afgjort i en principiel dom.

- Vi er rigtig glade for, at vi med denne sag - på vegne af hele den danske fagbevægelse – har fået dokumenteret, at det danske faglige retssystem ikke bare gælder herhjemme, men i hele Europa, siger Palle Bisgaard, næstformand i 3F Byggegruppen.

LÆS OGSÅ: Sådan lagde italienere en bombe under det danske arbejdsmarked

Forud er gået et årelangt retsdrama, hvor det danske arbejdsmarked har stået på den ene side – og udenlandske social dumping-firmaer har stået på den anden.

Og hvor indsatsen ved rouletten ikke bare var høj, men på kanten af katastrofal for det danske arbejdsmarked, hvis udfaldet var gået en anden vej.

Snød 130 ansatte for løn på statsligt byggeprojekt

Sagen startede helt tilbage i 2013, hvor det italienske byggefirma Solesi blev ansat til at udvide det daværende statsejede Dong Energys olieterminal i Fredericia.

Men det stod hurtigt klart for 3F, at Solesi ikke overholdt overenskomsten og underbetalte sine ansatte med lønninger ned til 10 euro i timen.

I december 2017 faldt dommen i Arbejdsretten.

Her fik 130 udenlandske bygningsarbejdere rettens ord for, at Solesi havde udsat dem for grov løndumping og snydt dem for 14 millioner kroner i feriepenge og pension.

LÆS OGSÅ: Italiensk skandalefirma får kæmpe bøde for løndumping

Men i stedet for at tage dommen til sig, valgte Solesi at klage over sagen – til en lokal italiensk domstol på Sicilien.

Siden har slagsmålet fortsat igennem en række lokale, regionale og landsdækkende domstole i Italien.

I sidste ende fandt den italienske højesteret frem til, at Solesi skal betale det fulde beløb på 14 millioner kroner.

Ekspert: Uhyre vigtigt for Danmark

Sagen er ikke bare stor i kroner og ører. Bagved slagsmålet om millioner står et endnu større og vigtigere slagsmål:

Hvorvidt den danske arbejdsret kan bruges som værn mod social dumping fra firmaer i udlandet eller ej.

Var det lykkedes for Solesi at få medhold, ville det betyde, at andre firmaer fra udlandet også kunne lade være at følge afgørelser fra den danske arbejdsret.

Af samme årsag har juraprofessor Jens Kristiansen fra Københavns Universitet tidligere kaldt sagen uhyre vigtig.

- Hvis vi i Danmark ikke effektivt kan håndhæve overenskomstmæssige krav over for udenlandske virksomheder, når de rejser ud af landet, så kan virksomhederne være ligeglade med de danske regler. Så vil en dom fra Arbejdsretten være ligegyldig for udenlandske firmaer, siger han.

LÆS OGSÅ: Frygt efter dom: Udenlandske firmaer kan blæse på danske regler

Det har fået flere store aktører i Danmark til at have et særligt øje på forløbet henover årene.

Foruden 3F, FH og Dansk Arbejdsgiverforening har både Beskæftigelses-, Justits- og Udenrigsministeriet fulgt retssagen tæt.

For 3F er dommen en sten, der falder fra hjertet, forklarer Palle Bisgaard. 

- Alternativet ville være forfærdeligt. Så kunne alle udenlandske firmaer tage til Danmark og snyde og bedrage uden at blive retsforfulgt, siger han.

Nu skal millionerne falde

Med afgørelsen fra den italienske højesteret er den sidste udvej for Solesi endelig lukket. 

Tilbage står et forløb, hvor Solesi nu skal betale det skyldige beløb på 14 millioner kroner til 3F. 

Samtidig står Solesi til at skulle betale sagsomkostninger og renter for yderligere seks millioner danske kroner.

LÆS OGSÅ: Offer for italiensk firma: Vi var byggepladsens klovne

Palle Bisgaard glæder sig dog mest over, at afgørelsen sætter en tyk streg under, at det danske faglige retssystem ikke bare kan afvises i Europa.

- Det betyder helt lavpraktisk, at de afgørelser, som vi får om social dumping herhjemme, kan vi gå til udlandet med og inddrive pengene, siger han.

- Og lad os være ærlige: Mange af de firmaer, der kommer til Danmark og har problemer med at overholde danske regler, er fra EU, siger Palle Bisgaard.

Fagbladet 3F har forsøgt at få en kommentar fra Solesi til dommen, men uden held.